SEMINARDAGEN

 

Vores bidrag til seminardagen vil tage udgangspunkt i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel (Hiim & Hippe, 1997). Denne model har til formål, at opnå læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Når man vil planlægge og udføre en aktivitet, er det nødvendigt at gøre sig overvejelser over, hvad man vil have ud af aktiviteten og hvordan aktiviteten kan gennemføres. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel kan overskueliggøre disse overvejelser samtidig med, at den giver mulighed for, at der kan arbejdes målrettet med diverse processer, der fører til udvikling og læring. Ligeledes skaber modellen en mulighed for evaluering, så man i en fremadrettet didaktisk planlægning kan justere og tilpasse ud fra evaluering eller eventuel feedback. (Ankerstjerne, 2015, s. 678)

 

Mål: Målet med vores seminardags aktivitet er at vise, hvordan simple musikaktiviteter kan inddrages i daginstitutionens måske hektiske hverdag. Vi har oplevet, at musikalske aktiviteter bliver nedprioriteret, da det anskues at musikaktiviteter kræver en større planlægning og en række rammefaktorer, der synes at være uoverskuelige og utilgængeligt. Vi vil gerne demonstrere, at musik nemt og simpelt kan udføres af alle pædagoger med eller uden musikalsk viden i den pædagogiske praksis.

 

Indholdet: Projektets omdrejningspunkt bliver musik. Gennem forskellige aktiviteter vil der blive arbejdet med musik på flere måder. Hovedaktiviteterne vil indeholde musik gennem sang, krop og bevægelse. Vi vil synge og spille nogle sange, som er nemt tilgængelige i praksis.

Rammefaktorer: Er de rammer, der skal til, for at kunne rumme aktiviteten.

Læreprocessen: omhandler tilrettelæggelsen af aktiviteten, i forhold til den

børnegruppe der arbejdes med. Ud fra deltagernes udtryk og tegn på interesse, vil vi vurdere aktivitetens længde og indhold, samt sværhedsgraden.

Læringsforudsætningerne er i vores aktivitet deltagernes forudsætninger for deltagelse. Vi vil med vores medstuderende reflektere over, hvad børnene ved og kan, i forbindelse medmusikaktiviteter.

Evalueringen af aktiviteten vil tages i fællesskab efter endt aktivitet.

 

I dagtilbuddet ser vi en værdi i musikkulturen, som drager paralleller til Holck & Jacobsens kommunikative musikalitet (Holck & Jacobsen, 2015). Den kommunikative musikalitet ses ikke kun når man synger sammen, men i lige så stor del i leg og samtaler. Her er det budskabet bag den musikalske fremstilling der kommer til udtryk, som f.eks. kan være den følelsesmæssige tone i stemmens klang, en fælles puls i en dialog og som især kommer til udtryk, når man synger sammen. Den kommunikative musikalitet kan være afgørende for et ligeværdigt og nærværende fællesskab og samvær. Holck og Jacobsen nævner Sterns neurologiske udviklingsteori, og hvordan en kommunikativ musikalitet opstår for spædbørn i tidlige samspil med forældre, ved hjælp af stemmelyde og bevægelser, hvilket har betydning for den tidlige tilknytning. (ibid.)

Studerende

Anna Hørmann Sørensen 101171759, Christina Vedersø 101171595, Rebecca Anholm 101171428

Litteratur:

  • Ankerstjerne, T. (2015). Pædagog i skolen. I Ankerstjerne, T  &  Broström(Red.) Håndbog til pædagoguddannelsen – ti perspektiver på pædagogik (2.Udgave,  s. 673-‑687). Hans Rietzels Forlag
  • Hiim, H., & Hippe, E. (1997). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. Gyldendal.
  • Holck, U., & Jacobsen, S. L. (2015). Børnegrupper, musikterapi: Musik og kommunikativ musikalitet. I Inklusion, leg og empati (s. 165). Hans Reitzels forlag.

pucf17-ku01m
pucf17-ku01m