Digitale Mikroskoper – Medie og digital kultur

Hvad er digitale mikroskoper?:

Vi har valgt at bruge digitale mikroskoper, som f.eks. hedder Easi-Scope. Disse mikroskoper er nemme at bruge, da man blot skal hente software fra fabrikantens hjemmeside, koble mikroskopet til computeren via. USB og så virker det. Det kan forstørre et objekt i henholdsvis 40x- og 80x-zoom. Disse mikroskoper kan tage billeder af det de fokuserer på, dvs. man kan lave et fotoalbum af alle de ting man har undersøgt.
Man kan også købe disse mikroskoper som trådløse, hvor mulighederne for aktiviteter bliver endnu større.

Præsentation af aktivitet:

Vores aktivitet går ud på at lege med digitale mikroskoper. Vi stiller et par computere op og tilkobler mikroskoperne, så de er lige til at begive sig i kast med.
Vi har til aktiviteten medbragt forskellige madvarer, naturgenstande og almindelige dagligdags ting, som skal stå til rådighed for nærmere undersøgelse.
Deltagerne får nu fuld mulighed for at undersøge hvad end de har lyst til, om det er skrællen på en banan, indersiden af en tomat, strukturen på et stykke bark eller noget helt fjerde. Vi vil bede deltagerne om så vidt muligt at huske at tage billeder af det de syntes ser sjovt, klamt eller flot ud.
Vi, som står for aktiviteten, vil stå for at introducere mikroskopet og hvordan det virker, samt at guide/hjælpe til eventuelle problemer der opstår.

Antal af deltagere: Så mange som kan se computerskærmen

Aktiviteten er blot ét forslag, ud af flere mulige tilgange til brugen af digitale mikroskoper.

Formålet med aktiviteten:

Formålet med vores aktivitet er meget simpel, nemlig at lege, udforske og have det sjovt med digitale mikroskoper. Det virker næsten for simpelt til at kunne lykkes, men det er det heldigvis ikke.
Vores hensigt med at bruge disse mikroskoper, er at skabe en legende tilgang til læring, hvor vi håber at deltagerne får vækket en smule interesse for det naturvidenskabelige felt, samt det at udforske den verden vi lever i og de ting vi har omkring os.

Det er deltagernes kreativitet og egne ideer som kan udvikle aktivitetens indhold og forløb.

Tiltag og muligheder:

Der er mange muligheder for at bruge digitale mikroskoper. Det kan være i SFO’en, hvor mikroskoperne er til rådighed for børnene, ligesom fodboldene og brætspillene er. Hvis børnene finder noget på legepladsen som de vil undersøge nærmere, kan de tage genstanden, gå ind til en computer og tilkoble mikroskopet for at se nærmere på det.

Man kan også bruge mikroskoperne i understøttende undervisning, hvor man kan tage i skoven og undersøge livet i skoven, direkte med en Ipad og et trådløst mikroskop.

Man kan lave en gætteleg, hvor man sætter mikroskopet på en genstand, hvorefter børnene skal gætte hvad det mon kan være, når det bliver vist på computerskærmen.

Kun fantasien sætter begrænsninger.

Grundlag og teori:

I formåls beskrivelsen i natur- og teknologi i folkeskolen, står der således:

”Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv”.
Ydermere står der i stk. 2: ”Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes.” – (https://emu.dk/grundskole/naturteknologi)

Man kan med fordel lave aktiviteter i understøttende undervisning som bidrager til formålsbeskrivelsen i natur- og teknologi.

Da der sjældent kan være ét mikroskop til hvert barn, er man nødsaget til at være flere om et mikroskop. Her skal børnene lære at dele, vente på tur, give hinanden tid og plads til at undersøge hvad end de vil. Her er der mulighed for udvikling af sociale kompetencer.

Børnene er sammen om noget, altså har et fælles tredje, hvor relationer kan opstå eller forstærkes, og hvor børnene samtidigt lærer noget om sig selv og andre i fællesskabet.

Der skabes hurtigt et fællesskab omkring de ting man kan undersøge, hvor idéer bliver luftet for hinanden. Det kan være at børnene får en idé til at finde en regnorm eller bænkebidder på legepladsen, hvor de i fællesskab går ud og leder efter ting som de kan undersøge. Det kan øge selvtilliden, at man kommer med en idé og at den bliver taget godt imod.

Nedenfor er der en liste med teorier der kan kobles til aktiviteter med mikroskoper.

Det fælles tredje – Michael Husen / Tomasello

Situeret læring – Etienne Wenger og Jean Lave

Praksisfællesskaber – Etienne Wenger

Zonen for nærmeste udvikling – Lev Vygotskij

Æstetiske læreprocesser – Hansjörg Hohr

Understøttelse af børns udvikling, læring og dannelse – Daniela Cecchin (Bog: Skole- og fritidspædagogik)

Natur, teknik og udeliv inden for skole- og fritidspædagogik – Frank Storgaard (Bog: Skole og fritidspædagogik)

Skrevet af:

Benjamin Tofteng – Paed175353

Gregers Sode-Pedersen Paed175323

Rasmus Madsen Paed175590

Tobias Laursen – 102144655

Puce17-md02
puce17-md02
puce17-md02
puce17-md02