Vi vil gerne tage børnene med på eventyr. Et eventyr hvor drømme kan blive visualiseret med tusser og maling samt diverse pynt. Her er der ingen begrænsninger for, hvad drømme kan være. Børnenes drømme skal være et tegn på lokalsamfundets mangfoldige befolkning. At vi kan være så forskellige, men alligevel have en masse tilfælles. Her skaber vi mulighed for at danne bekendtskaber og måske senere hen venskaber. Denne aktivitet skal gøre os opmærksomme på hinanden.

Vores samarbejdspartner
Vi har i samarbejde med EnergiCenter Voldparken i Husum fået sat et fantastisk projekt i gang. Det har været en fornøjelse samt en lærerig proces, at skulle være innovative entreprenører.

EnergiCenter Voldparken er et frivilligcenter og et lokalt mødested, som henvender sig til en bred målgruppe. Herunder børn, voksne og ældre. EnergiCenter Voldparken skaber rammer for fællesspisning, kulturelle oplevelser, foreningsaktiviteter, fællesskaber, inspirerende mødelokationer og outdoor-oaser i grønne omgivelser.

Mål
Formålet med vores kreative aktivitet er at samle lokalbefolkningen i Husum på kryds og tværs af forskellige kulturer hos EnergiCenter Voldparken. Aktiviteten skal foregå i forbindelse med EnergiCenter Voldparkens FerieCamp i uge 42. FerieCamp er et gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge i alderen 3-17 år.
Vi håber at børnene kan være vores drivkraft til at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkommen og at forskelligheder bliver rummet.
Der vil være fernisering i uge 43 om torsdagen fra 17.30-19.30. Her vil vi fremvise de mange forskellige værker, som børnene har fået kreeret i FerieCamp. Ferniseringen vil være i forbindelse med Grønt Folkekøkken, som EnergiCenter Voldparken tilbyder hver torsdag. Her byder Folkekøkkenet på et velsmagende vegetarisk måltid, hvor man kan samles med sin familie til en hyggelig aften. Så vi håber på at se børnene samt deres forældre til denne spektakulære aften.

Beskrivelse af aktivitet
Vi blev tilknyttet designværkstedet i FerieCamp. I vores aktivitet skulle børnene male og tegne deres drømme. Alt lige fra fantasifulde drømme til realistiske drømme. Her skulle børnene lægge sig på en stor papirrulle i en selvvalgt position, som vi er med til at hjælpe at tegne rundt om. Efterfølgende skulle børnene klippe deres egen figur ud og dekorere med maling og fjer samt andre kreative elementer, som vil være til rådighed for børnene. Der var frit valg på alle hylder.
Der var også mulighed for at tegne sine drømme i en kæmpe smiley, som på forhånd var tegnet på et A4-papir, hvis man hellere ville det. Nogle børn kan nemt miste koncentrationen og fokusset, hvis processerne tager for lang tid. Vi ville helst have en oplevelse af at børnene havde en følelse af at være i en flowtilstand.
Vores primære målgruppe i aktiviteten var børn i alderen 4-12 år. Så vi var bevidste om, at børnene i vores aktivitet havde brug for hjælp i forskellige sammenhænge. Samt at børnenes motoriske kompetencer var meget differentieret.
Vores aktivitet egner sig til 10-15 børn. Det afhænger dog af målgruppen og hvor mange voksne der er til rådighed. Vores aktivitet forløb i 4 dage i tidsrummet 14-16 fra mandag-torsdag. De første to dage i FerieCamp var der mange børn, og her erfarede vi at timerne var lidt presset, da vi hoppede fra det ene barn til det andet, da der var brug for vores hjælp hele tiden.
Vores aktivitet kan foregå hvor som helst. Ude som inde. Aktiviteten kræver dog bestemte materialer, og det er nødvendigvis ikke alle der ligger inde med det. Man kan dog godt justere i aktiviteten, så det tilpasser ens ressourcer. Så aktiviteten i sig selv omkring at få visualiseret sine drømme kan gøres på mange måder.

I processen med børnene oplevede vi et stort engagement samt motivation fra de kære børn. Det skabte glade og tilfredse børn hele vejen igennem.
Vi lagde mærke til at drømme kan være mange ting, men også hvor forskellige eller ens drømme kan være. Vi kan være optaget af forskellige ting alt afhængig vores kultur, miljø, opvækst og omgivelser. Alle mennesker bliver præget af deres omgivelser, så det kan have stor indflydelse på hvert enkelt barns drømme.

Vores projekt håber vi på at kunne sætte tanker og refleksioner i gang, som muligvis kan åbne op for nye tanker og ideer til at kunne forbedre det ønskede mål.

Af Sofie, Pia og Cecilie
puce20-se02
puce20-se02
puce20-se02
puce20-se02
puce20-se02
puce20-se02