Målet med aktiviteten er, at understøtte, videregive og inspirere målgruppen til at arbejde med æstetiske processer og fantasi, samt bidrage til målgruppens fællesskab. Målgruppen for aktiviteten er børn i skole-fritids området, i aldersgruppen 5-10 år. Aktiviteten kan tilpasses alle aldersgrupper og pædagogen kan justere sværhedsgraden, alt efter behov. Eftersom aktiviteten finder sted i en fritidsordning, er deltagelse dermed en frivillig indsats, og derfor er det vigtigt at den voksne vækker en interesse hos målgruppen til, at indgå i det kreative værksted. Aktiviteten egner sig til både små og store grupper. Vi afprøvede aktiviteten i mindre grupper, hvor de efter en kort instruktion blev selvkørende. I forhold til materialer, gjorde vi brug af akrylmaling (grøn, gul, rød, orange, hvid), pensler, malerbakker, hvidt karton og vi brugte indsamlede naturmaterialer til billedetryk (blade, kogler, grene, kastanjer mm.).
Aktiviteten udspillede sig i en fritidsinstitution beliggende på Østerbro. Vi benyttede os af institutionens kreative værksted, hvor vi havde vores egen station i rummet bestående af tre borde, sammensat således at det dannede et aflangt bord, som skulle være et virkemiddel til, at skabe en fællesskabsfølelse. De tre borde var dækket af en plastdug, hvor materialer lå i midten langs bordet for, at indbyde til en mere eksperimenterende tilgang.
Karton i A4 størrelse var lagt i kanten af bordet rundt om materialerne i midten, for visuelt at illustrere for børnene, hvor der var siddepladser, og der igennem gøre det lettere for dem at indgå i aktiviteten. I løbet af 1,5 time deltog 18 børn løbende i værkstedet med plads til 6 børn ad gangen. 3 studerende deltog aktivt i aktiviteten ved bordet, og 1 studerende sad i baggrunden og nedskrev observationer.
Vi blev inspireret af Reggio Emilia pædagogikken, hvor de har fokus på sanseintryk, fordybelse samt at rummet og aktiviteten er indbydende og inspirerende. I kreaværkstedet hvor aktiviteten blev udført, hang der selvfremstillede værker fra tidligere projekter, der har været lavet på KKFO’en. Dette kan være med til, at give børnene inspiration til kommende projekter og aktiviteter. Indenfor Reggio Emilia pædagogikken er værksteds pædagogen central, da hun/han har en særlig kundskab og interesse for æstetiske processer. De arbejder ofte med mindre grupper ad gangen, så der er tid til fordybelse og dialog. Børn og voksne undrer sig sammen og der er fokus på spørgsmål og samtale.
I vores afprøvelse erfarede vi, at da de første børn ankom, spurgte de som det første ind til – hvem vi var og hvad vi lavede der. Vi forklarede vores ærinde, og de stillede sig nysgerrig på, hvad tryk var. Vi inviterede dem til deltagelse i aktiviteten og hjalp dem igang med de første tryk.
Først snakkede vi om teknikker, formsprog, og metoder knyttet til tryk som skabende virksomhed, hvor dialogen langsomt skiftede over til kendskab til hinanden. Da flere børn kom til, blev de inspirerede af de andres børns værker med tryk. Der blev spurgt ind til hinandens teknikker, hvor både børn og studerende videregav teknikker og metoder til de nyankomne.
I forlængelse af dette har vi Ringsted og Frodas model for æstetisk virksomhed, som viser den proces vi gennemgår når vi inspireres og skaber noget.
Den første del af modellen viser koblingen mellem sansning og bearbejdning. I vores afprøvelse lagde vi mærke til at børnene til at starte med kiggede på, hvad vi lavede og brugte tid på at røre ved blade og vælge farver inden de selv gik i gang. Videre i modellen finder vi oplevelse som viser til indtryk og udtryk. Her observerede vi at børnene fik indtryk gennem den måde aktiviteten var præsenteret på, samt af det vi voksne lavede og det andre børn lavede. Dette førte videre til at de selv gik i gang med at skabe sine egne udtryk gennem tryk med efterårsblade.
Oplevelse føres videre til en æstetisk erkendelse, altså de erfaringer som barnet har ført med sig. Børnene har gennem vores aktivitet erfaret noget om farver, teknikker og brugen af materialerne. Eksempelvis var der et barn, der erfarede, at hvis man havde for meget vand på penslen, sad malingen ikke ligeså godt fast på bladet. Disse fire punkter fra modellen udgør tilsammen den æstetiske læreproces.
Tilgangen til aktiviteten var meget forskellige. Nogle børn havde hurtigt en ide om, hvad de ville bruge trykkene til, eks. lave et trafikklys. Andre malede tilfældigt og “klaskede” maling på genstandene. Nogle malede forsigtigt med pensel på bladene, hvilket var de børn, som ofte stillede spørgsmål til hvordan man skulle gøre. Fordi vi i aktiviteten havde en åben og anerkendende tilgang til børnenes ideer, som at blande farver og eksperimentere med brugen af materialerne, blev der skabt brede deltagelsesmuligheder, som understøttede tiden og omfanget af børnenes optagethed.
I forhold til Mihaly Csikszentmihalyi teori om Flow, var denne aktivitet et godt fundament til at komme i et flowstadie, da den inviterede til fordybelse. Aktiviteten havde fri deltagelsesmulighed, hvilket lagde op til, at børnene selv kunne komme på banen med deres kreative kompetencer. Derudover var der ingen krav til produktet, så børnene kunne selv justere sværhedsgraden, alt efter deres ambitions- og kompetenceniveau. Derfor var formålet ikke hvad børnene kunne præstere, men hvordan pædagogerne kunne justere rammerne, så børnene kunne komme i et flowstadie.
Vi håber dette indslag kan kontribuere og inspirere andre til, at fremstille æstetiske rum og skabende virksomheder indenfor kreative processer i billedkunstværksted.
Udarbejdet af:
Ann-Katrine Gotfredsen, Amanda Hauritz, Silje Flølo og Emilie Bjørnestad
Supplerende litteratur:
Ringsted, S & Froda, J. (2008). Æstetik – et nyt og dog gammelt begreb. Plant et værksted, Grundbog om æstetisk-skabende virksomhed (s. 19-34). Hans Reitzels Forlag.
Ringsted, S & Froda, J. (2008). Pædagogikken i Norditalien. Plant et værksted, Grundbog om æstetisk-skabende virksomhed (s. 236-251). Hans Reitzels Forlag.
Vorre, G. (2016). Musisk-æstetisk virksomhed og pædagogisk-didaktiske overvejelser knyttet hertil. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik, introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 275-303). Aarhus: Hans Reitzels Forlag
puce20-k
puce20-ku05v
puce20-ku05v
puce20-ku05v
puce20-ku05v