Aktivitetens mål og rammer
Vi ønsker at skabe et rum, hvor der er mulighed for improvisation. Improvisation er en proces, hvor det er okay at begå fejl, hvor der skabes rammer for, at børnene får oplevelser med netop dette. Ifølge Keith Sawyer er der tre hovedregler for improvisation. Den første handler om at kunne sige “Yes and…” til de bud og ideer som dine medspillere kommer med. regel nummer to hedder “Don’t write the script in your head”. Dette handler om ikke at være fastlåst på sine egne idéer til hvordan handlingen skal udspille sig, men derimod være åben og nysgerrig for nye metoder og retninger. 3. regel er “listen to the group mind” som peger på at gruppen arbejder i fællesskab med et fælles udtryk som styrker gruppefølelsen. Det er i dette gensidige samspil, at der findes særlig potentiale for udvikling af improvisatoriske færdigheder.
Aktiviteten skaber mulighed for, at børnene kan tænke kreativt, rummeligt og lærer at lytte positivt til de øvrige deltagere. Målet er, at vi som pædagoger får øvelse i at gribe børnenes vinkler og perspektiver.
Målgruppen er dagtilbud. Her med fokus på børnehavebørn 3-6 år. Aktiviteten kan tilpasses i omfang, så deltagerantallet kan spænde fra 6-10 børn.
Aktiviteten kræver tavle, whiteboard tusch, papir og blyant. Derudover kan det være belejligt at have stole til stede og god plads.
Aktivitetens forløb
Rammeleg – husets beboere
Forløbet foregår over en længere periode, hvor børnene sammen med pædagogen tegner et hus med etager på et stort stykke pap. Huset danner base for det videre forløb. Herefter indretter børnene huset ved hjælp af udklip fra aviser og tegninger. I samme omgang besluttes, hvad der skal være på de enkelte etager. Det kan fx være en restaurant, loft, vaskekælder osv. Indretningen og rummets funktion går derfor hånd i hånd.
Børnegruppen sidder nu i en halvcirkel rundt om huset. Børnegruppen og pædagogen finder sammen ud af, hvem der holder til på de enkelte etager. Det kan fx være Peter Plys, mormor osv. Antallet af roller skal passe til antallet af deltagende børn.
Når det er besluttet, så skal børnene og pædagogen fremstille rollerne ved hjælp af tegninger og avisudklip. Rollerne flytter nu ind på de forskellige etager i huset. Huset er et visuelt redskab, der danner ramme for deres kropslige æstetiske udtryk.
Børnene er igen samlet i en halvcirkel omkring huset. Børnene får hver især deres egen rolle, der tilhører en bestemt etage. Nu besøger vi hver enkelt etage, hvor børnene gennem improvisation skal spille deres roller med egen krop i samspil med hinanden. De børn, der ikke er aktivt deltagende agerer som publikum og har indflydelse på handlinger og reaktioner. Det er publikum, der styrer handlingen, og de aktive børn skal i deres roller agere ud fra de andres idéer og inputs. Efter en vis tid går vi videre til næste etage med nye roller tildelt andre børn.
Vores faglige og didaktiske overvejelser bag aktiviteten ift. målgruppen:
Gennem rammelegen ønsker vi at skabe et rum, hvor der er mulighed for at improvisere og på den måde få børnene til at arbejde med deres impulser og første indskydelser. Ved at gøre brug af rammeleg er det pædagogerne, som sætter rammen for legen, og børnene er med til at skabe indholdet indenfor de opsatte rammer. Denne form for leg giver børnene mulighed for at udfolde sig og løse aktiviteten på deres egen måde, inden for rammerne. Ved brug af rammelege kan pædagogen tilpasse den indflydelse og medbestemmelse, som børnene har, så det ikke bliver for overvældende og uoverskueligt at deltage i legen. Det gøres med udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone (her med fokus på Vygotskijs model), så børnenes udvikling, læring og dannelse støttes bedst muligt. Her spiller den æstetiske fordobling også ind, da der sker en interaktion mellem flere personer, som træder i rolle i en aftalt fiktion omkring en handling.
Ku06d-grp3: Fie, Josefine, Natasja, Mette & Cecilie P.
puce20-ku06d