Fra kulturanalyse til intervention
Avnstrup Asylcenter
- Hvilke muligheder for kulturel intervention/ændring af praksis/tiltag skal der til for at understøtte kulturmøder og diversitet i den konkrete pædagogiske praksis?
I forhold til vores problemstilling, Vi vil gerne undersøge om hvorvidt asylbørn får anerkendt, men også styrket deres egen kultur, har vores undersøgelsesfokus for interventionen været at få viden om hvordan pædagogerne på asylcenteret er med til at understøtte børnenes egen kultur, herunder sprog.
Præsentation af intervention:
Vi har derfor valgt at udarbejde en intervention, der kan give plads til at der kan samarbejdes om at søge mod en fælles kultur, for hvordan blandt andet børnenes egen kultur bliver anerkendt. I vores intervention vil vi inddrage børnenes perspektiv til pædagogerne via leg. Vi vil udarbejde en leg (gæt og grimasser), hvor pædagogerne ikke må bruge det danske sprog, men skal forholde sig til engelsk. Vi vil derefter lave nogle refleksionsspørgsmål. Vores formål med interventionen er på baggrund af vores feltrapport, hvor der blev udtalt at der kun må snakkes dansk i fællesaktiviteterne. Vi vil gennem interventionen derfor illustrere hvordan ens modersmål dominere i pressede situationer.
Overordnet set er målet at styrke viden om kommunikation. Kommunikation kan foregå på mange måder både på forskellige sprog, men også på et nonverbalt sprog. Vi ønsker at der i det pædagogiske arbejde lægges vægt på at understøtte børnenes afprøvninger på at udtrykke sig, også på deres modersmål. Det er også et af målene, der er inde på Røde Kors hjemmeside. Det vil sige at det er et af asylcenterets ressourcer at styrke børnenes identitet som tosprogede. En del af vores intervention vil også gå ud på at påminde pædagogerne over at reflektere over deres arbejde med sproglig diversitet. Idéen går ud på, at der månedligt skal reflekteres over egne bestræbelser på at lægge vægt på at skabe muligheder børnene kan udtrykke sig på.
En gang om måneden får pædagogerne 10 refleksionsspørgsmål, som de skal udfylde. På den måde bliver de påmindet om målene i deres pædagogiske arbejde. Til oplægget fremviser vi et eksempel.
Afprøvning af interventionen:
Grundet COVID-19 har vi ikke mulighed for at møde personligt op på asylcenteret og udføre vores intervention. Vi har derfor snakket med Aziz, vores interviewperson, hvor vi har aftalt at hans skal præsentere vores intervention for hans kollegaer og derefter give os feedback.
- Hvilke kulturteoretiske begrundelser og argumenter vil i anvende for netop denne intervention?
Vi vil under vores oplæg komme ind under assimilation og integration. Vi vil komme ind på hvordan samfundet stiller krav til at individet skal assimileres, samt hvor meget der bliver lagt vægt på at være så dansk som muligt. Vores intervention vil lægge vægt på hvor belastende det kan være ikke at kunne udtrykke sig i et samfund, hvor der kan stilles nogle krav man skal opfylde for at være en del af majoriteten. Desuden vil vi bidrage med det beskrivende og komplekse kulturbegreb.
- Hvilke interkulturelle kompetencer skal pædagoger tilegne sig for at understøtte disse processer?
For at understøtte den intervention, vi præsenterer, er det vigtigt at man skulle reflektere over egne oplevelser samt lære af det. Det er forventningsfuldt at pædagogerne har kendskab til interkulturel kompetence, hvor refleksionen er med til at forstå mennesker, man oplever som forskellig fra sig selv og på den måde have respekt for andres syn på virkeligheden, selvom det strider mod ens egne erfaringer og ens egen opfattelse af virkeligheden.
Gruppe 7
Sara Lasham Lakhrissi
Anna Galina Jordan Jacobsen
Narjes Sfaxi
Emma Ayachi
puce18-ki02