Kulturmøde og interkulturalitet

I vores valgfagsforløb har vi haft om kulturmøde og interkulturalitet. Vi har i den forbindelse udarbejdet en kulturanalyse, hvor vi har haft fokus på at undersøge kulturen på et børnehjem. Undervejs blev vi særlig nysgerrige på, hvilken indflydelse de sociale sammenhænge har på børnenes kulturelle identitet. Gennem vores feltarbejde fandt vi frem til, at der på børnehjemmet var én central kerneværdi, der lød på at skabe produktive samfundsborgere. Gennem vores undersøgelsesproces blev vi opmærksomme på, at denne kerneværdi afspejlede sig i de unges identiteter. 

Dette mener vi kan blive en barriere i arbejdet med en ligeværdig relation til de unge. Vi mener derfor at narrativ metode i pædagogisk praksis kan være med til, at udvikle de fagprofessionelles interkulturelle kompetencer i tilgangen med de unge, for derved at minimere risikoen for denne barriere. 

 

Narrativ praksis og metode

Der findes adskillige historier, et menneske kan fortælle om sit liv. Denne fortælling har dog en tendens til at blive den historie, vi fortæller. Dette skal være udgangspunktet for den narrative metode. At få andre perspektiver på egne fortællinger, kan åbne op for refleksioner om vores selvfortællinger, og give adgang til mere positive forståelser af vores oplevelser. Formålet med narrativ metode er, at eksternaliserer problemet ud fra tænkningen, for derved at gøre problemet til problemet og ikke individet til problemet. 

 

Præsentation af øvelse

Vi har udvalgt en aktivitet, inspireret af Vibeke Petersen (Hermansen, Løw & Petersen, 2013), som sætter fokus på at udvikle kompetencer indenfor narrativ praksis. Øvelsen kan ses som et redskab til fagprofessionelle og kan anvendes i institutioner, organisationer, samt i mødet med forskellige brugergrupper i praksis.

 

Øvelsen går ud på at de fagprofessionelle inviteres som vidner til en fokuspersons fortælling og efterfølgende bevidner og reflekterer i fællesskab. Dét at bevidne er en del af den narrative metode som Michael White har udviklet (Hermansen, Løw & Petersen, 2013). 

Til at gennemføre øvelsen skal tre personer tildeles hver deres rolle som, informant, interviewer og bevidner.   

 

Indholdet for øvelsen 

Når grupperne er dannet, udvælger man hvem der skal tildeles de forskellige roller. Tidsrammen for øvelsen er 15 minutter i alt. Hertil 5 minutter til interview, 5 minutter til bevidning og 5 minutter til fælles refleksion blandt de tre deltagere. 

Informanten:
Fortæller om en konkret oplevelse fra praktik/arbejde der har været vanskelig at håndtere eller en god oplevelse, hvor noget lykkedes.

Interviewer:
Hvis informanten fortæller om en oplevelse som har været vanskeligt, kan intervieweren stille disse spørgsmål undervejs i interviewet: 

  • Hvad vil du kalde det problem som dette eksempel?
  • Hvad minder det dig om? – Måske noget der slet ikke direkte har noget med dette at gøre?
  • Hvilken virkning har dette problem på dig, på andre, på jeres samarbejde?
  • Hvordan kommer problemet til at spærre for det du gerne ville gøre?
  • Hvad synes du om, at problemet får denne virkning?
  • Hvad er det, du synes, der er vigtigt for dig at gøre, som problemet forhindrer dig i? Hvorfor er det vigtigt? Hvad er det for intentioner og værdier du går efter eller gerne vil stå for?


Hvis informanten fortæller om en oplevelse som har været god, kan intervieweren stille disse spørgsmål undervejs i interviewet: 

  • Hvorfor har du valgt at fortælle dette eksempel?
  • Hvordan vil du beskrive de kvaliteter, som dette eksempel vidner om?
  • Hvad siger det om, hvad der er vigtigt for dig? For din rolle som pædagog?
  • Hvordan tænker du, at dette eksempel kunne pege fremad mod endnu mere udfoldelse og kvalitet?
  • Hvem eller hvad ville kunne styrke udfoldelsen af det?

Bevidner: 

Bevidner skal under hele samtaleforløbet gøre sig nedenstående overvejelser, med henblik på at kunne komme med et nyt perspektiv på fortællingen. 

Nedenstående guide til bevidning:

  • Hvad hæftede du dig særligt ved, af det fokuspersonen har sagt? (Noter undervejs, så du kan gengive med det præcise ordvalg)
  •  Hvad kunne det give dig af idéer om, hvad der ligger fokuspersonen på sinde – hvilke værdier og bestræbelser?
  • Hvordan passer det med, hvad der ligger dig på sinde?
  • Er der noget, der bliver klarere eller står særligt frem for dig ift din egen situation, efter du har lyttet til interviewet?

Afslutningvis skal informanten fortælle, om bevidneren har haft en effekt og åbnet op for nye perspektiver på fortællingen. 

Simon, Amanda, Kathrine og Julie – Gruppe 1
puce19-ki02