2) Mål og rammer

Hvad er målet med jeres aktivitet/proces/tiltag. 

Målet er, at hvert barn laver sit eget pas til at skulle rejse ud i en mangfoldig og kulturel verden. Vi har haft afprøvet en aktivitet, hvor børnene skulle ud og rejse til forskellige lande med forskellige kulturer. I denne aktivitet viste børnene interesse for de pas de fik, som vi på forhånd havde lavet til dem, ud af pap, og af den baggrund, har vi valgt at arbejde videre med, at producere pas til seminar dagen. Vores mål med aktiviteten er at børnene får et personligt pas, som ikke nødvendigvis ligner dem selv, men mere en genstand til brugen af at rejse til en verden af muligheder. Børnene skal selv være med til at skabe, og føle at de er en del af processen og rejsen, de skal ud på. Hvert pas er personligt og præget af barnets egen kreative proces.  

Hvem er målgruppe/aldersgruppe:

Vores målgruppe er børnehavebørn i alderen 3-6, men storegruppen vil få det største udbytte af aktiviteten. 

Hvilket deltagerantal (Hvor mange egner aktiviteten sig til) 

Deltagerantallet kan varierer, men hvis man skal have en mulighed for at fordybe sig i aktiviteten, så er det vigtigt at antallet af deltager ikke overskrider fem til seks børn med en til to voksne. 

  • Fysiske rammer og materialer (Er der specielle krav til de fysiske rammer og materialer?)
    Materialer: 
  • Piberenser
  • Pap i forskellige farver 
  • Lim 
  • Tuscher
  • Sakse 
  • Knapper
  • Farveblyanter/ blyanter  
  • Klipsemaskine 
  • Papir

Vores aktivitet kan udføres i et rum med borde og stole, de andre materialer kan hentes ind i det rum man sidder i. 

 

3) Indhold

Beskriv udførligt, hvad der sker i aktiviteten/processen/tiltaget

Vi har valgt at arbejde videre med en aktivitet vi lavede i en børnehave. I aktiviteten skal man lave et pasbillede ud af forskellige materialer fx, piberenser osv og teknikker fx, spejle tegne/picasso tegnemetode. Inden aktiviteten holder vi et kort oplæg om, hvad passende skal bruges til, da de i denne del af aktiviteten ikke som sådan skal bruge passende til noget. I oplægget vil vi fortælle om den fremtidige aktivitet, hvor de skal ud på en rejse rundt i verden og møde forskellige mennesker og kulturer.

Derefter bliver de delt op i fire til fem grupper, hvor den ene gruppe skal lave billeder ud af piberensere, det er ikke meningen at billederne skal være en til en, men at man skal tage udgangspunkt i sig selv, en anden gruppe skal lave billederne ud af forskellige figurer og former, så som trekanter og firkanter. Den tredje gruppe skal lave spejl tegninger, hvilket vil sige de skal tegne med begge hænder på samme tid og tegne det samme med hænderne. Den sidste gruppe skal lave picasso tegninger, hvor man sidder overfor en anden og tegner en person og undervejs skifter dem, der tegner rundt, så de tegner videre på en anden persons tegning.       

Når de har lavet deres billeder skal de sættes ind i passet, som vil være en stort stykke pap der er foldet, også har de et pas og er klar til deres videre rejse 

Hvis vi havde mere end 20 minutter, ville vi gøre billederne mindre ved at tage et billede, og printe det ud, så man havde et pas man nemt kunne have i hånden. Derudover er vores aktivitet en del af et længere forløb, hvor de efterfølgende ville skulle bruge passende til at rejse ud i verdenen og møde forskellige kulturer. Denne aktivitet udførte vi i en børnehave, hvor børnene mødte vikinger, marokkaner og sultaner. Her skulle de hjælpe og afprøve forskellige ting, der kendetegner noget fra deres kultur.  

Formuler kort jeres faglige og didaktiske overvejelser

I vores aktivitet tager vi udgangspunkt i kreativitets psykolog Sielings teori, og kreativitetsforskeren Lene Tanggaard, da disse to understøtter den kreative udviklingsproces, som pointerer vigtigheden i at turde fejle i den kreative proces, dette spiller en stor rolle for den kreative udvikling. Vi bruger disse teorier til at udvikle og udfolde deltagernes kreativitet, og deres håndværksmæssige kunnen.  Tanggaard definition af kreativitet er at skabe noget nyt, noget der er personligt og betydningsfuldt for den enkelte deltager, derfor ser vi dette som en vigtig del og har valgt at have fokus på den del af den kreative læringsproces. Vi ser kreativitet som ekstremt vigtigt for børns udvikling, da vi bruger dette hele livet, og det er nødvendigt for hvordan vi udvikler os videre som voksne, og hvordan vores syn på kunst vil være. 

Vores aktivitet har tydelige og faste rammer som vi har sammensat for deltagerne, men samtidig er rammen løs når det kommer til selve skabelsen af passet, da det er op til den enkelte deltager hvordan det færdige produkt bliver. Ifølge Sielings teori er der fordele og ulemper ved at have faste og åbne rammer, faste rammer kan være demotiverende, da der ikke er mulighed for at bruge sin egen kreativitet og fantasi, hvor hvis der er for åbne rammer kan det blive forvirret, og gå i stå, da de ikke vil vide hvor de skal gå hen med aktiviteten. Derfor er det vigtigt, at man finder en balance mellem faste og åbne rammer. (Sieling, 2013).  

Ifølge Brinkmann 82 er det ikke individer, der er kreative, men handlinger. Og handlinger opstår i samspil mellem materiel, kontekst og individ. Kreativ er noget, man bliver og anerkendes som gennem sine handlinger. Man er kreativ, fordi man gør noget kreativt. (Sieling, 2012, s. 34)

Når vi igangsætter aktiviteten, har vi et mål for aktiviteten, men vi er åbne for deltagernes ideer og følger deres spor, men aktiviteten er også til for at udfordre deltagernes kreativitet. Især når vi vælger at sætte borde op med forskellige materialer, hvor deltagerne ikke selv får lov til at vælge hverken materialer eller teknikker. Dermed udfordrer vi deres kreativitet, da de selv skal finde ud af hvordan de vil bruge materialerne til at lave et pasbillede, og skal tænke anderledes end de plejer. 

 

Litteraturlisten:

Sieling, Vicki. J. (2013). Kreativitetens psykologi – Hvad kan pædagoger gøre for at fremme børns kreativitet?. Vera: Tidsskrift for pædagoger, 65. 

Sieling, Vicki June. (2012). Tekst 1: Kreativiteten i pædagogikken. Den kreative pædagogiske organisation, (1), s. 1-40.

Burcu Sarbalkan, 210760

Mevlude Ergin, 10286612 

Mille Lund Persson, 10403275

Nadia Bezzarougi, 210015 

 
puce21-ku08