Indledning:
Dette er en kreativ natur aktivitet, hvor natur og genbrugsmaterialer indgår i et matematisk perspektiv med en vuggestue målgruppe på 2-3 år.
Målet var, at børnene lærer natur og genbrugsmaterialer at kende, og at de ved en kreativ udfoldelse får et indblik i viden om dyr (zoologisk). Sideløbende har vi et matematisk perspektiv tilpasset deres aldersgruppe.
Mål og rammer
Mål: Et af de primære mål for aktiviteten var, at skabe en interesse for natur, dyr og udeliv ved at give deltagerne en kreativ natur oplevelse, og give dem et indblik i at genbruge legetøj, genbruge affald og bruge naturen i leg. Vi havde et matematisk perspektiv under aktiviteten, som medvirker til, at børnene får de første skidt til en matematisk dannelse og forståelse. Målgruppen er mellem 2-3 år. Aktiviteten kan laves med børn fra 2 år+. Aktiviteten er lavet med 2-4 deltagere, afhængig af alder og evner hos deltagerne.
Det er en udendørs aktivitet med inspiration fra Landart. Aktiviteten kræver genbrugsmaterialer (fx pap, kapsler, legetøj fra legepladsen) og naturmaterialer (sten, grene, planter), samt et reference billede af det dyr, der skal bygges (kan også være en figur eller et tøjdyr).
Indhold
Byg et dyr:
- Præsenter dyret for børnene via billede, sang, figur eller historie.
- Prøv at skabe en nærværende dialog med børnene om dyret som det fælles tredje.
- Spørg om de vil prøve at bygge dyret, og find sammen med børnene ud af, hvor dyret skal bygges på legepladsen eller i naturen.
- Præsenter de materialer børnene kan bygge med, I kan evt. samle dem ind med børnene.
- Byg! (Hvilken position pædagogen tager her, afhænger af børnenes alder og børnegruppen som helhed. Det er fint at starte med at gå foran – især med de 2-3-årige)
- Lav evt. en sangleg om dyret, når I er færdige.
- Vis dyret frem for andre. (spørg børnene, om de vil vise det til fx andre børn eller voksne)
Vi har brugt Hiim & Hippe til at planlægge og evaluere aktiviteten. Vores overvejelser var bl.a., om børn i den aldersgruppe kunne lave sådan en type aktivitet, og hvor meget vi som pædagoger skulle gå foran. Og så var vi interesseret i at observere, hvordan børnene bar sig ad i aktiviteten (hvor længe var de fx i undersøgelsesfase, opdagelsesfasen og reflektionsfasen). Hvordan man gav børn i den aldersgruppe en naturoplevelse – hvis man ikke skulle udenfor institutionen.
Lavet af:
Gruppe 3: Astrid Dyrberg, Tina Bojsen, Vár Elin Norðberg
pucf21-nu01
pucf21-nu01
pucf21-nu01
pucf21-nu01
pucf21-nu01
pucf21-nu01
pucf21-nu01
pucf21-nu01
pucf21-nu01