Hvad er målet med jeres aktivitet/proces/tiltag

• Målet med vores aktivitet er at fremvise hvordan man kan skabe en multimodal bevægelsesfortælling, understøttet med nøglebegreber som fiktionskontrakt og improvisation. Ift målgruppen for 3-6 årige børn i dagtilbud er målet at børn får erfaringer med bevægelsesfortællinger med varierende temaer. Hovedpointen med bevægelsesfortællinger er, at improvisere undervejs med børnene. Børnenes bidrag til fortællingerne bruges og gøres derved til et anerkendt bidrag i gruppen.  

Hvem er målgruppe/aldersgruppe

• Vi har tilpasset aktiviteten til en alderssvarende målgruppe, for at øge sværhedsgraden, da aktiviteten rigtigt er tilpasset storbørnsgruppen i børnehaven. For at skabe flow og deltagelse blandt de studerende, har vi justeret på processen. Derfor har vi gjort det til en konkurrence for de studerende, i stedet for en samlet mission blandt børnene. 

Hvilket deltagerantal 

• Vores oprindelige aktivitet er tilpasset til 8-10 fra storbørnsgruppen. Vi har derfor valgt at inddele de studerende i tre hold, for at deltagerantallet stemmer overens med det oprindelige, og vi derfor stadig skaber fordybelse og optimal deltagelse for de studerende. 

Fysiske rammer og materialer

• Da det er en bevægelsesfortælling, som strækker sig over meget plads, er det vigtigt at sørge for godt med plads, som er tilpasset antal deltagere. For at skabe fordybelse i aktiviteten samt sørge for at fiktionskontrakten bliver vedligeholdt, er det vigtigt at gøre brug af hele rummet. Ude i institutionen er legepladsen oplagt at bruge til at lave bevægelsesfortællinger, da der her også er massere af plads. 

Det er, udover de fysiske rammer, også essentielt for vores aktivitet, at vi er udklædt, for at skabe en fiktionskontrakt, så både børnene og de studerende lever sig ind i vores verden. Som udklædning benytter vi os af agent accessories, som briller, øresnegl og jakkesæt.

Beskriv udførligt, hvad der sker i aktiviteten/processen/tiltaget

• Aktiviteten går ud på, at vi tidligere var sørøvere, men nu er blevet rekrutteret til agent-akademiet og derfor arbejder som hemmelige agenter. I vores tidligere fiktionskontrakt som sørøvere, var vi pirater, der skulle på en redningsmission, da vores fugl Sally var blevet kidnappet. For at få Sally retur, skulle vi aflevere en hemmelig skat vi havde gravet ned. Vi har til formål at skabe en ny fiktionskontrakt, der inkluderer de samme deltagere, men som nu er blevet rekrutteret af et agent-akademi. Lige inden vi går i gang, sættes der musik på. (mission impossible, james bond theme song m.m.) I begyndelsen af aktiviteten, modtager vi et opkald fra vores rivaler, der nu fortæller at de har sendt os en video. Her kommer vores øverstkommanderende med en mappe, som indeholder en krypteret computer hvor vi har modtaget videoen. Sally er vores informant i denne fiktionskontrakt og de har derfor kidnappet hende, til udveksling for de hemmelige informationer hun har anskaffet med tiden. Dette er vores impuls for aktivitetens begyndelse. Det er nu de studerende/børnenes tur til at hjælpe os med at redde Sally, inden det er for sent. I institutionen er vores formål at børnene sammen skal på en redningsmission igennem en forhindringsbane, med rekvisitter opstillet på legepladsen, der er med til at skabe en del af vores fiktionskontrakt. Børnene har allerede et forhold til Sally, fra en tidligere fiktionskontrakt, som også var en redningsmission. Vi har justeret i aktiviteten til de studerende, så i stedet for at skulle arbejde sammen, konkurrerer de. Temaet og konceptet er egentlig det samme, men for at skabe voksen deltagelse samt fordybelse for de studerende, har vi foretaget enkelte tiltag.

Formuler kort jeres faglige og didaktiske overvejelser

• Hele vores aktivitet er en stor fiktionskontrakt. En fiktionskontrakt går ud på at man skaber en usynlig og ikke-italesat fælles forståelse, og for at vores aktivitet skal fungere, både for de studerende men også ude i institutionen, er det essentielt at skabe denne fiktionskontrakt, for at de deltagende også får lyst til at deltage i aktiviteten (Austring, s. 28, 2011). 
• Udover fiktionskontrakten er improvisation også et nøgleord for vores aktivitet, da det er vigtigt at vi er omstillingsparate, hvis aktiviteten ikke fungerer, eller hvis børnene/de studerende ikke bliver fanget af vores impuls. Ifølge Lasse Stenmann Jørgensen, er der fire nøglehandlinger for vellykket improvisation. At give tilbud, at acceptere tilbud, at uddybe og udvide tilbud og ikke at blokere andres tilbud (Jørgensen, s. 122, 2019). Det er rigtig vigtigt at huske disse fire nøglehandlinger, for at skabe en god aktivitet.
• Bevægelsesfortælling er en fortælleform for pædagoger med fokus på bevægelse og medbestemmelse, som kan skabe et øvelsesrum for fantasileg og give børnegruppen et fælles råstof til inspiration for deres egne lege. Altså vi har en fortælling, gerne understøttet af billeder til at understøtte børnenes input undervejs i historien. Her er det en god ide at holde sig til modellen Hjem → ud → hjem (Sønnichsen, s. 145, 2019).

• Hvem: 8-10 børn fra storebørnsgruppen, dog har vi under Seminardagen valgt at inddele vores medstuderende i 3 grupper for at bevare overblikket.
• Hvorfor: Erfaringer fra egne praktikker af hvad der fanger børnene dvs. At skabe en bevægelsesfortælling med multimodale medier, anvende vigtige nøglebegreber såsom fiktionskontrakt og improvisation.
• Hvad: Vi har en struktur i aktiviteten inde i vores fiktionskontrakt som vi gerne vil have børnene køber sig ind i. Til seminardagen har vi valgt at justere vores aktivitet og indføre aktiviteterne i konkurrenceform, så vores medstuderende kan have det sjovt undervejs.
• Hvor: vores aktivitet består hovedsageligt i en idrætshal for vores medstuderende. Under besøget i børnehaven vil vi benytte os af modellen. Hjem (stuen), ude (legepladsen), hjem (stuen)
• Hvordan: Vi præsenterer og derefter fremviser agenterne deres video samt fortæller at de er i nød og har brug for hjælp for at kunne befri Sally.
• Evaluering: Undervejs i aktiviteten, se efter tegn på fordybelse og indlevelse. F.eks kropssprog, ansigtsmimik, flow, tydelig kommunikation og instrukser til opgaver undervejs, justering, m.m. 

Litteratur:
Austring, B. (2011). Fortælling hjælper børn på plads i verden. Akademisk Forlag
Jørgensen, L. S. (2019). Pædagogens deltagelse i små børns lege. Akademisk Forlag
Sønnichsen, L. H. (2019). Bevægelsesfortælling som legestøtte. Akademisk Forlag

Eik Palmqvist, 10403058

Emma Diana Falck Pedersen, 10403072

Maria Ann Weihrauch Nørrevang 2050604 

Rashid Muhaiman Rashid 10403348
puce21-ku08
puce21-ku08