At gøre noget for nogen

 

I dagens Danmark har vi en opfattelse af, at ensomheden rammer i højtiderne og det er specielt i julen, folk åbner op for deres hjem og inviterer en hjemløs indenfor. Vi valgte her at stille spørgsmålstegn ved, hvordan det kan være? Danmark ses som et mangfoldigt land, men alligevel er det vores oplevelse, at man i hverdagens travlhed glemmer, at et menneske kan være ligeså ensom en torsdag i juni måned, som d. 24. december.

Feltarbejde på pædagoguddannelsen

I vores feltarbejde med fokus på Vesterbros kulturforskelle og den sociale segregering, som ses ved adskillesen i bybilledet, faldt vores interesse blandt andet på Mændenes Hjem. Her tilegnede vi os ny viden om de forskellige kulturer der forekommer i organisationen og udenfor. Vores fokus lå på ’Mændenes Hjem’, men løbende under feltarbejdet, blev vi fanget af forskellige kulturer i kulturerne på Istedgade. Gaden er kendt for mangfoldighed, men har også en tydelig kulturdiversitet blandt samfundets borgere, som viser en klar segregation.

 

Under feltarbejdet opdagede vi et Facebook-event; ”Vesterbroernes Gadefest På Istedgade”. Det er en gadefest hvor alle er velkomne, som er organiseret af lokaludvalget i samarbejde med Mændenes Hjem. Budskabet om at fejre nabo -og fælleskabet for én dag, var vi i gruppen meget begejstrede for. Det åbnede op for en diskussion om hvorvidt et event eller en højtid er nødvendig for at vi kan samles. Noget som har bragt os videre til vores projekt.

’’Brug dit overskud på en ny ven – det vil gi’ noget igen’’
Vores projekt handler om at skabe en kultur i kulturen, hvor det bliver en del af hverdagen, at åbne sine døre op og invitere en ”ven” indenfor.

Projektet: ”Brug dit overskud på en ny ven – det vil gi’ noget igen” kan indeholde alt fra en kop kaffe, et måltid, et bad eller en snak på gadehjørnet – alt efter hvad overskuddet rækker til. Vi håber på, at vi i fællesskab kan skabe en opmærksomhed omkring ensomhed, og hvad vi kan give og ikke mindst hvor meget vi får igen. Dette projekt handler IKKE om, at de rige skal give til de fattige, men derimod om det møde og de samtaler der kan opstå mellem kulturer, når man ligger frygten og fordommen på hylden. På denne måde kan vi få et bedre kendskab til de mennesker vi omgås.

For at lære mere om projektet, kan man synes godt om Facebooksiden ’’Brug dit overskud på en ny ven – det vil gi’ noget igen’’.

Udarbejdet af

Thomas Poulsen           202163052
Mathilde Hestbech       202164014
Laura Løwert                 202163482
Sidse Linnemann          202164051
Mie Darell                       202164142
CPE16o-KI12
CPE16o-KI12