Den perfekte legeplads – Utopi eller ideal?

 

Mål og rammer:

Vi har lavet aktiviteten med det formål at skabe mere opmærksomhed på legepladsens funktion i det pædagogiske arbejde, og inspirere deltagerne til at kigge på legepladser fremad, med et mere kritisk blik. Vi ville også gerne se hvordan forskellige slags pædagogiske interesser, musikpædagogik, fokus på krop og bevægelse, osv, fortolker “den perfekte legeplads” og om vi kan forene de forskellige perspektiver til en sammenhængende legeplads.

Aktiviten er rettet mod en ret bred aldersgruppe, altså børn i aldersgrupperne 0-3 år, 3-6 år, og 7-15 år. Grunden til dette er legepladser naturligvis ændrer sig i form som deres formål ændrer sig, men deres funktion forbliver den samme. En tolvårig skal have det samme ud af en legeplads, som en fireårig skal, relativt til hvad deres alderstrin, og derfor udvikling, kræver.

Fordi at vi ønsker så mange forskellige perspektiver som muligt, så er der ingen grænse for hvor mange deltagere denne aktivitet kan indeholde. Den er designet til gruppearbejde, og vi har syv grupper som vi vil lave aktiviteten med. Jo flere specialiseringer og forskellige VK forløb, jo bedre.

 

Indhold:

Aktiviten skal foregå i et lokale med nok borde og stole til alle, og papir samt tuscher i forskellige farver udleveres. Vi sørger for at alle bordene får udleveret et A3-papir ark med et print af den legeplads som vi tidligere på VK-forløbet har undersøgt. Den printede legeplads fungere som en inspirationskilde til grupperne når de i fællesskab skal designe deres ideelle legeplads. Aktiviteten er deltagerinvolverende da alle i gruppen i fællesskab kommer med input til hvad der skal prioriteres til den perfekte legeplads. Når alle grupper har færdiggjort deres ideelle legeplads skal de hver især kort fremvise deres legeplads og fortælle hvorfor de har valgt at prioritere som de har gjort. Til sidst vil vi samle op på det der er blevet sagt i grupperne.

Ifølge en svensk undersøgelse fra 1997, har børn der opholder sig på mere naturprægede legeområder en bedre motorik, er bedre til at koncentrere sig, er mindre syge, har færre konflikter, og deres lege holder længere, end deres jævnaldrende fra mindre naturprægede legeområder (Grahn, 2017) Der er altså meget vinding, og mange udviklingsområder der bliver berørt, ved at have øje for naturen, når man indretter en legeplads. Men naturen er blot en af brikkerne, for at kunne skabe de bedst mulige legeplads rammer, som understøtter børns trivsel og udvikling. Derfor synes vi det kunne være spændende, at de andre respektive valgfagslinjer, gav deres bud, på den optimale legeplads. For når vi kommer ud som færdige pædagoger, er vi ikke blot forpligtede til at understøtte børns udvikling og trivsel, men også forpligtede til at skabe rammerne, for et sundt, alsidigt og udfordrende læringsmiljø. 

 

Anders Boldsen, Jakob Skovbo, Ali Hamrazpour. Gruppe 5.

 


puce20-nu02