Målet med forløbet

Målet med forløbet er at få målgruppen til at blive præsenteret for forskellige naturfænomener og hvordan de føles og mærkes på kroppen i form af massagefortællinger. Massagefortællinger er specielt gode for børn der har svært ved at regulere deres arousal. Via massagefortællinger bliver børnene præsenteret for de forskellige årstider vi har her i Norden. Hvad er det der sker når det bliver forår, sommer, efterår og vinter? Hvad kan årstiderne være et symbol for? Det er samtidig med til at stimulere deres sanser i forhold til den proprioceptive og taktile sans. 

Forløbet indleder også til brug af den auditive og visuelle sans ved at man kan spille klassisk musik, her har vi valgt Vivaldis fire årstider, der giver associationer til de forskellige årstider. Musikken kan forhåbentligt skabe impulser til at sætte gang i fantasien og kreativiteten så man kan udtrykke gennem tegningen. Det er det non-verbale sprog der er i fokus og det er det individuelle der fokuseres på. Der skal lægges vægt på selve processen og ikke det “færdige resultat” = processen er det vigtigste i forløbet. (Ayres, 2007)

Årstids-forløbet kunne også lede op til filosofiske spørgsmål, såsom hvordan livet forløber. Man fødes – forår, sommer – ungdom/voksenliv, efterår – alderdom, vinter – slutningen på livet. 

Målgruppe

Dette forløb har aldersgruppen 0-6 årige. Dette ville være et forløb man både ville kunne laves i vuggestuen og børnehaven, men ville også sagtens kunne justeres til at blive brugt i skole-fritid samt social/specialområdet. Alle alders samt målgrupper ville kunne få gavn af dette forløb. 

Vi mener at dette forløb ville kunne spænde bredt i forhold til deltagerantallet, da vi selv har udført det med få deltager, men vi tænker også at det kan gøres med et større deltagerantal. Man kan bare justere aktiviteterne derefter. 

 

Fysiske rammer og materialer

De fysiske rammer i forhold til massagefortælling ville der skulle være nogle madrasser eller yogamåtter man kan ligge på. Det kunne også være en fordel at gøre det i et rum hvor der er ro og plads til fordybelse. Ved at vælge et sådant rum, vil det kunne hjælpe børn med arousalregulerings vanskeligheder. Rummet skal invitere til ro, så man kan koncentrere sig om selve massagen og fortællingen (Tollefsen & Borup, 2008). 

De fysiske rammer til musik delen af forløbet skal foregå et sted hvor der er plads til kreativ udfoldelse. Der skal være mulighed for at der kan blive spillet musik.

Til aktiviteten skal der bruges et stort stykke papir eller en blanche og en masse forskellige farver som deltagerne kan bruge for at udtrykke hvilke impulser de får af musikken. 

 

Hvordan foregår aktiviteten

Dem der har lyst til at være aktive deltager finder en makker. Så er der en voksen der fortæller en historie omkring kaninen Kamal der hopper igennem de 4 årstider og møder forskellige dyr og naturfænomener fra hver årstid. 

Imens fortællingen forløber, skal den ene henholdsvis trykke og røre den anden på ryggen. 

En anden del af et årstids-forløb tæt på kroppen” er hvorpå børnene skal præsenteres for klassisk musik, i dette forløb vil det være Vivaldis 4 årstider. 

De skal lytte til de 4 forskellige symfonier. De får lov til at lytte til musikken og male/tegne det som falder dem ind. Jo mere dette trænes, des mere naturligt vil det komme til børnene at skulle tegne til musik. Man kan for hver årstid lave en stor fælles blanche og hænge dem op i institutionen, så den er til skue for børnenes forældre, og potentielt samtaleemne.  

 

 

Sanseintegration

Sanseintegration er en ubevidst hjerneproces, der organiserer information fra vores sanser og sortere alle de informationer, vi modtager og udvælger hvad der skal fokuseres på. Det giver os muligheden for at handle eller reagere på den situation, vi er i, på en hensigtsmæssig måde og er det fundament som bolig indlæring og social adfærd hviler på (Ayres, 2007).

Arousal

De to aktiviteter stimulerer henholdsvis børn med high arousals og low arousals niveau.

Arousal er et vågenhedsniveau  som vi er afhængige af når vi skal tilpasse vores opmærksomhed. Vi skal hverken være for sløve eller for overreagerede. Hvis det er for højt er der for mange sensoriske stimuli og det bliver svært at holde fokus og kan medføre uro, desuden har børn med for højt arousal niveau vanskeligheder ved at modtage læring, lege lege færdige med andre børn og at lytte efter andres ideer og beskeder og er det for lavt bliver der modtager hjernen ikke nok sensoriske stimuli som derved giver en lang reaktionstid.

Det optimale vil være at  i altid kan regulere vores arousal, på den måde kan vi være det der er påkrævet ved en givet situation. 

Især børn med low arousal kan få glæde aktiviteter hvor det sættes gang i fx. musik som indeholder skift i tempo, intensitet og rytme. Dermed øger man nemlig deres opmærksomhed og deres generelle vågenhed. I vores aktivitet sætter vi klassisk musik på, og får skærpet sanserne med den skiftende rytme og intensitet og lader derefter impulserne styre i eget tempo. I vores massage fortælling kan vi gå også gå ind og justere på arousal, med voldsomme/blide tryk og bevægelser , da børn med for høj arousal har brug for at vi justere dem men samtidig har fokus på deres bevægelsesglæde. Der skal vi hjælpe med at finde sted, og tidspunkt så man ikke bliver forstyrret eller overstimuleret. 

Det er også noget vi som voksne kan benytte hvis vi er enten er high eller low arousal (Nissen, 2016).

 

Under vores forløb med X10 og WOFOR er der flere processer, hvor børnene stifter bekendtskab med redskaber og materialer. Disse processer vil vi forholde os til, ud fra Malcolm Ross model over den skabende proces.

(Austring & Sørensen, 2006)

 

Lavet af:

Emil Martinussen

Lukas Anker

Maja Kristensen

Sabine Rasmussen

 

Litteraturliste

Austring, Bennyé D, & Sørensen, Merete. (2006). Æstetik og læring : Grundbog om æstetiske læreprocesser (1. udgave. ed., Socialpædagogisk bibliotek). Kbh.: Hans Reitzel.

Ayres, A. (2007). Sanseintegration hos børn (2. udgave / på dansk ved Kurt Strandberg og Ole Thornye ; forord af Ingelis Arnsbjerg. ed.). Kbh.: Hans Reitzel.

Nissen, C. (2016). Sansemotorik og samspil : Forstå børn, der er svære at forstå. (1. udgave. ed.). Kbh.]: Dansk Psykologisk Forlag

Tollefsen, E., & Borup, H. (2008). Berøring & dens betydning : Massage som pædagogisk redskab (2. udgave / foto: Søren Skovborg & Inge Christensen, 1. oplag. ed.). Ry: Center for Pædagogisk Massage.

puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08
puce19-ku08