Kom og vær med i det kreative værksted
Kreativitet betyder skabelse af noget nyt og det at udfolde os kreativt hjælper os til at få nye idéer. Ved at involvere os i kreative aktiviteter kan vi blive så optagede af det, vi gør, at vi glemmer alt omkring os. Dette kaldes for flow og er en tilstand vi alt for sjældent oplever i en kompleks og distraheret hverdag.
I valgfaget; kreative udtryksformer billede- og værkstedsarbejde, lærer man grundlæggende forståelser for det æstetiske og de processer man løbende gennemgår. I valgfaget gennemgår man en bred vifte af alt det kreative du kan komme i tanke om, alt fra tegning, til collage, til digitale medier.
Vi vil på seminardagen starte med at præsentere jer for valgfagets muligheder. Vi vil vise jer nogle af de kreative ting vi har brugt tid på de sidste ti uger som måske vil sætte nogle tanker igang hos jer. Vi har været optaget af tryk og har bl.a. arbejdet med store og små tryk i sort/hvid farver. Vi har lært om de forskellige teknikker såsom det at valse med sværte.
Vi har valgt at i til seminardagen i fællesskab skal udarbejde et stort billede, hvor alle bidrager med sit eget tryk. I vil få kendskab til forskellige måder at arbejde kreativt på, samt få styrket de sociale kompetencer og fællesskabet i en brugergruppe. Derudover vil vi forsøge at sætte jeres fantasi på prøve, på en måde hvor det bliver så frit som muligt uden grænser. Fantasi ser vi som en vigtig egenskab, da den er afgørende for det at være kreativ og nytænkende. Sanseoplevelser og sanseindtryk er fundament for at vores fantasi fungere, og igennem disse skabe indre billeder, som ikke eksisterer i virkeligheden eller ikke er til stede i øjeblikket; Disse kan være med til at skabe kreativitet.
I vil undervejs i processen blive introduceret til og guidet igennem de forskellige teknikker indenfor tryk.
I skal i værkstedet arbejde med polystyrentryk i forskellige farver. Polystyrentryk er en metode, hvorpå man laver et motiv på en eller flere polystyrenplader. Dernæst valser man med sværte/trykfarve på de færdiggjorte plader, og til slut lægger man sit polystyrentryk på papiret, for at få motivet fra pladerne trykket over på papiret. At danne et motiv ud fra polystyrentryk, er en trykform som kaldes for højtryk.
Feltbesøg
Ift. til den aktivitet vi skal ud og lave i praksis har vi været på feltbesøg for at undersøge hvad børnene er optaget af og hvilke rammer vi har. Da der var stor forskel aldersmæssigt og at flest børn var optagede af dyr, synes vi dette var spændende at dykke mere ned i. Vi har valgt at arbejde med emnet snegle og vi vil på de tre feltbesøg arbejde med forskellige metoder og materialer.
Ved 1. besøg vil vi introducere forløbet for børnene. Hernæst vil vi i samarbejde med børnene tegne en snegl ud fra det de allerede ved om snegle. Hertil vil vi snakke med børnene om hvad en snegl egentlig er og hvad de kan og hertil medbringe en planche med tekst og tegninger med ”snegle-facts”. Derefter går vi på legepladsen for at finde snegle, så de kan få inspiration til næste del af opgaven. Børnene vil få en Ipad med ud, som kan bruges til at tage billeder af sneglene. Tilslut vil børnene igen tegne snegle mens de har sneglene foran sig.
Under 2. besøg vil vi snakke med børnene om sidste besøg, hvad kan de huske og har de oplevet noget siden sidst. Vi ser på billederne af sneglene, som er taget på Ipad, hvorefter vi former snegle i hurtigtørrende modellervoks. Tilslut males sneglene og bliver stillet til tørre.
Ved 3. og sidste besøg vil vi igen starte med at snakke om de sidste 2 besøg. I den sidste kreative aktivitet skal børnene lave et stort fællesbillede, ud fra en historie vi vil kreere med børnene omhandlende snegle.
Vi glæder os til at se jer i vores værksted og til at se jeres kreative og fantasifulde side komme til udtryk. 🙂
Frederikke, Pernille, Pernille & Tobias (SO5)
Litteratur
Ringsted, S. (2008). Værksted, identitet og personlighed, i Plant et værksted – 3. udgave. Hans Reitzels Forlag.
Ringsted, S. (2008). Fantasi, i Plant et værksted – 3. udgave. Hans Reitzels Forlag.
Ringsted, S. (2008). Kreativitet, i Plant et værksted – 3. udgave. Hans Reitzels Forlag.
puce17-ku04v
puce17-ku04v
puce17-ku04v