Målet for Workshoppen

Målet for vores seminardags aktivitet er at indvie de medstuderende i den pædagogiske værdi som hånddukker kan have i praksis. Dertil vil vi også videreformidle vores viden om materiale erfaringer, og hvordan man kan bruge disse i de kreative processer i  skabelsen en hånddukke. 

Målgruppe

Hånddukkernes målgruppe og dertil hørende aktiviteter, er børn i dagtilbud i alderen fra 0-6 år. Aktiviteten vil i praksis egne sig til en børnegruppe på 5-10 børn, samt 2 voksne, alt efter hvilken børnegruppe det er. Det ville være optimalt at udføre i et krea-rum, så børnene lettere vil kunne følge deres kreative impulser når materialerne er lettilgængelig for både børn og voksne. 

Workshoppens målgruppe

Selve Workshoppen henvender sig dog til en gruppe på ca. 30 voksne pædagogstuderende, som vi ønsker ville kunne anvende deres tilegnede viden fra Workshoppen og anvende denne i praksis, herunder med målgruppen som beskrevet ovenfor.

Indhold

Vores seminardags aktivitet er planlagt med udgangspunkt i at de pædagogstuderende skal kunne få erfaringer med den æstetiske skabelse af hånddukker. Dertil vil vores oplæg skulle give de studerende viden om fordelene ved at benytte hånddukker som et pædagogisk værktøj.

Workshoppens forløb

Workshoppen vil begynde med en kort introduktion til vores faglige grundlag for aktiviteten. Herunder vil vi udfolde noget teori der omhandler brugen af dukker i pædagogiske aktivitet. 

Herefter vil vi forklare selve aktiviteten og enkelte benspænd der vil være til processen. 

Herunder vil et benspænd være at dukken skal være forholdsvis udtryksløs, men have ‘ansigt’ nok til at kunne skifte mellem udtryk og kommunikere. Vi vil præsentere materialerne og tidsrammen. 

Til slut vil vi forsøge at evaluere i mindre grupper om hvad de har fået ud af workshoppen og hvad de ville kunne tage med videre. Derudover vil vi stå til rådighed, hvis der skulle være nogle spørgsmål til arbejdet med dukker. 

Faglige og didaktiske overvejelser

Vores mål for seminardagen er at videreformidle de erfaringer og den viden vi har fået med brug af hånddukker igennem VK-forløbet til andre pædagogstuderende. Den viden indbefatter blandt andet, hvordan dukken og herunder dens karakter, vil kunne bidrage til et pædagogisk forløb, ved f.eks. at være en del af børnegruppen og en karakter børnene synes som, men som ikke ses som værende ‘en af de voksne’. Vi ønsker at give andre pædagogstuderende en viden om de kreative processer der kan være i at lave en hånddukke, men også hvordan man bruger en hånddukke som pædagogisk værktøj. 

Vi vil til slut i vores workshop have en evaluerings del, hvor vi vil være nysgerrige på hvad de pædagogstuderende kan tage med videre, og hvilke dele af workshoppen der inspirerede dem til at arbejde videre med hånddukker som pædagogisk værktøj. 

Tilhørende teori

Teaterdukker findes i mange forskellige udgaver, hvor Aud  Sæbø i teksten “Drama i barnehagen” inddeler dem i grupper alt efter hvordan de er lavet og kan bruges. Her har vi udvalgt to grupper af teaterdukker, som vi vil lægge vægt på til denne seminardag (Sæbø, 2010). 

  • Fingerdukker, som omhandler dukker der sætter på fingrene
  • Hånddukker, som er alt hvad der kan trækkes over og styres med hånden

 

Brugen af dukker som pædagogisk værktøj:

Teaterdukker skaber koncentration og engagement.

Børn bliver ofte urolige i læringssituationer og er derfor ikke engagerede mentalt eller fysisk. Derfor kan pædagoger anvende hjælpemidler i disse situationer. For børn skal disse hjælpemidler være konkrete fordi deres tænkning er bundet til konkrete handlinger. Teaterdukken er konkret, den engagerer barnet, og barnet vender derfor automatisk sin opmærksomhed mod dukken og koncentrerer sig om den. 

Ifølge Sæbø har teaterdukken mange forskellige kvaliteter som pædagogisk værktøj og hjælpemiddel i pædagogisk praksis (Sæbø, 2010, s. 238):

  • Teaterdukken gør det lettere for pædagogen at stimulere barnet emotionelt
  • Teaterdukken skaber en afstand til barnets egne problemer og konflikter
  • Teaterdukken er et udemærket hjælpemiddel til at stimulere sprogudviklingen
  • Teaterdukken er et nyttigt pædagogisk hjælpemiddel når lærestoffet skal bearbejdes. 

Hvorfor det er nemt at oversætte denne aktivitet til praksis: 

For at lave en sokkedukke eller en fingerdukke kræves der ikke mange materialer.

De materialer man skal bruge for at kunne lave en fingerdukke eller en sokkedukke er materialer som er let tilgængelig i praksis. Hvis man har øje for genbrugsmaterialer kan man til denne aktivitet gøre brug af forskellige genbrugsmaterialer.

Som f.eks. til sokkedukken kræver det man har en sok. Noget som børnene kan tage med hjemmefra eller som man oftest kan finde et par stykker af i glemmekassen. Hvor til fingerdukken kræver det noget pap som også oftest er et materiale man kan skaffe i dagtilbuddet. 

 

Anvendt litteratur

Sæbø, A. B. (2010). Figurteater. I A. B. Sæbø, Drama i barnehagen (s. 222-239). Oslo: Universitetsforlaget.

 

Puce20-KU08: Gruppe 5:

Louise Lund (paed190796), Emma Christensen (paed205519), Anders Mürer (paed205468), Michelle Nienstædt (205494)
puce20-ku08
puce20-ku08
puce20-ku08
puce20-ku08