Mål og rammer

Formålet med evighedsbold er at styrke den mentale sundhed og trivsel blandt børn. Vi har primært fokuseret på 7 – 9 klasse i den almene folkeskole. Deltagerantallet for vores aktivitet er egnet til 5 – 30 personer. Målgruppen og deltagerantallet afspejler ikke forudsætningen for den generelle deltagelse i evighedsbold. Vores aktivitet kan formodentligt benyttes blandt forskellige målgrupper. 

Evighedsbold kan laves både udendørs og indendørs. Før at aktiviteten kan fungere optimalt ville et større areal som en hal, græsplæne eller gymnastiksal være essentielt til at udføre aktiviteten. Desuden skal der bruges bløde bolde.

 

Teoretisk grundlag

 

Mental sundhed

Mental sundhed har en psykisk og social dimension, og disse to kobles til hinanden. Den psykiske dimension består af tanker, følelser vilje og den sociale af kommunikation. For at styrke barnets mentale sundhed skal den professionelle arbejde med positive relationer samt selvbillede, trivsel, empati og nærvær. Den sociale dimension er: trivsel social anerkendelse og inklusion (Wistoft, 2012, s. 13).

 

Trivsel

Trivsel og mental sundhed hænger tæt sammen. Trivsel er et udtryk for velvære, der giver følelsen af gåpåmod, overskud og glæde ved at sammen med andre. Trivsel og mental sundhed handler på den ene side om personens indre følelser og tanker. på den anden side handler det om at kunne kommunikere med sin omverden og handle aktivt i sit liv (Sederberg, Kortbek & Bahrenscheer 2017).

 

Bevægelsesglæde

Bevægelse ses som en metode til at øge trivsel hos børn og unge. (Ibsen i Sederberg, 2017). Der er vist en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og udviklingen af trivsel, mental sundhed og opnåelse af fysisk og social handlekompetence, selvværd og selvaccept samt socialt netværk (Gladsaxe kommune i Sederberg, 2017). Arbejdet med bevægelse rummer et stort potentiale for at udvikle trivsel i sociale praksisfællesskaber. Dette opnås ved, at deltagerne skaber bevægelsesglæde og kropslige erkendelse, som heraf kan udvikle handlekompetence (Rønholt & Peitersen M.fl. i Sederberg, 2017).

 

Indhold / Aktiviteten

Vi har valgt at modificere det traditionelle ‘stikbold’ med et omdannet regelsæt. Dette udføres ved, at den ramte i stikbold, får muligheden for at blive genoplivet ved et integreret præcisionsspil. Vi har opdelt vores aktivitet i punktform i nedenstående afsnit.

 

  1. Bolden(e) bliver givet op på banen, og spillet bliver sat igang. 
  2. Alle spillere spiller det traditionelle stikbold i den optegnede bane. 
  3. Når en spiller bliver ramt, vil den pågældende blive dømt ude og få muligheden for genoplivning. Det traditionelle spil fortsætter.
  4. Den udviste spiller et givent præcisionsspil ude ved sidelinjen. 
  5. Hvis den udviste spiller formår at ramme kurven, må vedkommende gå tilbage på banen.
  6. Spillet spilles videre. 

 

Faglige og didaktiske overvejelser

  • Alt efter hvor mange spillere der deltager, kan man tilføje en bold til spillet. Dette gælder både for selve stikbold-spillet og for spillet udenfor banen, hvor man skyder sig selv tilbage ind i spillet.  
  • Alt efter deltagermålgruppen kan man justere på sværhedsgraden af metoden til at komme tilbage i spillet på. Hvis målgruppen er børnehavebørn, kan man i stedet for at bruge en basketkurv, bruge en hulahopring på gulvet samt ærteposer at kaste med. 
  •  For at fremme Dette gør vi ved at danne rammen for en aktivitet, der rummer forskellige bevægelses kompetencer, der kan forebygge negative oplevelser for børn og unge, da alle har samme forudsætninger for deltagelse.
  • Formålet med aktiviteten er at inkludere alle deltagere. 

 

Uddybende refleksion af aktiviteten 

Vi anser vores aktivitet som relevant i styrkelsen af de unges mentale sundhed. Ifølge Wistofts definition af mental sundhed, har vi tilrettelagt en aktivitet som rummer begge

dimensioner. Den psykiske dimension afspejler sig i samspillet med den sociale dimension. Vores aktivitet vil i den sociale dimension være med til at styrke fællesskabsfølelse, da eleverne både opnår sociale kompetencer og social anerkendelse i inkluderingen. Ligeledes vil elevernes vilje og selvfølelse blive påvirket. Derudover vil anerkendelse have indvirkning på den unges tanker, følelser og sociale kommunikation.

Målet med vores aktivitet er at skabe trivsel hos deltagerne. Derfor har vi valgt at undlade konkurrenceelementet i det traditionelle stikbold, for at deltagerne skal opleve bevægelsesglæde under aktiviteten. Dette anskuer vi til at fremme mental sundhed i udviklingen af trivslen i det sociale praksisfællesskab.

 

Af Saxo, Nicolaj, Emil og Frederik.

 

Litteraturliste

Sederberg, M. (2017). Bevægelse, sundhed og trivsel: i skole og fritid. København: Hans Reitzels.

Wistoft, K. (2012). Trivsel og selvværd – Mental sundhed i skolen. Hans Reitzels Forlag, s. 13-20.

Rønholt, H. (2008). Kropserfaring. København: Museum Tusculanum

 

 
pucf20-sb02