Tema: Bevægelsesglæde
Mål: Målet for vores aktivitet er at skabe bevægelsesglæde gennem boldspil. Derudover er vores mål også at give børnene erfaring med at kaste og gribe, samt at introducere dem for et holdspil hvor samarbejde er en stor faktor. Vi vil gerne skabe lige muligheder for alle, uanset erfaring med basket.
Rammer: Målgruppen i denne aktivitet er de store børnehavebørn, det vil sige børn i alderen 4,5-6. Aktiviteten egner sig til et bredt deltagerantal, men aktiviteten udfoldes bedst hvis der er minimum 6 deltagere. Aktiviteten skal udføres et sted hvor der er meget plads og hvor der også er to basket mål, f.eks. i en hal. Men aktiviteten kan både udføres indendørs og udendørs. Derudover skal man også bruge en basketbold.
Indhold: Deltagerne starter med at blive inddelt i to hold. Det ene hold får trøjer på i en anden farve, så man kan kende forskel på holdene. Holdene skal hver især forsøge at få afleveret bolden til hinanden frem ad banen, og til slut score et mål i basket kurven. Benspændet er at man hverken må gå eller drible med bolde undervejs. Derfor er det vigtigt at man som holdspiller gør sig fri og hjælper hinanden.
Hvis bolden ryger ud over sidelinjerne eller baglinjerne, går bolden til det andet hold. Hvis et hold scorer går bolden også til det andet hold og man starter fra baglinjen. Ligeledes går bolden også til det andet hold hvis man kommer til at gå eller drible med bolden.
Man kan enten vælge at sætte en tid på kampen og tælle point til sidst, eller man kan også vælge at spille til et bestemt antal point.
Faglige og didaktiske overvejelser: Vi har taget udgangspunkt i Mosers blomstermodel og glædestrekanten af Katrine Berthelsen og Mette Munks. Hvis vi starter med at se på blomstermodellen, kommer alle fire punkter til udtryk. Det sansemotoriske kommer til udtryk idet man bruger sin krop og udforsker sine sansemotoriske færdigheder. Det emotionelle kommer til udtryk ved at det er en konkurrence, og man lærer at både tabe og vinde. Derudover lærer man sine egne følelser at kende og også at kunne aflæse andres. Det sociale kommer til udtryk ved at det er et holdspil, og man kan ikke få point og vinde uden at samarbejde. Reglen om at man ikke må drible og gå med bolden, gør at samarbejdet og kommunikationen kommer i fokus og giver lige deltagelsesmuligheder. Til sidst kommer det kognitive til udtryk ved at man forsøger at aflæse og forstå spillet og spillets regler.
Vores aktivitet lægger op til at alle fire glæder i glædestrekanten kommer til udtryk. Den gule glæde kommer til udtryk ved at aktiviteten er i flow og alle deltagerne er engageret undervejs. Den grønne glæde ses når deltagerne oplever at udvikle sig og blive bedre undervejs. Derudover håber vi også at børnene bliver motiveret til at vinde da vi har inddraget et konkurrenceelement. Den røde glæde kommer til udtryk når holdet får en fællesskabsfølelse ved at udføre noget sammen og også når man som individ føler at man hører til og kan bidrage med noget positivt til holdet. Til sidst vil den blå glæde blive opnået hvis man bliver anerkendt at holdkammerater og pædagoger og når man føler sig god nok.
Litteraturliste :
Moser, T. (2012). Det kropslige barn – nogle tanker om kropslighed og dannelse. I T. Moser, Motorik og bevægelse i børns liv (s. 15-35). Århus: ViaSystime.
https://vicekosmos.dk/fileadmin/user_upload/viden_udvikling/sundhedsfremme/publikationer/boeger/Legmed%20KOSMOS.pdf
Lavet af Louise, Trine, Nicola og Frederikke
Seminardagshold DA5
Puce21-sb04
puce21-sb04