Så længe jeg lever

Band-projekt:

Mål & Rammer:

 

Vi vil udføre et projekt vi har lavet i praksis til seminardag. Projektet gik ud på at spille sangen ”Så længe jeg lever” af John Mogensen med otte medlemmer af en fritidsklub for mennesker med let udviklingshæmning. Målene med vores aktivitet var at vi sammen med medlemmerne kunne spille omkvæd og første vers i sangen, og at medlemmer under øverne opnåede flow i aktiviteten. Vores ide var at der under de rette rammer og roller kunne opstå flow, hvilket kunne bidrage til fordybelse og læring hos de enkelte medlemmer. Bandet bestod af fire medlemmer fordelt henholdsvis på sang, trommer, tamburin, keyboard og en på ukulele. aldersgruppen spændte fra 18-27 år. Rollerne blandt os var uddelt således at Oliver spillede bas, Nicolai spillede guitar, Sonny sang med i en mikrofon og Bertram guidede medlemmer i deres individuelle roller under gennemspilningerne.Ti aktiviteten benyttede vi et øvelokale som der er tilgængeligt i klubben. I øvelokalet var et anlæg og monitors, mikrofoner, et trommesæt, en elguitar med forstærker, en bas med forstærker, diverse slagtøj og et keyboard sat til anlægget hvoraf alt sammen blev blev brugt under øverne. 

 

Før aktivitetens start inddrog vi medlemmerne i valg af sang og overlod initiativet til dem.

Vi sørgede for at sætte mikrofoner og instrumenter til anlæg, så der ikke gik tid med det. Vi startede ud med at lytte til den rigtige sang så medlemmerne kan få en ide om hvordan den lyder inden vi spillede. Derefter satte vi hvert medlem på instrumenter ind i hvad de skulle spille. Et andet aspekt er også hele processen i at dekonstruere den oprindelig sang og gøre den så “håndterbar” som muligt. Med det menes der at tilpasse enkelte akkorder og rundgange således, at det enkelte medlem bliver tilpas udfordret uden, at det bliver for svært.

 

Overvejelser om praksisbesøg

 

Vi har efter første praksisbesøg reflekteret over hvad der evt. kan gøre anderledes ved besøg nummer to. Eksempelvis sad personen der skulle synge sammen med brugerne, på sidelinjen hvilket ikke bidrog så meget til stemningen hos de andre sangere i bandet. det er bl.a noget vi har tænkt os at gøre anderledes, så vi bliver mere inddragende i processen til at løfte stemningen.

 

Under aktiviteten var der en smule optræk til en konflikt mellem to af brugerne, da keyboard blev frustreret over at trommer havde udfordringer med at holde rytmen. Dette kunne dog afværges ved at vi som igangsættere kunne opretholde en positiv og konfliktnedtrappende tilgang, ved at rose aktiviteten og italesætte at når noget er nyt skal det ofte øves flere gange – “øvelse gør mester”.

 

I forbindelse med vores mål om at skabe flow under aktiviteten, har vi observeret hvert enkelt medlem under gennemspilningerne. Det kan være svært at vide om de enkelte medlemmer er i flow, da det er en indre tilstand, men vi har været opmærksomme på visse indikatorer. F.eks. kigger nogle af medlemmerne spørgende på os hvis de er i tvivl om deres rolle mens vi spiller. Der har vi været opmærksomme på at guide de enkelte medlemmer ved at demonstrere deres rolle for dem og spille/synge med. 
puce20-ku02m