Mål:
At børnene lærer at bruge deres egen fantasi til at skabe en maske og superhelt.
At børnene oplever en kreativ process.
At de snakker sammen, og leger videre med deres superhelte, når vi er færdige.
Målgruppe:
3. klassere – 8-9 år
Deltagerantal:
10 børn
Rammer:
Lokalet skal have udstyr til at skabe superhelte – maling, limpistol, pynteting til udsmykning, silkeler, pap og traditionelt udstyr fra et sløjdlokale.
Indhold:
Dag 1: Forløbet præsenteres for deltagerne. Design af maske og superhelt gennem tegning/skrift: hvordan ser de ud, hvilke kræfter har de etc. Der vises eksempler til inspiration. Der understreges, at de skal lave deres egne superhelte/masker.
Der stilles papkasser til rådighed samt andre materialer til fri afbenyttelse. Deltagerne påbegynder deres arbejde på deres masker/superhelte
Dag 2: Der fortsættes med at udarbejde masker og superhelte.
Dag 3: Masker og superhelte færdiglaves. Til dem der er hurtigt færdige, kan de lave en base til sig selv inspireret af deres superhelt/maske.
Faglige og didaktiske overvejelser
Fantasi:
Fantasi kan defineres som det råstof, der muliggør igangsættelsen af den æstetiske proces (Zorck, 2015). Børn har brug for indtryk for at aktivere fantasien, og bruger den til at kombinere de indtryk i nye sammenhænge, bl.a. så de kan udvikle deres empati. For kan de sætte sig ind i en andens fortælling eller ide, kan de forestille sig, hvordan det er at være dem. Man kan også bruge sin fantasi til at påvirke sine følelser, ligesom vores følelser påvirker fantasien, og både virkeligheden og fantasien påvirker hinanden. Vi kan f.eks. bruge vores fantasi til at påvirke følelser ved at gennemgå noget fra virkeligheden, i nye sammenhænge. Måske er der noget der er ude af ens kontrol, som vi opdigter en superhelt der kan klare så let som ingenting. Laver man en “krystallisering” af sin fantasi, altså virkeliggør den, kan den påvirke virkeligheden. Når børnene har lavet deres superhelt og leger med dem, kan de fortælle andre om dem, og lave historier sammen, hvor de kan tackle det som virker uoverskueligt for dem selv (Ørsted, 2023).
Impuls:
I skabende processer er impulsen den drivende kraft for at udtrykke sig kreativt og den bliver skabt af indtryk fra den ydre og indre verden. Impuls er en følelsesmæssig spænding, der opstår fra indtryk. Det giver et ønske om at udtrykke og genoprette ubalance mellem ens følelser og en ny oplevelse. Vi mener, at vi kan skabe impulsen hos børn ved at vise eksempler og ved at have en samtale om superhelte. Legestemning skal være til stede for at børnene kan indfri den ekspressive impuls, så i forløbet holder vi os til en legende tilgang. Impulsen opløses og gør sig fri ved at børnene laver deres egen superhelt og maske (Hooge, J; Vanghøj, D; Henriksen, M; Rasmussen, A, 2022 s.129-130). Indarbejdede følelsesmæssige strukturer og følelsesmæssig impuls skaber en ubalance, og fra det vokser gennem søgeproces, fantasi og ideer, som udvikles til kreative udtryk. Vi mener at impuls sætter søgeprocessen i gang og børnene bruger deres fantasi og ideer til at lave maske og superhelt. (Austring, Bennýe; Sørensen, Merete, 2006 s.150). Impuls kan sættes i gang hos børn ved at skabe indtryk gennem introduktion af nye materialer og teknikker og give muligheder for at undersøge (Ørsted, 2023, s.2) Børn får mulighed for at løse opgaven ved at kombinere de materialer vi forbereder til dem. I processen kan de undersøge, hvordan de kan bygge masken og superhelt med de materialer og hvordan den kunne se ud. Børnene arbejder med superhelte som emne, med indtryk de får og udtrykker sig i processen, når de udvikler deres produkt, som bliver drevet af impulsen i form af ubalancen de søger at modvirke. (Austring, Bennýe; Sørensen, Merete, 2006 s.150)
Stilladsering:
Stilladsering handler om at støtte børn i deres kreative proces. Benspænd fungerer som krav, der hjælper børn med at komme videre i processen og udfordrer deres kreativitet. Børn kan støttes ved hjælp af de seks funktioner inden for stilladseringsteorien:
- Rekruttering: Dette handler om at skabe impuls og interesse hos barnet
- Reducering af frihedsgrader: Her sættes grænser for opgaven, hvilket gør opgaven mere overskuelig.
- Retningsfastholdelse: Man holder børnenes fokus inden for det givne emne.
- Markering af kritiske træk: Særlige punkter i processen peges ud.
- Frustrationskontrol: Man hjælper børnene med at håndtere deres frustration ved at anerkende deres følelser og forstå, at opgaven kan være udfordrende.
- Demonstration: Eksempler vises på, hvordan det er muligt at løse opgaven ved at anvende forskellige teknikker.” (Ørsted, 2023, s, 2-3)
Litteratur:
Fantasi, kreativitet og æstetik – en begrebsafklaring + Leg og læring – forudsætninger for læring + Om dokumentation + Børneliv i dag – samfundsudviklingens betydning ift. pædagogisk arbejde, Zorck, Merle Felicia og Zorck , Anders, 2015
Vygostskys forbindelser – mellem fantasi og virkelig (OCR-scan), Ørsted, Jakob, 2023
Improvisation og leg med æstetiske formsprog Hooge, Jane; Vanghøj, Dorthe; Henriksen, Morten; Rasmussen, Alette, 2022
Når benspænd stilladserer kreative læreprocesser (OCR-scan), Ørsted, Jakob, 2022
Æstetik og læring: Kap 6 Skabende proces + Kap 7Model for igangssættelse af æstetiske læreprocesser Austring, Bennýe; Sørensen, Merete, 2006
Skrevet af:
Malena Phariss
Sirli Martsik
Elijah Kashmir Ali
puce21-ku04v
puce21-ku04v
puce21-ku04v
puce21-ku04v