Kulturmøder og interkulturalitet

Introduktion til valgfaget
Valgfaget ’Kulturmøder og interkulturalitet’ har bl.a. fokus på mødet mellem mennesker med forskellige kulturelle baggrunde, minoritetsgrupper, mangfoldighed mm. Vi er blevet præsenteret for forskellige kulturbegreber og kulturforståelser.

På valgfaget har vi bl.a. lært at reflektere over kulturforskelle og kulturmøder, herunder vores eget udgangspunkt for kulturmødet.

I bogen ‘Kulturforskelle’ af Thomas Hylland Eriksen og Torunn Arntsen Sørheim beskrives kulturmøder nemlig ikke som kulturer, der mødes, men om mennesker med forskellige kulturbaggrunde, der mødes. Vi kommer alle med hver vores fortælling og med vores egne oplevelser, værdier, problemer, osv., og derfor vil vores egne forforståelser også påvirke kulturmødet. 

Kulturbegreber
Iben Jensen taler i sin bog “Grundbog i kulturforståelse” om to forskellige kulturbegreber.

I det traditionelle/beskrivende kulturbegreb ses kulturen som noget man er, fx i forhold til nationalitet. 

Forskere, der anvender dette begreb, er stort set enige om følgende:

  • Kulturen ses normer, værdier, ideer og regler, som går i arv fra generation til generation.
  • Kultur kan ses som afgrænsede enheder, der følger nationens landegrænser. Man mener at flertallet i en national kultur deler fælles værdier, regler og normer.
  • Man kan se en organisation som en kultur.
  • Man kan indkredse kulturelle fællestræk.
  • Kultur bruges som forklaring på handling.

I det komplekse kulturbegreb forstås kultur som den viden, de betydninger og værdier, som mennesker deler og forhandler med andre, inden for forskellige sociale fællesskaber. Det hedder det komplekse kulturbegreb, fordi man med begrebet forsøger at fange de modsigelser, man mener, kendetegner kultur. 

Forskere, som arbejder med det komplekse kulturbegreb, er stort set enige om følgende: 

  • Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man gør – kultur er noget, som skabes mellem mennesker 
  • Kultur er altid i forandring 
  • Kultur kan ikke afgrænses til en fast enhed, men snarere flere fællesskaber, man deler med nogen, men ikke med alle 
  • Kulturs betydning kan aldrig forudsiges. Man må altid undersøge konkret, hvorvidt kultur spiller ind på en situation 

Pædagogisk antropologi
Antropologi er læren om mennesket og faget. Her beskæftiger man sig med de sociale og kulturelle sammenhænge, der former, og formes af menneskers liv forskellige steder i verden. Clifford Geertz mener, at antropologi ikke bør forstås som en eksakt videnskab, hvor man kan måle, veje, registrere og kortlægge virkeligheden, men man er nødt til at indse, at man som antropolog fortolker den virkelighed, som man er i gang med at studerer. 

I pædagogisk antropologi er interessen specifikt mod pædagogiske forhold, det vil sige de forventninger og anvisninger, der påvirker folks handlinger og betydningsdannelse. Her samler interessen sig om at forstå, hvad der gør, at folk handler og opfatter andre og sig selv, som de gør. Samlet set kan man referer til Lars-Henrik Schmidt’s citat: Nogen vil noget med nogen. 

Beskrivelse af feltarbejde
I forbindelse med vores valgfag har vi skulle lave et feltarbejde. Feltarbejde er en af grundelementerne inden for antropologi og dermed også i pædagogisk antropologi. I bogen ‘Kulturanalyse – kort fortalt’ af Kirsten Hastrup m.fl., forklares et feltarbejde med, at vi skal ud blandt mennesker for at forstå deres måde at leve på. Det er en undersøgelsesform, som bruges, når vi vil søge ny viden om menneskers levevis. 

Ved et feltarbejde kan man benytte sig af en række forskellige metoder fx deltagerobservation, interview, spørgeskemaer, uformelle samtaler mm. Ved vores feltarbejde anvendte vi de to førstnævnte. Ved en deltagerobservation er man både aktivt deltagende i det sociale liv, samtidig med at man distancerer sig og observerer hvad der sker. I det efterfølgende afsnit vil vi komme nærmere ind på, hvordan vores feltarbejde forløb sig. 

Præsentation af vores feltarbejde
Vi valgte som udgangspunkt for vores feltarbejde at besøge en arbejdsplads for voksne udviklingshæmmede, som hedder JAC. Der ville vi undersøge det interkulturelle på deres arbejdsplads. Det udviklede sig, da vi erfarede, at nogle af brugerne arbejder nogle timer om ugen på Ikea, hvor de går til hånde med simple opgaver og lign. Derfor blev vi interesserede i, hvordan mødet mellem kulturen på JAC vs IKEA blev opfattet af brugerne fra JAC, og hvilke dilemmaer, der kan opstå når udviklingshæmmede skal interagere på en offentlig arbejdsplads blandt kollegaer uden udviklingshæmninger. 

Intervention: perspektiv øvelse.
Til vores intervention har vi valgt at anvende en øvelse, hvor deltagerne får udleveret en case, og skal prøve at sætte sig ind i en person fra casens perspektiv, samt diskutere det.

 

Rasmus Will Kristensen 
Jane Hansen 
Simone Wils Lystbæk 
Nicklas K. Vejs

puce17-ki03
puce17-ki03
puce17-ki03