Aktivitetsbeskrivelse:

Deltagerne er i grupper af 2. Den ene er ”deltageren” og den anden er ”hjælperen”. Start evt. aktiviteten med selv at gennemføre banen først, så børnene kan se hvordan det gøres. I første omgang, er det pædagogen der bestemmer hvilke børn der er på hold sammen. Her skal der selvfølgelig tages højde for det enkelte individ, ment på den måde, at de mere sensitive børn ikke, i første omgang, sættes sammen med de mere energiske børn.

Alle sanser i spil. Deltagerne får lov at gennemgå forhindringsbanen uden nogle former for ”handicap”. Dernæst får deltagerne bind for øjnene og skal nu blot ledes rundt på forhindringsbanen af deres hjælper. Hjælperen må både tale til og røre ved/guide deltageren.

Efter dette skal deltagerne nu selv finde rundt på banen, kun ved hjælp af hjælperens stemme. Hjælperen står uden for banen og må ikke røre ved deltageren.

Til sidst skal deltageren selv finde rundt på banen uden nogle former for hjælp, altså berøring eller tale til og fra hverken deltageren eller hjælperen. Deltageren skal blot, ved hjælp af sin følesans, gennemføre forhindringsbanen på egen hånd.

For at indsætte et konkurrenceelement i aktiviteten, kan deltagerne evt. gennemføre banen på tid.

Først er alle deltagernes sanser altså i spil. Dernæst vil vi gradvist fratage deltagerne nogle af deres sanser for at se, hvor svært det kan være at begå sig, når flere sanser er delvist eller helt væk.

Hvis denne aktivitet udføres med en større børnegruppe, er der mulighed for, at en eller flere deltagere ikke har lyst til at være en del af aktiviteten. I sådan en situation, er det vigtigt at pædagogen har nogle alternativer til disse børn, så ikke de blot skal observere aktiviteten, men får en aktiv del i den. Det kan fx være, at de børn der ikke ønsker at deltage, er med til at genopbygge banen hvis noget skulle vælte undervejs. Nogle har måske lyst til at deltage, men har behov for ekstra støtte. Disse børn kan evt. gennemføre banen uden handicap eller med en pædagog de kender godt. På den måde opnår de børn der i første omgang ikke ønskede at deltage, alligevel noget ud af aktiviteten og kan muligvis motiveres til at deltage i lignende aktiviteter i fremtiden.

Det er vigtigt at observere og evaluere undervejs. Hør evt. børnene om de har idéer til evt. ændringer i aktiviteten.

 

SMTTE-model

I forberedelsen af aktiviteten, har vi anvendt SMTTE-modellen. Modellen er god til løbende at holde fokus på målet, reflektere og justere tilgange til aktiviteten undervejs og fremadrettet. I arbejdet med modellen kan det være relevant bruge firefeltsmodellen hvor 4 aspekter gør sig gældende i den didaktiske opbygning af aktiviteten, nemlig: fysisk, psykisk, socialt og kognitivt (Wiegaard, 2019, s. 388).

 

Motivation

Der kan være mange gavnlige aspekter i gruppeaktiviteter. Bl.a. kan det bidrage til det sociale samvær og dette kan være en kilde til både umiddelbar oplevelse af glæde samt være en kropslig og håndgribelig vej til at styrke både et lærings- og udviklingsmål for børnene (Wiegaard, 2019, s. 385).

Der kan for målgruppen være tale om et bevidst eller ubevidst motiv for at deltage i en aktivitet. Motivation, følelser og erkendelse er 3 essentielle begreber at have med i en aktivitet (Vejleskov, 2009,  s. 54).

Der skal tages højde for det sociale, det emotionelle og det kognitive niveau hos både deltagerne samt sværhedsgraden af disse 3 aspekter i selve aktiviteten.

 

Sundhedsfremme og forebyggelse

Mental sundhed og generel trivsel blandt børn/unge og voksne, er værd at se nærmere på når vi tale om- og arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse. Den mentale sundhed hænger nemlig sammen med børn/unges og voksnes roller, selvbilleder, identitet og personlige udvikling. Dette har stor betydning for deres læring og kompetenceudvikling (Bahrenscheer, Kortbek & Sederberg. 2017, s. 84).

 

Kropslig dannelse og kommunikation

Vi har alle et såkaldt ”kropsskema”. Et kropsskema handler om de vaner og den viden som kroppen har ift. det den kan og det den gør, helt uden at vi tænker over hvad vi vil have de til. Kropsskemaet har bl.a. indflydelse på vores følelse af sikkerhed i de handlinger vi foretager os (Bahrenscheer, Kortbek & Sederberg. 2018, s. 9).

Kroppen fornemmer og sanser oplevelser. Den bevidsthed og refleksion vi har i og om vores kroppe, når den bl.a. deltager i fysiske aktiviteter kalder vi for et ”kropsbillede” (Bahrenscheer, Kortbek & Sederberg. 2018, s. 97).

Når vi som formidlere af en aktivitet, skal introducere og invitere til en ny aktivitet, kan måden vi formidler det på, have stor betydning. Det er derfor vigtigt at have med i sine overvejelser, hvordan man præsenterer en ny aktivitet, for, på bedste vis, at motivere børnene/de unge eller voksne for noget nyt (Bahrenscheer, Kortbek & Sederberg. 2018, s. 215).

 

Heidi, Kenneth, Rasmus & Søren
pucf18-sb61
pucf18-sb61
pucf18-sb61