Er der klima i din pasta?
På seminardagen kan du være med til at lave din egen pasta. Vi kigger på råvarene, måden de bliver fremstillet på og hvordan vi bruger dem i dag og, om de råvarer vi bruger til dagligt rent faktisk kommer fra jorden/bondegården eller hvordan de i virkeligheden bliver fremstillet.
Har vi stadig en forståelse af hvor vores mad kommer fra, eller hvordan den bliver fremstillet?
Bliver pasta bæredygtigt af at vi laver den selv eller at vi laver den med børn?
Stik næsen i det friskkværnede mel, hænderne i den klistrede dej og høst gaven af dit arbejde med smagen af hjemmelavet pasta til maven.
Til seminardagen, kan I forvente, at I skal arbejde med klargøring- og bearbejdning af fødevarer inden måltidet kan nydes. I kommer til at skulle samarbejde, sanse, arbejde med ressourceforståelse og forholde jer til reflekterende spørgsmål såsom, om hjemmelavet pasta er bæredygtigt.
For at tage aktiviteten lidt videre og ind i et mere voksen perspektiv, skal I perspektivere pastafremstillingen til FN’s 17 verdensmål og forholde jer til /reflektere over forskellige temaer og spørgsmål i forhold til råvarer, fra jord til bord (eller fra masseproduktion til mave?) i et bæredygtigheds perspektiv
Den science didaktiske tilgang og en bevidsthed om naturens kredsløb:
Vi sår et frø, vi vander det, det vokser, bliver til en grøntsag, vi høster, laver det til en del af et måltid. Grøntsagen skifter konsistens undervejs og vi spiser det til sidst.
Hvorfor lave mad i institutionen?
En bevidsthed om ressourcer, hvor kommer maden fra. Lige som at tegne kan man lære at lave pasta, og det håndværk som ligger til grunde for madlavning fra bunden. Lige så vigtig kunnen som at gå i sløjd og en forberedelse til madkundskab.
- Skal- og kan køkkenpersonalet i daginstitutionen lave deres egen pasta?
Vi har været ude at lave hjemmelavet pasta, med 12 børn fra en børnehave. Aktiviteten var rammesat med tre stationer: ved én af stationerne kunne børnene male mel, (med to forskellige melkværne en af beton og en af træ) med en beton- og trækværner. Ved en anden station skulle børnene blande et æg, den hjemme-malede mel (og supplerende mel) sammen med enten fingre eller en gaffel, i hver deres skål. Når dejen havde den rette modellervokskonsistens, skulle dejen æltes og rulles til strimler på en pastamaskine, hvorefter der kunne koges. For, at pastaen kunne rulles ud og ikke klistre samme, var det afgørende, at børnene havde rigeligt med mel og tålmodighed nok, til at ælte dejen elastisk.
Ved en tredje station kunne børnen skære grøntsager og smage på dem undervejs.
Udover det var alle børn med til at smage på og dufte til urter og plukke dem de bedst kunne lide. Til sidst var børnene med til at lave maden over bål, som de også havde været med til at tænde.
Vores fokus var på at børnene skulle have lov at sanse maden og også at børnen kunne få en forståelse for hvor maden kommer fra. Dufte og røre ved urter, have fingrene i jorden og hive grøntsager op, mærke på korn og pastadej. Og smage på det hele undervejs.
Aktiviteten var tænkt som et længere forløb, (hvor også genkendeligheden fra gang til gang, spiller en rolle.)
Ved at børnene selv var med til at hive grøntsager op af jorden, kigge på kornaks, hente æg hos hønsene og plukke urter kunne de få en forståelse for hvor maden kommer fra.
Undervejs havde vi stor fokus på at stille åbne spørgsmål, ikke besvare børnenes spørgsmål med færdige svar, men lade dem selv erfare og undersøge og være åben overfor børnenes nysgerrighed og på hvad de synes var spændende inden for rimelig åbne rammer vi havde fastsat. Derudover lavede vi aktiviteten en gang mere for at forsøge at skabe en længere proces og dermed skabt en ramme for at genkendeligheden kunne spille en rolle og børnene kunne bygge ovenpå den erfaring de havde fået fra sidste gang, men også prøve nye ting af.
Gode tiltag at tage med, hvis du vil lave denne aktivitet i en børnegruppe:
Flyt dig fra voksenverden – det er den voksnes opgave at gøre det til en succesoplevelse for børnene, ikke for de voksne. Hvorfor er det vigtigt at gulerødderne er skåret i den rigtige størrelse? Må man smage undervejs?
Refleksionsspørgsmål:
Hvor kommer råvarerne fra?
Er det bæredygtigt at dyrke- og lave sin mad selv? Er der nogle der mister arbejdet fordi vi ikke køber deres varer?
Redder vi verden ved selv at lave vores pasta vores mad?
Skrevet af: Clara Lindgreen, Leo Løwert, Anne Sjøholm, Annika Lausten og Maria Bruun
Litteratur:
https://kp.itslearning.com/ContentArea/ContentArea.aspx?LocationID=13405&LocationType=1
Broström, S. & Frøkjær, T. (2018). Natur, udeliv, science i den styrkede pædagogiske læreplan. I Det ved vi om science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed (s. 9-21). Dafolo.
Broström, S. & Frøkjær, T. (2016). Science i vuggestue og børnehave. MONA (1), 21-34
Damgaard, B. (2017). Hajer i børnehaven. I T. H. Mortensen (red.), Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter (s. 165-188). København: Akademisk Forlag.
https://friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/Nutidens%20natur%202016.pdf?fbclid=IwAR2H2I7Itlx1FoN4CkuU6zdgaslZUFb7m7LKvL0PtIuf7Hdm66EqwN-i284
puce18-nu01
puce18-nu01
puce18-nu01
puce18-nu01