Rundt om nettet

Navne på alle gruppemedlemmer. 

Emilia, Rhiannon, Sara, Camilla. 

Overskrift: Aktiviteten “Rundt om nettet”

Mål

• Tilrettelægge en bevægelsesaktivitet, hvor den sociale horisont er i fokus samt at det skal være en legende aktivitet. 
• Deltagerne kan se en betydning og mening med aktiviteten, og finder glæde i at bevæge sig.

Fysiske rammer

De fysiske rammer for aktiviteten er et idrætslokale, hvor der er mindst én badmintonbane til rådighed. 

Materialer

Ketcher til det antal deltagere der er med, fjerbolde til hver anden deltager, et badmintonnet. 

Målgruppe 

Aktiviteten badminton kan henvende sig til en bred målgruppe, da det er en aktivitet man kan regulere og tilpasse. Vi har valgt at tage udgangspunkt i målgruppen, børn i mellemtrinnet hvor alderen er omkring 10- 12 år. Derudover har vi haft overvejelser om hvorvidt aktiviteten skal foregå i undervisningssammenhæng i skole, eller i fritidspædagogisk sammenhæng i klubben, dette ønsker vi at høre vores medstuderende mening om. 

Deltagerantal

Der kan i aktiviteten være mellem 6-30 deltagere. Antallet er afhængigt af lokalets størrelse og mængden af de nødvendige materialer, som aktiviteten kræver.

Hvad sker det i aktiviteten/processen

• Vi giver en kort gennemgang af de mest basale slag og relevante regler til spillet.
• Deltagerne får hver deres ketcher i hånden.
• Derefter bliver gruppen delt op i to, og stiller sig i hver deres række på siden af badminton nettet. Den første person i rækken skal stå klar på banen, og resten af personerne skal placeres sig i en kø udenfor banen.
• En deltager starter med at serve fjerbolden over på den anden side af banen, og løber derefter bagerst i den modsatte kø. Rammer fjerbolden gulvet, er den som er næste til at ramme bolden, som er ude af spillet. 
• Når der til sidst kun er 2 deltagere tilbage, spiller de bedst ud af 3 og den som vinder her, har vundet runden, man kan nu spille en ny runde hvor alle er med igen. 

Faglige og didaktiske overvejelser 

Den franske antropolog Caillois sætter leg i forbindelse med livet, og inddeler legen  i fire grundkræfter – agon, alea, mimicry, Ilinx. Agon handler om kamp og konkurrence, og er ofte præget af voldsomhed og kaos. Hvem er stærkest? Hvem er hurtigst? Osv. Legende aktiviteter som indeholder elementer af agon kan have en dannende, og udviklende funktion på barnet(Winther, 2015). 

Sporten og kropskulturen rummer nogle grundlæggende kvaliteter, og disse kan inddeles i fire dimensioner: det dialogiske, det eksperimenterende, det ekspressive, det introspektive. Vi har fokuseret på følgende dimension: det konfrontative og dialogiske. Her mødes mennesker, som alle værdsætter en kampsituation. Mødet foregår mellem ligemænd, der respekterer og behøver hinanden samtidig med, at de ser modstanderen som en konkurrent(Bøje, 2002). 

Gennem en række studier af børn og unges oplevelse af en meningsfuld idræt og idrætsundervisningen peger de på faktorer såsom: fællesskabet, sociale relationer, sjov, glæde og udfordringer. Når pædagogen beskæftiger sig med bevægelse og kropslighed er det essentielt, at vedkommende inkluderer relationelle og emotionelle dimensioner. Bevægelse skal betragtes som mere end muskelaktivitet og energiomsætning, og det at bevæge sig har et følelsesmæssigt aspekt. Der eksisterer forskellige former for bevægelsesglæde – den metafysiske er en af dem, og i situationer som disse vil deltageren opleve aktiviteten som værende betydnings- og meningsfuld. Den metafysiske bevægelsesform opleves gennem følelser eksempelvis: ophidselse, succes og sejrsrus(Jensen, 2020). 
pucf20-sb02