VK-Forløb – Skabende leg, fællesskab & æstetik

Hatteværksted – Improviseret teater

Når fantasien slippes løs
Vi har som led i seminardagen, været ude i en børnehave, i Nordvest. Vi har valgt at lave et lille forløb med nogle af de ældste børn fra børnehaven, i dette forløb indgår både hatteværksted samt hatteteater.
I dette forløb får børnene lov til at udfolde sine kreative evner samt deres fantasi. Børnene har fået stillet nogle forskellige materialer til rådighed, som fx; glimmer, lim, pailletter, fjer, farvet pap, tuscher, mosaikpapir mm. I starten af forløbet bliver børnene præsenteret for, hvad vi skal lave og hvorfor. De får selv lov til at dekorerer deres hatte med de forskellige materialer og får ligeså selv lov til at bestemme hvilken ’’rolle’’ hattene besidder. Vi som pædagoger kom med nogle inputs til børnene, i form af at hjælpe dem på vej med hattene, ved at fortælle dem, at hattene fx kunne være; dyr, kongelige, hekse, trolde osv.

Kreativitet i institutionen
I henhold til kreativitet, ser Hammershøj kreativitet som en tilgang til verdenen, som et dannelseselement. Hans grundlæggende tese er at både dannelse og kreativitet, bygger på at barnet overskrider egne grænser og bliver en del af fællesskabet. Hammershøj mener at det handler om en overskridelseskraft og en afgørelseskraft, hvor overskridelseskraften er motoren og afgørelseskraften er styretøjet. Ved hjælp af Hammerhøjs tilgang, skal pædagogen kunne skabe gåpåmod hos børnene.
En anden teoretiker, Sieling, kommer med 4 bud på, hvordan man kan arbejde med kreativitet i pædagogisk praksis.

1. Børn skal inspireres og udfordres, med positive problemer, der kan løses. 
2. Børn skal inviteres til at se, sanse og eksperimenterer med verdenen, i følgeskab med kreative voksne.
3. Der skal skabes en kultur med plads til nærvær og fordybelse.
4. Kreative spor og bidrag skal integreres i pædagogisk praksis.

Ift. at vi har valgt at lave et forløb med hatteværksted, kan man komme ind på teorien om værkstedspædagogik. Arne Trageton bygger videre på Jean Piagets teori, om at børns skabende leg bygger bro imellem legen og børneskabende aktiviteter.
Derudover kan man også komme ind på Malcolm Ross’ nøgleord ift. værkstedspædagogik – sansning, fantasi og håndværksmæssig kunnen, hvilket er vigtigt for at barnet kan udtrykke sine impulser, så legen bliver det bærende element.

Denne model er vigtig at tage i betragtning, når man vil sikre barnets behov og interesser.

1,2,3 – Børn på scenen
Når børnene er færdige med at lave deres hatte, skal de udøve et hatteteater.
Hatteteateret er et improviserende teater, hvor det er børnenes egne fantasier, der kommer i spil. Der er altså ingen regler for, hvad de skal sige eller lave på scenen, udover at når de tager den hat på, som de har produceret, så kommer de i en bestemt rolle. Det vil fx sige, at hvis et barn har lavet en tigerhat, så bliver han en tiger når han går på scenen med hatten på.

Børns udtryk igennem teater
Når børn får lov til at leve sig ind i teaterrollerne, opstår der en rolleleg, hvor børnene får lov til at udtrykke sig selv og deres fantasier og der skabes derfor en æstetiskfordobling.
Oftest ser vi at børn i rollelege, bruger sproget ved at forhandle og aftale, men sproget bliver ikke kun brugt som et redskab. Børnene leger med ordene og indlever sig i legens rolle. Leg bidrager til fantasi og sociale relationer.
Hatteteateret er skabt af børnene selv, den er villet, målrettet og meningsfuld, og de gennemfører den med stor entusiasme. Man kan antage, at en sådan intens, seriøs og meningsfyldt dialog mellem børnene bidrager til, at de lidt efter lidt tilegner sig kommunikations- og argumentationsfærdigheder. Der skabes æstetiske læreprocesser, hvor børnene får lov til at udtrykke- og udfolde sig selv (Håndbog til pædagoguddannelsen

  • Lavet af; Sumaia Larsen – Steffani Eversen – Sundus Al-Ghazali

puce17-ku03s