Hvordan kan vi hjælpe børn med autisme med at få en følelse af fællesskab, når de har svært ved at indgå i relationer? Hvordan kan vi hjælpe dem til at få øje på hinanden og være fælles om noget? Og hvordan kan vi hjælpe netop disse børn med at øve sig på at sætte ord på deres følelser og baggrunden for dem?

Musik kan være hensigtsmæssigt at bruge hertil, fordi vores erfaringer med brugen af musik i praksis har været positive, og fordi vi har set, at musik kan gøre det lettere at snakke om følelser. Forskning viser også om, at musik kan have en positiv indvirkning på målgruppen og deres udvikling (Holck 2011).

Vores musiske praksisprojekt udføres i en 1. klasse for børn med autisme. Som didaktisk værktøj har vi brugt SMTTE-modellen til at planlægge, fordi det er dynamisk, og vi kan derfor let kan springe mellem de fem elementer (Clausen & Hygum 2016:567-568), og det er hensigtsmæssigt ift. vores forløb, der skal evalueres og ændres løbende.

Aktivitet består af:

  • En goddag-sang
  • Musisk storytelling om en fjollet abe
  • En farvel-sang

Goddag-sangen og farvel-sangen er med til at skabe en ramme for aktiviteten. Goddag-sangen, hvor alle børn bliver budt velkommen ved navn, synger vi for at alle skal føle sig set og for at børnene også får øje på hinanden. I den musiske fortælling om aben vil vi sammen med børnene skabe en sang om den fjollede abe, der tager på tur. Vi vil i fællesskab med børnene og deres sjove idéer skabe en fortælling om aben på melodien “En indianer går på jagt”. Fortællingen om aben er vores fælles tredje, vi i fællesskab skal skabe (Vorre 2016:293). Netop det musikalske element i forhold til målgruppen er der også valid forskning for er med til at udvikle det fælles opmærksomhedsfokus, hvilket normalt er udfordrende for målgruppen (Holck 2011:29).

Aben vil i takt med projektet opleve forskellige følelser, og vi vil synge om mulige grunde til disse. En dag møder den fjollede abe f.eks. trist op, og vi vil sammen med børnene komme frem til mulige baggrunde for hans humør ved at vi selv og børnene tager udgangspunkt i, hvad der gør os triste. Herved kan børnene få en forståelse af, hvilke ting og hændelser, der kan ændre deres følelser og høre, hvad der gør deres kammerater glade, triste eller sure. Vores mål er hermed, at børnenes verden bliver åbnet en smule op for deres egne og andres følelser, og hermed støtte dem i evnen til at mentalisere, altså at forstå egne og andres sindstilstande og andres bagvedliggende intentioner (Skov 2019:475-476).

Vores fokus vil i aktiviteten være på børnenes deltagelse i processen frem for det endelige produkt. Kreativitet er en proces, hvor der skabes en forandring af forholdet mellem den enkelte og verden, og hvor der skabes noget nyt, som ikke var der før (Hammershøj 2013:9). Vi skal igennem vores aktivitet på en rejse med børnene og skabe en ny fortælling om aben, som når man kigger på den ikke kan det store. Men vi skaber en musisk historie om den og giver ham evnen til at føle. Målet er her, at denne nye leg og det nye fællesskab kan skabe nye lege og relationer i klassen.

Vi bruger guitar og sang i aktiviteten, og sangene er enkle og repetitive. Vi gør brug af et af de vigtige og mest anvendte musikalske virkemiddel, gentagelsen, hvis rytmer og toner vækker en glæde over det velkendte (Kirk 2009:126). Gentagelsen i de repetitive toner og rytmer skaber ro og giver plads til fordybelsen og overskud til, at børnene kan udfolde sig kreativt i fortællingen om aben. Børnene må i dele af sangen også skabe rytmer med rasleæg, og de øves her i veksle mellem low og high arousal, altså perioder med fuld gas med æggene og perioder uden at bruge dem.

Vi håber, at I nød vores input til seminardagen 🙂

Godt humør fra Jesper Jakobsen & Michelle Drejer, puce18-ku02m.

Litteratur:

Clausen, B. J & Hygum E. (2016) Didaktik og planlægning af pædagogisk arbejde. I: Gravesen D. T. (red.) Pædagogik – introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 556-580). København: Hans Reitzels Forlag.

Hammershøj, L. G. (2013) Hvorfor legen er vigtigere end nogensinde. I: Eyermann, J. Z., Winther, J. C. & Jørgensen, P. (red.) Leg gør os til mennesker (s. 6-16) Forlaget 55°NORD.

Holck, U. (2011) Lokaliseret på https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/58272642/11ASF_CEDOMUS.pdf

Kirk, E. (2009). Musik som udtryksform. København: Hans Reitzels Forlag.

Skov, M. K. (2019) Mentalisering. I: Andersen, T. V. (red.) Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen (s. 474-492). København: Hans Reitzels Forlag

Vorre, G. (2016) Musisk-æstetisk virksomhed og pædagogisk-didaktiske overvejelser knyttet hertil. I: Gravesen D. T. (red.) Pædagogik – introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 275-303). København: Hans Reitzels Forlag
puce18-ku02m