Bæredygtighed er et stort begreb, som bliver brugt oftere og oftere, i takt med, at vi mærker de stigende temperaturer, og at klimakrisen banker på døren. Ifølge bogen ”Livsmod og bæredygtighed”, så er bæredygtighed en opretholdelse af klimaet, naturen, miljøet og biodiversitet. Det er et forhold, med vores jord, vores natur og livet deri og rummer en masse etiske spørgsmål. Det er ting vi i en højere grad skal lære at passe på, samt udvikle løsninger og alternativer til (Jørgensen, 2020).
Når vi snakker om den bæredygtige udvikling, kan man ikke tage hånd om de helt store problemstillinger, uden at starte i det helt små – nemlig i opdragelsen og de tidlige år. Etiske overvejelser, der findes ifm. dette emne, er nemlig tankerne om jorden som noget mennesker har lånt, samt noget der skal gives til den yngre generation. Derfor er det vigtigt at vi som pædagoger lærer børn om ansvarlighed, som er den dannelse vi skal tillære dem. Det er grundlæggende for børns respekt for naturen og miljøet, at de får erfaringer med naturen og har konkrete oplevelser og udarbejdelse af færdigheder i naturen (Jørgensen, 2020).
Det er blevet fremvist, at når børn oplever naturen, bliver deres kreativitet, problemløsning, og innovationstænkning, samt følelsesmæssige og intellektuelle udvikling støttet (Kahn & Kellert, 2002). En dansk undersøgelse, om et arbejde omkring udvikling med en fynsk børnehave, fremviste at børn der kom meget i naturen, ville blive mere kendte med naturen og have en evne til at skelne mellem natur- og kultur-objekter (Lamprecht, Markmann, Tybjerg , & Vilhelmsen, 2004). Dette er bare nogle af vores begrundelser for at vælge naturen som arbejdsrum og fokuspunkt, når det kommer til bæredygtige tiltag og fokus.
Mål og rammer
Vores mål med vores oplæg er at sætte fokus på bæredygtige tiltag til brug i og om naturen. Vi vil vise, hvordan man kan bruge let tilgængelige materialer, ting vi ofte ser som skrald og skrammel og ud af det skabe nye ting, bæredygtige tiltag til naturen og aktiviteter, der kan fremme børnenes natur- og bæredygtighedsforståelse. Vores målgruppe er de ældste børnehavebørn, men det kan modificeres til alle aldre af institutionsbørn. Det er en aktivitet og en løbende dialog, der kan haves med mellem 1-10 børn, afhængig af emnet, rummet og aktiviteten.
Indhold
Vores oplæg består først og fremmest af en kort præsentation af vores begrundelse for valg af emne, samt fakta omkring biodiversitet og produktion af pap, papir, metal og plastik. Dernæst vil vi have en åben dialog, hvor vi hver især snakker om bæredygtighed, hvor svært det kan være at implementere, og hvordan man kan implementere det. Dernæst vil vi præsentere 3 forskellige tiltag, der kan gøre institutionens uderum mere bæredygtigt, altså fremme børnenes bæredygtigheds- og naturforståelse samt deltagelse.
Mælkekartoner –> skibe og fodringsstationer
- Vi vil vise, hvordan man kan bruge mælkekartoner til at lave legetøjsskibe, der kan sejle i vandpytterne eller baljerne på legepladsen eller hvordan man kan bruge dem til at lave fodringsstationer til fugle.
Gamle dåser, glas og aviser — > Potteplanter og bede
- Vi vil vise, hvordan man laver gamle dåser og syltetøjsglas til potteplanter og hvordan man kan bruge avispapir og pap til at skabe et bed fri for ukrudt.
Gamle plastflasker uden pant –> Vandafløb og vandlege
- Vi vil vise, hvordan man kan bruge plastikflasker, man ellers ikke ville kunne pante, til at lave et vandafløbssystem, der både kan rumme praktisk værdi, og lede vandet væk fra vigtige steder, men også indeholde lærings- og legeværdi, da det kan bruges til science eksperimenter og vandlege.
Oplæg af Laura Marie Eriksen, Lukas Lintrup Majgaard og Caroline Højlund Behrendt, PUCE21-NU02
Bibliografi
Jørgensen, P. S. (2020). Livsmod og bærerdygtighed. I P. S. Jørgensen, A. Højholdt, & T. R. Pedersen (Red.). Hans Reitzels Forlag.
Kahn, P., & Kellert, S. (2002). Children and Nature. The MIT Press.
Lamprecht, L., Markmann, S. M., Tybjerg , F., & Vilhelmsen, J. (2004). Liv, leg og læring i naturen . Fåborg.
puce21-nu02
puce21-nu02