Indledning
Vi har i forbindelse med vores VK-forløb foretaget vores feltarbejde i en ungdomsklub, placeret nær det alment boligbyggeri Urbanplanen, på Amager. Her med målgruppen ”unge med etnisk minoritetsbaggrund i udsatte boligområder”, som fokus. Vi har i ungdomsklubben både interviewet de unge og pædagogerne, samt lavet deltagerobservationer. Dertil har vi været interesseret i at undersøge pædagogernes arbejde med de unge, herunder hvilke kulturmøder der finder sted, samt hvilke deltagelses- og identitetsmuligheder der bliver stillet til rådighed.
I løbet af feltarbejdet, blev vi opmærksomme på flere ting der havde relevans for kulturmøder og interkulturalitet. Bla. hvordan pædagogerne havde tendens til at kategorisere de unge, på baggrund af køn, etnicitet og social klasse. Et eksempel fra vores interview, kunne være da pædagogen udtaler, at pigerne trækker sig mere, fordi de har brug for det, men at drengene ikke har samme behov, fordi “drenge er jo drenge, og vi skal være hårde og seje”. Ydermere nævner en af de unge drenge i klubben, i et af vores interviews, hvordan han ikke taler dybt eller om personlige ting med pædagogerne, men også hvordan han oplever, at der ikke bliver taget direkte initiativ fra pædagogerne. Det kunne eksempelvis være at spørge hvordan de unge har det, eller hvad de dealer med, med mindre de unge selv henvender sig direkte. Denne udtalelse bevidner, at drenge og piger i lige grad har brug for at tale om følelser og tanker, men at der pga. de strukturelle og samfundsmæssige diskurser, hersker en forståelse omkring, at drenge ikke taler om følelser og at de skal være hårde og seje.
På baggrund af ovenstående har vi derfor udarbejdet en aktivitet der har fokus på at understøtte og bidrage til pædagogernes forståelse og billede af de unge, samt de unges eget syn på sig selv. Samtidig giver det de unge muligheder for at forstå sig ud fra flere identiteter, end den de eksempelvis, legitimt har mulighed for at indtage i klubben, ud fra pædagogernes kategorisering og positionering af dem.
Mål og rammer
Vores aktivitet hedder: Hvem er jeg?
Det tænkes at være en dag i ungdomsklubben, som afholdes hver uge, hvor der vil være et spørgsmål oppe at vende, som passer til spørgsmålet ”hvem er jeg?”. Alle de unge skal hver især svare på spørgsmålet, anonymt, derefter skrive det på en post-it og ligge det i den hjemmelavede “postkasse”. Derefter skal de sætte sig i en rundkreds med en pædagog, som faciliterer denne aktivitet, og hver af de unge skal tage en vilkårlig seddel fra postkassen og hver især læse højt på skift, hvad der står på disse sedler. På denne måde kan de unge høre og sætte sig ind i hinandens tanker, følelser m.m. og lære, at det de måske selv føler og tænker ikke er så anderledes, forkert eller mærkeligt, som de måske selv går og tror. Ydermere bidrager det til refleksion over deres tilværelse og kan være med til, over tid, at skabe nye drømme og visioner for egen identitet og de egenskaber man selv indebærer, som man måske ikke selv var bevidst om. Denne aktivitet rummer alle de unge der har lyst til at deltage og er på den måde ikke begrænsende, idét det foregår i en rundkreds sammen med en pædagog.
I nedenstående afsnit vil vi komme med 4 bud på hvad disse spørgsmål til ”hvem er jeg?” -aften kunne indeholde:
1. Hvad vil jeg ønske, at andre opfattede mig som?
2. Hvad drømmer du om?
3. Hvordan er jeg en god ven?
4. Beskriv dig selv med 3 ord?
De 4 spørgsmål vi er kommet med, er blot en idé til nogle af de spørgsmål der kunne være, som både bidrager til pædagogernes forståelse og billede af de unge, samt de unges eget syn på sig selv.
Det er spørgsmål som stikker et spædestik dybere end der normalt tales om i klubben og er en idé til hvordan den dybe samtale mellem de unge og pædagogerne facilliteres. Samtidig indebærer forløbet en pædagogisk overvejelse, med særligt blik for diversitet og hvordan det kan bruges som en ressource i det pædagogiske arbejde.
Dette forløb kan bla. være med til at udfordre pædagogernes stereotype forståelse af køn, samt handlemulighederne heri. Derfor finder vi det meget relevant inden for det kulturelle møde mellem mennesker at udvide de unges identitetsmuligheder og bidrage til et selvbillede der er dynamisk og i høj grad stemmer overens, med egne tanker og følelser om eget blik på sig selv.
Navne: Diana, Emilie & Mie 🙂
puce20-ki01
puce20-ki01