Fra jord til bord

I forbindelse med feltarbejdet, skulle vi i gruppen arbejde med følgende kompetencemål:

Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.

Vi var alle særligt optagede af det med ”naturforståelse” og ”uderummet som læringsmiljø”, hvorfor vi fandt det oplagt at arbejde med en institution, der allerede havde nogle gode fysiske rammer til at arbejde med naturen og de processer og sammenhænge der findes og foregår i naturen. Da vi alle er på dagtilbudsspecialiseringen, valgte vi at arbejde med målgruppen 0-6-årige. Dette blev hurtigt indsnævret til de største børnehavebørn, da vi blev enige om hvilke aktiviteter vi ville arbejde med.

Vores overordnede tema i aktiviteten var ”Fra jord til bord”, og vores fokus lå på at få en forståelse for menneskets forbindelse til og brug af naturen, samt bæredygtighed og klima. Vi valgte at arbejde med Svanholms Børnehus, som er en lille integreret institution, der ligger ude på landet. Her fik vi lov at låne ”uglegruppen”, som er de fem største børnehavebørn, samt deres faste pædagog. Børnehuset deler grund med, og bliver delvist finansieret af Svanholm Storkollektiv, og da vi gerne ville arbejde med de rum og rammer der allerede er omkring institutionen, besluttede vi at udnytte situationen til at samarbejde med kollektivet. Vi lavede en aftale med den kollektivist, der passer hønsene, som har deres hønsehus lige ved siden af børnehaven, om at vi kunne samle æg. Vi snakkede også med hende der står for landbruget og grøntsagsproduktionen i kollektivet og fik lov til at gå ud på marken med børnene og høste flower sprouts, som er en form for kål. Vi gik gennem skoven tilbage mod institutionen, og holdt øjnene åbne efter spiselige planter og blomster i skovbunden. Børnene var blandt andet vilde med skovsyren, som flere steder var kommet meget frem. Undervejs holdt vi et roligt tempo og fulgte børnenes spor og nysgerrighed. Vi var tilbage i børnehaven ca kl 11.30, hvor vi tændte bål og fandt madpakker frem. Her fik børnene i højere grad lov til selv at tappe lidt ind og ud af aktiviteten alt efter behov og interesse. Vi havde på forhånd sørget for at lave en madpandekage-dej (hvor kun æggene manglede), så nu lavede vi bålpandekager. Vi skar de forskellige ting vi havde fundet ud + diverse andre grøntsager fra egen produktion, og puttede dem på pandekagerne. Aktiviteten åbnede op for mange spændende snakke med børnene om, hvor maden kommer fra, hvad man synes smager godt og hvornår forskellige urter, grøntsager osv. kan vokse i Danmark. Havde vi været ude i ”rigtig” praksis, ville vi nok have spredt aktiviteterne ud over en hel uge og tilføjet endnu flere elementer, og derigennem arbejdet mere helhedsorienteret med tematikkerne, der knytter sig til emnet. Eksempelvis kunne man inddrage historier, æstetiske læreprocesser, en tur til et supermarked eller andet, der kunne inspirere til samtaler og spændende læreprocesser med børnene. 

 

I planlægningen og under de didaktiske overvejelser, arbejdede vi primært ud fra Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. Vi fik også en didaktisk model som institutionen selv plejer at bruge, og den brugte vi også, blandt andet til at strukturere og overveje vores egne positioner og roller undervejs i løbet af dagen. Vi vekslede mellem at gå foran, bagved og ved siden af børnene, og havde fokus på at arbejde science-orienteret forstået på den måde, at vi selv var med-undersøgere, der nysgerrigt udforskede naturens mange muligheder i samspil med børnene.

 

Af Nadia, Lasse, Chinh og Mikkeline, Pucf22-nu01

pucf22-nu01