Indledning

 

Vi har valgt at vores aktivitet skal lægge sig op ad børnehavens traditionelle halloween måned, hvor der bliver pyntet op til fest på halloween dag med uhyggelige lege, historier, og græskarsuppe på legepladsen. 

I denne årstid er det at mappen med skabeloner oftest bliver hevet frem; der skal klippes masker, laves små flagermus i pap, og børnene vil gerne lave det så præcist og vellignende som muligt. Derfor planlægger vi at vores aktivitet skal ligge i slutningen af halloween måneden, så tæt på halloweenfesten og kulminationen på måneden og som et form for modspil til det her skabelons- og opskrifts-arbejde som har præget de æstetiske processer i denne tid.

 

Praktisk forberedelse

 

Det er vigtigt at man er forberedt på at denne aktivitet sviner en del. Derfor bør man planlægge grundigt. send en seddel med hjem, så forældrene er forberedt hjemmefra. Brug vandbaseret maling der kan vaskes af tøj, gulv og hud, få dækket godt af, både der hvor der skal males men også udenom. sørg for godt med klude og vand til at tørre fingre og fødder af. Skiftetøj er et nøgleord her.

 

Aktivitet

 

Vi har tænkt os at lave et stort fællesbillede til halloweenfesten med metoden actionpainting. Actionpainting lægger sig op ad ekspressionismen og går i sin enkelthed ud på at arbejde med utraditionelle redskaber og dermed skabe abstrakt kunst ved at skabe tilfældige forskellige uvilkårlige motiver med maling (for eksempel ved at kaste malingen på lærredet).

 

Vi vil med malertape hæfte et stort lærred ned på gulvet. Aktørerne står så til at starte med udenom mens vi kort introducerer dem for aktiviteten. Tanken er, at sætte musik på, så der er et lydbillede at arbejde ud fra.

 

Nu skal der så maling på lærredet. Denne del er voksenstyret, sådan at vi ikke ender med et brunt fællesbillede, da farver jo blander forskelligt. I denne aktivitet går vi efter at ramme en halloween tusmørke himmel, så de første farver der bliver kastet på lærredet er mørkeblå, lyseblå og mørk lilla farve. 

 

Her bliver aktørerne så introduceret for deres malerredskaber: Koste, opvaskebørster, grydesvampe, piskeris, hårbørster, tandbørster, bolde, bamse, legetøjsbiler, et hjul. som lærredet bliver fyldt ud med de mørke farver og malingen er begyndt at “sætte sig”, dypper vi nu boldene i en lysere violet farve. nu beder vi aktørerne skiftevis rulle eller kaste bolden i lærredet sådan at denne farve kan blande sig let med den mørke baggrund. Når gruppen bliver enige om at billedet er ved at være færdigt, stopper vi aktiviteten, ved at give alle aktører en lille håndfuld glimmer de kan puste ud over billedet. Dette er med at signalere færdig. alle træder væk fra billedet, der nu kan tørre til dagen efter, hvor vi kan hænge det op på stuen.

 

overvejelser

 

Med actionpainting prøver vi at udfordre både børnegruppen og pædagogernes rammer for hvad kreativitet er og hvordan man med vilkårlige bevægelser og redskaber også kan skabe stor kunst. Vi prøver at finde det smukke i kaos og se ned i processen i stedet for det færdige produkt.

 

Teori 

For at se vores emne/ aktivitet fra en mere teoretisk synsvinkel bruger vi Vicki June Sieling, som har undersøgt hvad kreativitet er, i pædagogiske regi. Den kreative pædagog planlægger ikke bare forløb med kunstproduktioner og sætter i gang. Pædagogen forventes både at udvikle, løbende tilpasse og forny lege og aktiviteter i hverdagen. 

På samme måde er det kreative barn ikke udelukkende barnet som maler, arbejder med ler eller spiller musik. Det er også barnet som eksperimenterer ved at gøre opdagelser i naturen, etablerer vandbaner på legepladsen eller barnet der skaber en hule ud af papkasse og genbrugsmaterialer. (Sieling,2012) s. 314

Sieling mener at krop og sanser udfordres gennem barnets eksperimenter med forskellige materialer og derigennem udvikles nye måder at se på der kan give overraskende erkendelser og bane vej for nye tiltag.

En stor del af pædagogens faglighed hviler på evnen til at få øje på nye muligheder. Kreativitet opstår på baggrund af behov for  at  finde løsninger af praktisk art. I begge tilfælde er det nødvendigt, at sanser og følelser aktivt guider processen. Det er en vigtig pointe i Sielings undersøgelser af de kreative processer, at de opstår når sanser, følelser, tanker, fornemmelser og kropslige erfaringer fungerer i tæt samspil (Sieling 2012, s. 315)

Impuls er kernen i  Malcolm Ross’ kreativitetsmodel og ifølge ham er den drivkraften for al skabende aktivitet og kan ses som et basalt behov for at udtrykke, skabe og realisere sig selv. Impulsen aktiveres, når nye oplevelser og følelsesmæssige erfaringer ikke umiddelbart kan rummes i barnets eksisterende følelsesmæssige strukturer. Impulsen aktiveres af både indre og ydre følelsesmæssige forstyrrelser og kan have sin oprindelse i natur, kultur, hverdagsliv eller fiktion, ubevidste eller iscenesatte, individuelle eller kollektive begivenheder.

 

 litteratur:

-David Thore Gravesen (Red.), 2016, Pædagogik – Introduktion til pædagogens grundfaglighed, Kbh K, Hans Reitzels Forlag 
puce18-ku03s
puce18-ku03s