Indledning:

Vores bidrag til det fælles Seminarkatalog bygger på vores praktiske erfaringer fra Portfolie 4, hvor opgaven bestod i at tilrettelægge, udfører og evaluerer en aktivitet sammen med en gruppe børn. Vi vil komme med et uddrag fra vores didaktiske modeller: SMTTE-model og Blomsten for at belyse og få talt frem i vores fremlæggelse d. 26-04-2019, hvordan vi har arbejdet praktisk og fagligt med vores opgave.

Aktiviteten er en kombineret fangeleg og stikboldt.

 

SMTTE-model:

Sammenhæng

Den 12. april fik IBS-profilen besøg af to 3. klasser fra Vesterbro Ny Skole. I den sammenhæng planlagde vi en aktivitet, og udførte den sammen med børnene, efterfølgende evaluerede vi i fællesskab med undervisere og børnene. Målgruppen var ca. 40 børn i alderen 10 år og afbilleder en situation vi kan komme ud til i praksis i skole/fritid.

 

Mål:

Igennem aktiv deltagelse og medbestemmelse er det overordnede mål at få børnene til at tage aktiviteten videre med hjem til skole eller SFO- regi. Vi tænker at aktiviteten er oplagt til bevidst at arbejde med bevægelse set i et motorisk perspektiv, og muligheden for igennem her, at opfylde lovkrav om 45 min. bevægelse i løbet af skoledagen (skolereformen 2014).

 

Tiltag:

  • Vi sørger for rekvisitter
  • Vi formidler legens regler for børnene
  • Vi opdeler børnene op i hold af to og to
  • Vi deltager selv i aktiviteten og er med som støtte
  • Vi er observante på at hjælpe børnene løbende med at komme ind i legen
  • I vores aktivitet går vi ind og agere som den forførende formidlerrolle da vi tager del i selve aktiviteten og kan derved give dem en tryghed. I og med vi er med i aktiviteten kan vi også bestemme tempoet i aktiviteten
  • Der er mange forskellige værdier der kan spille ind når man snakker om rummets betydning og de fysiske rammer. Disse værdier har vi i gruppen valgt at gøre brug af, da vi har valgt at vores aktivitet skal foregå på gangen i W6. Dette har vi valgt da der derfor er allerede eksisterende forskellige redskaber, gemmesteder og miljøer. Vi har også haft med i overvejelserne at gangen kan ses som noget forbudt og dermed forbindes med noget sjovt, anderledes og lidt farligt (Karoff (2013))

 

Tegn:

  • børnene deltager, på den ene eller den anden måde
  • tegn på at de syntes det er sjovt og er optaget af legen
  • børnene får pulsen op og røde kinder
  • børnene passer på, hjælpe og gøre brug af hinanden i de nye og anderledes omgivelser

 

Evaluering:
løbende evaluering:

  • Man kan holde pause midt i aktiviteten, hvor børnene har mulighed for at komme med forslag til ændringer i legen. Dette giver børnene mulighed for at udfordre deres kreativitet og fantasi, samtidig med de får mulighed for at have medbestemmelse i udviklingen af aktiviteten

 Efterfølgende evaluering:

  • Var vores tiltag og valg af de fysiske rammer/legeareal med til at påvirke aktiviteten/ legen i en bestemt retning?
  • Hvordan brugte/indtog børnene arealet på Campus Carlsberg?
  • Vi evaluerer forløbet med et fokus på de sociale relationer der ligger i vores aktivitet og som er eller bliver skabt børnene imellem.
  • Har vores tiltag omkring det at motiverer børnene bidraget til forløbet på en positiv måde?
  • Har der været andre tiltag man skal være opmærksom på til næste gang?

 

Figur: Mosers Blomst af Herskind og Moser (2004)

Mosers Blomst:

Det sociale blad – sætter fokus på, hvordan vores krop relaterer sig til andre i sociale fællesskaber gennem udviklingen af sociale kompetencer. Herudover handler det om at kunne indgå i fællesskaber på en accepteret og ansvarlig måde i forhold til det pågældende fællesskabs normer og værdier (Moser og Herskind 2004).

 I vores aktivitet gives der udtryk for kropslighedens nære tilknytning til færdigheder og sociale kompetencer, her vil det enkelte barn have ansvar ift. de værdier og normer det befærder sig i, i fællesskabet. Desuden vil der være brug af den nonverbale-og verbale kommunikation og her vil de få mulighed for at skabe en bedre relation indbyrdes da de skal kommunikere og samarbejde med hinanden

 

Det emotionelle blad – har fokus på personlig læring og udvikling. Det går ligeledes også ud på, hvordan relationer kan have en vigtig betydning for trivsel og identitetsdannelse. Det kan være emotionelt for børnene at dele af aktiviteten foregår parvis for at løse en fælles opgave

Det sansemotoriske blad – pointerer barnets muligheder for at bevidne og videreudvikle funktionerne i kroppen og kroppens muligheder for bevægelse, samt at undersøge og tilegne sig verden på en sanselig og kropslig måde. Vores aktivitet er en kaos-leg hvor børnene løber hurtigt og rundt om diverse forhindringer og genstande. Deres sansemotorisk bliver testet i at de skal orientere sig i rummet

Det kognitive blad – fremhæver betydningen af at have en mere reflekteret og bevidst viden, samt forståelse for kroppens grundlæggende funktioner. Selve kognition omhandler koncentration, perception, hukommelse, opmærksomhed, problemløsning og erkendelse. Det kognitive i vores aktivitet er, at børnene skal huske rækkefølgen i legen, finde gemmesteder og tænke taktisk

 

Litteraturliste:

SMTTE -model Hallward Håstein (1987)
Moser, Thomas & Herskind, Mia (2004): I begyndelsen er bevægelsen. LLD (Learning Lab Denmark)

Skovbjerg Karoff, Helle. (2013). ”Om leg – legens medier, praktikker og stemninger”. Akademisk Forlag København. 1. udgave, 1 oplag.

Undervisningsministeriets hjemmeside (skolereformen 2014).

 

SK1 SB01 Gruppe 3

James Robertson: 101171630

Lasse Nielsen: 101171646

Emil Haarhøj: 101171661

Julie Stenfeldt Johansen: 101171128
pucf17-sb01
pucf17-sb01
pucf17-sb01
pucf17-sb01
pucf17-sb01
pucf17-sb01