Fællesskab turnering
Baggrund og ide
”Eksklusion vil sige, at individet fratages retten til deltagelse i fællesskabet, enten i kraft af en aktiv handling, hvor det skubbes ud af fællesskabet, eller ved en passiv handling, hvor individet holdes ude af et fællesskab.” (Hastrup, Rubow, & Tjørnhøj-Thomsen, 2014, s. 36)
Vi har i fællesskab valgt at arrangere en ”turnerings-dag” hvor vi arrangerer en række aktiviteter for børn fra forskellige kommuner. Dette gør vi med henblik på at finde ligheder på baggrund af mulige forforståelser.
Vores målgruppe er 10 til 18-årige børn og unge fra henholdsvis Gentofte København, Albertslund og Lyngby/Taarbæk – vi vil udarbejde et arrangement med udgangspunkt i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel.
Vi har yderligere, på baggrund af resultaterne fra vores feltarbejde, valgt at lave en collage, som vi vil bruge som hjælp, til at illustrere og vise hverdagslivet i de forskellige udvalgte kommuner.
Collagen skal bidrage til en forståelse af, at det ikke gør nogen forskel hvor man som barn eller ung befinder sig, og er vokset op, men at der i mange tilfælde er en fællesnævner i netop dét, blot at være barn og ung. Collagen skal bidrage til en forståelse af, at man kan have de samme interesser og indgå i et fællesskab sammen, uanset om man er ung på Nørrebro eller eksempelvis ung i Gentofte.
Teoretisk perspektiv på projektet
Den forenklede forståelse man har om en gruppe mennesker, som man ikke selv identificerer sig som en del af, kalder Hans-Georg Gadamer for kulturel forforståelse. Dette indbefatter blandt andet oplevelser og holdninger vi har, til grupper af mennesker, som vi ikke har oplevelsen af at tage del i. (Jensen, Kapitel 8, 2017, s. 99)
Kulturel selvforståelse kan forklares med, at man ikke forklarer samfundet som det er, men mere forklarer det ud fra hvordan grundidéerne, heraf burde være, en idealiseret forestilling om den gruppe man tilhører. Kulturel- forforståelse og selvforståelse anses som værende begrebspar til trods for, de ikke har samme udgangspunkt. (Jensen, Kapitel 8, 2017, s. 102)
Kulturel identitet har sig flere perspektiver end blot ét. Denne opgave vil have sit fokus på hvorledes vi skaber identiteter i vores sociale omgivelser, hvortil vi identificerer os forskelligt i form af forskellige sammenhænge i forskellige relationer – hvilket er identitet som noget man gør.
Etnicitet omhandler baggrunden, man oprindeligt stammer fra med henblik på blandt andet fødested og forældre. Helt sort på hvidt kommer det sig af, at man er født, og om muligt opvokset, i ét land, hvorom man kan have tilhørsforhold til et andet, som eksempelvis Danmark i denne opgaves tilfælde – dette kommer sig til udtryk i form af nationalitet. (Jensen, Kapitel 5, 2017, s. 57-58)
Formål og succeskriterier
Vores formål med projektet er, at vi som udgangspunkt ønsker at gøre op med stereotype forestillinger, der kan ligge til grund for opdeling af børn og unge mennesker i samfundet, i forskellige kommuner. Disse forestillinger kan blandt andet føre til kategorisering og stigmatisering, som kan resultere i diskrimination – dette er gældende fra alle baggrunde, hvad end det kommer sig af etnicitet, socioøkonomiske baggrunde eller lignende.
På kort sigt ønsker vi, at åbne op for muligheden om, at kunne stable et arrangement på benene, som kan give anledning til et gentagnede forløb. Dette håber vi, vil kunne skabe nye fællesskaber på tværs af kommunerne for fremtiden, og dermed give en følelse af inklusion i højere grad end i den enkelte kommune. Det vil i vores projekt ske på baggrund af håndbold- og fodboldturneringer, hvoraf de opdelte hold bliver blandet på tværs af kommunerne, samt på tværs af køn.
For at projektet skal blive indfriet på bedst mulig måde, kræver det et samarbejde mellem fritidsklubberne i de forskellige kommuner. Dets bedre samarbejde, dets bedre planlægning ved afholdelse af forskellige sportsturneringer.
For at kunne opnå delmålet skal succeskriterierne være målbare og realistiske. Målet er at skabe det fælles tredje blandt børn og unge på trods af eventuelle socioøkonomiske- og kulturelle forskelle.
Vi har ligeledes fundet det essentielt at udspørge børn og unge på baggrund af hvilke interesser de besidder hver især. Dette ville hjælpe os med at nå vores delmål og være med til at opfylde deres ønsker.
Bibliografi
Hastrup, K., Rubow, C., & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2014). Kapitel 3. I K. Hastrup, C. Rubow, & T. Tjørnhøj-Thomsen, Kulturanalyse (1. Udgave udg.). Samfunds litteratur.
Jensen, I. (2017). I I. Jensen, Grundbog i kulturforståelse (2. Udgave udg.). Samfunds litteratur.
pucf17-ki02
pucf17-ki02