Indledning
Vores aktivitet tager udgangspunkt i leg med rytme. Vi udfører aktiviteten på et bosted for børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og ser på nogle konkrete observationer hvor en leg med rytme i form af beatboxing og klap viser en kobling mellem rytme, sansning og bevægelse hos de to deltagere.
De deltagende er henholdsvis 1. han: 12 år hjerneskadet, blind men med et relativt funktionelt bevægeapparat, kognitivt niveau funktionsniveau 6 år. 2. Hun: 9 år, uden sprog, CP, kørestolsbruger, kognitivt funktionsniveau uvist men antageligt lavt.
Vi har altså tilrettelagt et Musikalsk samvær, hvor deltagelsen ikke på forhånd er givet. Barnets autonomi får lov at spille en central rolle og vi guider kun i meget lille grad. Vi vil se på hvordan man kan være sammen I musik uden nødvendigvis at kunne tale til eller se hinanden. Her er der jo også oplagt chance for at tænke en egentlig leg ind hvor flere sanser fratages, denne kunne med fordel udføres med børn uden funktionsnedsættelser.
Vi har gennem VK-forløbet og i praksis fået det indtryk at musik ikke helt prioriteres og anerkendes i stil med andre kulturelle tilbud og udtryksmuligheder. Derfor er det ikke altid givet at der er en egentlig musikkyndig ansat. Vores aktivitet tager udgangspunkt i at enhver vil kunne udføre den, også uden større musikforståelse. Denne aktivitet handler om rytme, sansning og samvær.

SMTTE

Sammenhæng:

Vores musiske aktivitet forløber på en døgnistitution for unge(under 18 år) hvor brugerne lider af forskellige psykiske/fysiske handicap. Med denne aktivitet håber vi på at fremme sund trivsel for 2 unge.
Vi oplever at der er mangel på musikalske aktiviteter på bostedet. Vores aktivitet skal inspirer og åbne for en dialog om, hvordan musikken kan/burde bruges som et pædagogisk redskab på bostedet.

Ligesom for en hver anden, er musikken et lige så åbent forum for udviklingshæmmede, at udfolde sig og danne en social gruppe. De lytter til musik, deler musikvideoer og udveksler musiksmag med hinanden. Dette sker for at fx afklare diverse meninger eller danne et særligt forhold til musikken. (Thomsen, 2006)

På det botilbud vi har valgt at arbejde med, lægger vi særligt mærke til at borgerne isolerer sig og derfor har svært ved at deltage i det sociale fællesskab. Botilbuddet har udfordringer med COVID-19, og borgernes isolation er et klart resultat af dette. Derfor tænkte vi at det ville være spændende at finde en måde (en rytme, sang, dans) at aktivere de 2 borgere.

Mål:
⦁ Målet er at skabe en positiv relation, samt interaktion mellem to borgere, som i sidste ende vil fremme god trivsel og muligheder for udvikling.

⦁ Vi vil fremme det musikalske samt skabe et trygt frirum hvor der er plads til at udfolde sig musikalsk fx banken i bordet, nynne, dans osv. (deltage i musikken)

⦁ At børnene dels bliver vænnet til at synge, lytte og nyde musik og evt. opnår læring eller fællesskab gennem musik. Det kan være sprogligt, socialt, kulturelt, emotionelt etc.

Tiltag:

Vi vil inddrage børnene, så de kan danse, klappe eller synge med. evt.
spille på (rytmiske) instrumenter

Vi vil, når det giver mening, skrive en sang sammen med børnene, der
relaterer til det emne vi beskæftiger os med. (er skrevet og produceret -navnesang med alle børnenes navne)

Der vil blive brugt instrumenter og sang, som et redskab for inklusion/deltagelse. Herfra vil vi inddrage borgeren ved hjælp af vokalisk sang fx navneopråb, simpel tekst, rolig rytme osv.

Tegn:
⦁ Emotionel-respons
Vi vil gerne observere en positiv interaktion mellem de to borgere, samt skabe et rum hvor der er plads til at udforske kropslige/kommunikative evner.
Ydermere vil vi se nogle glade smilende borgere under aktiviteten,
⦁ Vi vil gerne se en interaktion og et fællesskab mellem de to børn der til hverdag ikke kan henholdsvis se og tale til hinanden.

⦁ At fjerne fokus fra sprog og syns-barriere ved at give et fælles tredje gennem musik

⦁ At se bevægelse til musik

⦁ At se genkendelse af et stykke musik eller en rytmisk øvelse

⦁ At se glæde og lyst til deltagelse
Evaluering:
Under projektet blive optaget video/billeder og lyd som kan evaluere på undervejs for at komme til en
endelig konklusion
⦁ Til næste gang skal børnene vide det i bedre tid. De har lang omstillings- og latenstid i nogle sammenhænge, og det gav uro at de ikke vidste jeg kom.
⦁ Næste gang går vi i musiklokalet. Grundet Det at vi var på det ene barns værelse gjorde det svært for det ene barn at holde fokus.
⦁ Vil nok med tiden bytte beatbox ud med håndtrommer eller anden slagtøj, alle kan tilgå.

Litteraturliste

⦁ Thomsen, Jan. (2006) – Musik & Pædagogik – Musik med udviklingshæmmede
⦁ Pedagogisk Senter, Kristiansand, Norge. Smtte-model. Lokaliseret d.10/20-2020 på https://paedagogik.systime.dk/?id=298

Kilder

Titel Musik med udviklingshæmmede
Forfatter Thomsen, Jan
Tidskrift/Bog Musik & Pædagogik
Årstal 2006
Redaktør Kirk, Elsebeth
Fra side 248
Til side 259
Antal sider 11
ISBN/ISSN 87-7394-966-3

Gruppe 4: Adam Frost, Thane Cranston, Mads Svensson og Christian S Hallander
puce18-ku02m
puce18-ku02m
puce18-ku02m
puce18-ku02m
puce18-ku02m
puce18-ku02m
puce18-ku02m