Igennem vores feltarbejde og kulturanalyse af en borgergruppe i udsatte positioner på, er det beskrivende kulturbegreb blevet synliggjort, som en dominerende faktor, for målgruppens position. Vi oplevede således hvorledes social udsathed i samspil med kategorien “misbrug”, på mange måder satte målgruppen i en position, hvor samfunds mulighederne er hæmmede og lokale tilbud findes snævre. Samtidig ses fra andre brugere af pladsen, en tendens til en manglende forståelsesramme og en etnocentrisk fordom, med misbrug og udsathed som beskrivende faktorer af målgruppen. Beskrivelser, der også virker internaliserede for målgruppen, der således synes udslagsgivende for dennes selvopfattelse, som værende i en underordnet position, både samfundsmæssigt og lokalt.
Vores intervention vil derfor være et forsøg på at etablere en refleksiv “forstyrrelse” af målgruppen, samt ved en anerkendende tilgang, at skabe mulighederne og rammerne for et socialt rum på pladsen, hvor ejerskab og empowerment understøttes og er i fokus.
Her vil vi gøre et forsøg på litteraturoplæsning og dermed have fokus på en narrativ tilgang i arbejdet med målgruppen. Litteraturoplæsningen vil rumme forskelligartede former for litteratur, udvalgt dels af målgruppen, dels af det pædagogiske personale. Her håber vi at skabe nogle rammer, der kan åbne for andre kategorier og identitetsforståelser. Det vil sige en forstyrrende mulighed for selvrefleksion, mulig ændring af selvopfattelsen og målgruppens deltagerforudsætninger, i form af ejerskab og engagement i litterære sammenhænge. Deltagerne kan risikere pludseligt at være nogens storebror, nogens barn, der lå i telt om sommeren i haven og spise koldskål, nogens gode ven i folkeskolen, nogens barnebarn, der fik læst Gummi Tarzan som godnat historie. Med andre ord, vil vi med den narrative tilgang forsøge at åbne op for øgede narrative kompetencer, et muligt ændret selvbillede, glæden ved erindringer, tillid, anerkendelse og tryghed i litteraturgruppen. Slutteligt en mulighed for en oplevet samhørighed, det fælles tredje samt skabelse af positive og meget anderledes erfaringspositioner.
Via den narrative tilgange, håber vi også at skabe en mulighed for, at synliggøre målgruppen på en mere nuanceret måde, dette via plakater med målgruppens selvnarrativer, for således at give øvrige samfundsborgere rammer og mulighed for refleksion, et mere nuanceret perspektiv på målgruppen og forstyrre den beskrivende kategoriseringstendens på pladsen. Med andre ord – den narrativ fortælling som kommunikationsform mellem minoriteten og majoriteten.
Samtidig er vi igennem samtaler med målgruppen, blevet oplyst om at målgruppen ej selv, føler sig trygge på pladsen og mange af dem genkender det stigma, som vi gennem vores feltarbejde også er blevet opmærksomme på. Målgruppens eget ønske er, at få et halvtag at stå under- lige nu er der kun en gammel presenning sat op på pladsen med huller i. Samtidig har målgruppen også forespurgt en gadeplansmedarbejder, der er synlig på pladsen, igen for mere sikkerhed og tryghed.
Vores intervention vil derfor, udover den narrative tilgang, også bestå af et forsøg på at genetablere tillid fra gruppen, dette i form af at imødekomme disse ønsker. Igennem at kontakte kommunen og organisationer, håber vi at kunne få opfyldt dette. Giver kommunen grønt lys, gives der også mulighed for et samarbejde, da målgruppen også selv ønsker at etablere taget, hvorpå ejerskab og ansvar for pladsen kan give nye muligheder.
Mia, Helle og Signe
pucf20-ki01