Vi har arbejdet med forholdet mellem børn og natur i en pædagogisk ramme. Vores feltarbejde har taget udgangspunkt i efterårs-skovens svampe.

Skoven kan være et velkendt, fremmed, mystisk og fascinerende sted. Når børn er i skoven med deres børnehave, er der mulighed for mange gode, sjove og udfordrende oplevelser. Børn oplever skoven gennem konkret sanselig erfaring og aktiv handlen. De ser, lugter, føler, lytter og smager skoven.

Vejen til hjernen går igennem fingrene, skriver Ulla Fischer og Bent Leich Madsen i 1990, og vi kunne tilføje munden, næsen og fantasien.

Mødet med skoven er et resultat af barnets tidligere erfaringer og den pædagogiske ramme. Dette stiller krav til pædagogen som rollemodel, med-opdager og formidler. Oplevelsesformidling for børn i naturen er en balance mellem entusiasme, fantasi og viden (Ole Wohlgemuth).

Vidste du:

  • Der findes flere forskellige arter af svampe end planter.
  • Den del af svampen, som vi kan se, er faktisk svampenes frugtlegmer. Svampen sætter dem for at sprede sine sporer.
  • Både pencillin og gær er også en del af svamperiget
  • Den ildelugtende stinksvamp vokser efter et døgn frem fra et fortryllet hekseæg, som man kan finde i skovbunden.

Alle disse overvejelser har vi arbejdet med i vores didaktiske overvejelser og gennemførelse af vores svampe-forløb.

Vi har udformet et kort forløb med en børnehavegruppe om svamperiget. Forløbet sigter mod at få børnenes nysgerrighed, spørgsmål, fantasi og undren i spil. Vi vil gerne have børnenes opmærksomhed hen på svampene og gennem en udforskende og eksperimenterende tilgang til naturen ønsker vi også at bidrage til børnenes naturvidenskabelige dannelse. Vi vil være de nysgerrige voksne, som Mogens Hansen (2003) beskriver. Voksne, der peger, viser, fører samtaler og fortæller med udgangspunkt i en fælles opmærksomhed.

Målet er at vise børnene naturens og skovens mangfoldighed ved at rette fokus mod biodiversiteten. Svampe kan være farverige, stinkende, skægge, mystiske, gavnlige og farlige. Man kan let anvende svampe til leg og kreativ bearbejdning og sidst men ikke mindst spiller svampene en rolle for skovens nedbrydning.

Den Store Svampejagt:

Dag 1:  Vi tog en gruppe sammensat af ældste og mellemste børn med til Hareskoven, hvor vi igennem fantasifulde historier og forskellige redskaber opdagede, indsamlede og undersøgte skovens svampe. Vi fandt bl.a. ud af, hvorfor man kan finde hekseæg og jomfruhår i skovbunden. Derefter tog vi en masse af skovens materialer med hjem i institutionen.

Dag 2: Vi fortsatte vores undersøgelse af svampene med små eksperimenter, kreative udtryk og lege.

 

På seminar-dagen vil vi præsentere jer for nogle af skovens mysterier, udfolde vores feltarbejde og fortælle om vores erfaringer fra processen.

 

 

 

Referenceliste:

Fischer, U. og Madsen, B. (1990): SE HER! – Om børns opmærksomhed og pædagogens rolle. 5. oplag. Forlag Børn og Unge

Wohlgemuth, O. (2006): Håndbog i naturpædagogen. 2. udg. Forlaget Politisk revy

Mogens Hansen (2003): Koldbøtter, kundskaber og magi. I: Løye Christiansen, Jørgen m.fl.: Børn og Natur – hvorfor og hvordan? Videnscenter for naturfaglig dannelse

 

CPE15o-NU12

Lucia Previati, Stella Flokstra og Andrea Stubager Bæk

CPE15o-NU12
CPE15o-NU12
CPE15o-NU12
CPE15o-NU12
CPE15o-NU12
CPE15o-NU12
CPE15o-NU12
CPE15o-NU12