Gruppe 9: Rida, Salissa
Seminaropgave
Præsentation af VK-forløb
Gennem VK- forløbet kulturmøde og interkulturalitet, er vi blevet mere bevidste om i hvilke omfang kulturmøder har af betydning samt kategorisering, og menneskers forforståelse af hinanden, og hvordan det hele kan have en betydning for individers identitets dannelse.
Vi er to kvinder med anden etnisk herkomst end dansk, som gerne vil undersøge, hvordan det er at bo i Danmark som flygtning. Vi har valgt at lave et interview med en ung kvinde på 35 år med somalisk baggrund for at få et indblik i, hvordan hun oplever det at bo i Danmark. Vi har udplukket et citat fra vores interview, som vi har valgt at inddrage i vores opgave.
Interviewer: Forstår du og dine danske venner hinandens kultur?
Informant: Ja, det synes jeg faktisk vi gør. Og hvis der er nogen ting, som man ikke helt forstår, så har vi ikke nogle problemer med og stille spørgsmål til hinanden og være nysgerrige på hinandens kultur, religion osv. – (Citat fra interviewet)
Her kan man sige, at de møder hinanden med en vis åbenhed og forståelse for hinandens kultur. Vi har beskæftiget os med Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, og vil bruge den i vores endelige opgave, da vi har valgt at oplyse vores medstuderende om, hvordan det som flygtning er at bo i Danmark, fordi det minder om en undervisningssituation, har vi vurderet at Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel var den mest oplagte model. Idet en fra gruppen også er kommet til Danmark som flygtning, har vi i vores opgave også valgt at komme med egne refleksioner, om hvordan det er at bo i Danmark som flygtning, for at få et bredere perspektiv.
Vi har i vores opgave beskæftiget os med Anthony Giddens og Stuart Halls teorier om identitet.
Ligheder mellem Halls og Giddens teorier er, at de begge tænker individet som værende refleksivt og i stand til at ændre sig i mødet med andre. Forskellen mellem dem er, at Giddens tænker i helheder, og har den holdning at vi skal se os selv som værende sammenhængende væsner, og at det er vores personlige projekt at skabe orden. Hvor imod Hall tænker i punkter, i brud, og i forhandlinger, han beskæftiger sig med modstridende identiteter, og med den opfattelse at vi som mennesker kan stå i et krydsfelt. Han mener at vi sagtens kan have modstridende identiteter.
Refleksion:
“Når jeg reflekterer over min folkeskolegang, husker jeg tilbage på hvordan jeg havde modstridende identiteter, for når jeg var i skole så var jeg meget åben og sagde hvad jeg tænkte og diskuterede tit og ofte med lærerne. Men derhjemme var jeg meget lydig, når mine forældre beskrev mig, beskrev de mig ofte som den stille og rolige pige, som aldrig svarede igen.
Forventningerne til mig var forskellige, alt efter om jeg var i skole eller derhjemme. I skolen spejlede jeg mig i mine danske kammerater, som kunne være meget oprørske, og som kunne tale grimt til lærere og forældre uden at opleve større konsekvenser.
Det var forskellige sider af mig der blev styrket, derhjemme var det at vise respekt et nøglebegreb, hos os. Man skulle være lydhør overfor de voksne, da tankegangen var, at det var dem der vidste bedst.
I skolen måtte man godt have sine egne meninger og overbevisninger.
Det har for mig været svært at skelne mellem den danske kultur, hvor man talte åbent og frit, hvorimod mine forældres kultur var modsat, jeg oplevede den som at være mere lukket og censureret. ” – (Citat af Salissa)
Kompetence-, videns- og færdighedsmål tilknyttet til interventionen
Vi har beskæftiget os med følgende kompetenceområde; “Vurdere interkulturelle processer og aktiviteters betydning for menneskers fællesskab, trivsel, identitet og dannelse”.
Vidensmål; “Kulturelle, multikulturelle og interkulturelle forholds betydning for individ, gruppe og samfund”. Vi har set disse videns- og færdighedsmål, som værende meget nyttigt for os at beskæftige os med, da vi har forsøgt at få en dybere forståelse af, forskellige holdninger om det at bo i Danmark, og tilpasse sig samfundet.
Vi vil i vores intervention vurdere de interkulturelle processer såsom trivsel, identitet og dannelse, for at danne et billede af individet, gruppen og samfundet.
Vi har gennem vores VK-forløb fået værktøjer. Vi har også fået relevant teori fra studiet og vores interview, det vil vi bruge til at kunne tilrettelægge en undervisningssituation, hvor kulturel diversitet og kulturmøder er i fokus. Ovenstående vil blive inddraget som perspektiv og ressource i interventionen og det senere eksamensarbejde.
Interventionens intention
Intentionen med vores opgave er, at oplyse etniske dansker om, hvordan det er at bo i Danmark som flygtninge.
Som pædagog er det væsentligt at være åben for, at forstå andres kultur, for at blive klogere på de mennesker man arbejder med til dagligt.
LITTERATURLISTE
BOGAFSNIT:
Jensen, l. (2020). Bog. I G i. Kulturforståelser, kulturel identitet(s.115-122). 3, udgave, 2 oplag.
Giddens, A (1996). Modernitet og selvidentitet. I S.S.Jørgensen, selvet og samfundet sen moderniteten (s.49-120). København: Hans Reitzels forlag.
Bechmann Jensen, T., & Christensen, G. (2015). Psykologiske & pædagogiske metoder. I kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis (s.293-316). Roskilde Universitetsforlag.
TIDSKRIFT:
Kampmann, Jan, 2011, multikulturel og interkulturel pædagogik i skolen?: (s.463-479)
WEBAFSNIT:
Himm og hippe didaktiske relations model, sidst set 19-10-2020;
( https://paedagogikidagtilbud.systime.dk/index.php?id=390 )
puce18-ki01