Hold: Puce18-sb-01
Medlemmer: Chika, Katrine, Camilla og Nanna
På seminardagen ønsker vi at give et indblik i, hvordan vi gennem et aktivitetsforløb over en periode på 2 gange har arbejdet med en selvvalgt målgruppe, med særligt fokus på at styrke deres fællesskab; sociale kompetencer samt indbyrdes relationer, gennem krop og bevægelse.
Målgruppe samt mål for forløbet:
Vores målgruppe er en pigegruppe der alle er mellem 11-13 år. Pigerne er til dagligt en del af et dansehold, og har derfor en indbyrdes relation med hinanden. I vores planlægning af forløbet, gjorde vi os didaktiske overvejelser samt refleksioner over, hvad vi som pædagogstuderende på IBS profilen (bevægelse, sundhed og idræt) kunne bidrage med når vi har denne mulighed for at arbejde med ovenstående målgruppe. Vi besluttede os for, at tage udgangspunkt i pigerne og deres relationer med hinanden. Med den viden vi har om trivsel, mental sundhed og hvordan krop og bevægelse spiller sammen, planlagde vi et forløb med målet om at styrke pigernes relationer (sociale kompetencer) gennem krop og bevægelse som centrum.
Aktivitetsforløbet ud fra Thomas Mosers model ’’Blomsten’’
Vi har arbejdet med at skulle planlægge, gennemføre samt evaluere et pædagogisk aktivitetsforløb, hvor vi ud fra Mosers model ’’Blomsten’’ særligt har valgt at fokusere på det sociale blad samt det emotionelle blad. Ud fra det emotionelle blad er der gennem bevægelse fokus på personlig læring, indbyrdes relationer samt trivsel og identitetsdannelse. Samtidig fokuseres der også på det sociale blad gennem fællesskabet og udviklingen af social kompetence. (Sederberg, M., Kortbek, K. & Bahrenscheer, A. 2017) Måden vi har valgt at gennemføre aktiviteterne på, har været igennem forskellige opvarmningslege hvor vi har fokuseret på navnelege samt forskellige samarbejdsøvelser. Vi har bla. lavet aktiviteten ’’lad hulahopringen vandre’’, hvor pigerne stod i en rundkreds med hinanden i hænderne. En hulahopringen blev sat ind på armen mellem 2 af pigerne, og herefter var opgaven at samarbejde om at få hulahopringen hele vejen rundt i rundkredsen, uden at slippe med hænderne. Desuden brugte vi i denne leg også sanserne, idet vi lavede legen af flere omgange hvor vi justerede aktiviteten til at man skulle lukke øjnene, ikke bruge sin stemme osv.
Mental sundhed og trivsel
Som tidligere nævnt har vi valgt at fokusere på fællesskabet og pigernes relationer; dermed arbejder vi også med den mentale sundhed og trivsel. Wistoft fokuserer i sin model på den mentale sundhed ud fra et psykisk og et socialt fænomen – samtidig definere WHO også hvordan trivsel og mental sundhed hænger tæt sammen; ’’Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet’’. (Sederberg, M., Kortbek, K. & Bahrenscheer, A, 2017) Når man går ind og arbejder med trivsel og den mentale sundhed, er det især personens indre følelser samt måden personen kommunikere og interagere med sin omverden på.
Tilgang til aktivitetsforløbet
Overordnet kan man sige at vi har valgt at arbejde ud fra en deduktiv metode, idet vi som pædagogstuderende har valgt hvad der skulle være på programmet. Vi har sat rammerne, for det der skulle ske. Omvendt kan der også argumenteres for at nogle af legene har været induktive, idet at deltagerne selv har haft indflydelse på legen og legens resultat. Der har ikke været en ’’korrekt’’ tilgang til selve målet. Derfor har aktiviteterne også været deltagerstyret.
Forinden vores aktivitetsforløb lavede vi en SMTTE model, som hjalp os i planlægningen af forløbet.
Referencer
Sederberg, M., Kortbek, K. & Bahrenscheer, A. (2017) Bevægelse, sundhed og trivsel i skole og fritid (s. 44+99) Hans Reitzels Forlag.
puce18-sb01