Pædagogisk kontekst

Drømmescenariet: Du er mødt veludhvilet ind i børnehaven. Dagens første aktivitet er at bage lækre, fødselsdagsboller med tandsmør og en lækker kanelkage, sukkerfri selvfølgelig. Efter en fælles oprydning, står du tilbage med 4 store børnehavebørn, hvis store ønske er at lære mere om hæveprocesser. Du griber deres nysgerrighed, og vil sammen med børnene undersøge, hvad det var der skete, da I blandede natron/bagepulver (base) med en syre (fx kærnemælk i en kanelkage) og da I aktivere gæren med sukker, da I bagte boller. Du har alle midler til rådighed og masser af tid og foreslår eksperimentet Gasballoner !

Aktivitet med gasballoner: Hvorfor bliver den større? 

Forsøget går ud på at få pustet en ballon op, ved at blande forskellige ingredienser i en flaske, der forhåbentlig udvikler gasarter, som stiger op i ballonen, der sættes over flasken.

Materialer

• Flasker, balloner, skeer, kopper, tragt
• Natron, eddike, cola, mentos, gær, sukker

Børnegruppen

Du er i en børnehave med en skod normering og derfor sidder du med en blandet børnegruppe på 10 børn. Børnene er forskellige steder både kognitivt og motorisk, men du satser på, at børnene kan hjælpe hinanden.

Du er i en børnehave med en super god normering og derfor kan du lave gasballonerne med en børnegruppe på kun fire børn, hvor du kan være nærværende og gribe børnenes nysgerrighed. Du vælger de større børnehavebørn, da de finmotorisk bedre vil kunne udføre aktiviteten og kognitivt bedre ville kunne forstå de naturvidenskabelige processer, som I skal til at eksperimentere med.

Fysiske rammer 

Aktiviteten vil både kunne laves indendørs og udendørs, men vær forberedt på og find ro i, at der kan blive beskidt. Hav evt. et underlag eller find et sted, der er nemmere at rengøre efterfølgende.

Din børnehave med en skod normering har kun et lille rum frit, med nogle små borde i hjørnerne. Du tænker på børnenes aldersforskel, og vælger derfor at sætte bordene sammen, så alle kan stå rundt omkring ét stort bord og kan have fælles opmærksomhed. Du smider en dug på bordet. Du prøver så vidt muligt at sætte børnene sammen således, at alle de større børn har et mindre barn at tage sig af. I laver forsøget fordelt i mindre grupper rundt om hele bordet. Efter endt eksperiment står du tilbage med oprydningen, hvilket heldigvis kun strækker sig 10 min. ind i din pause, på grund af din gode ide med dugen.

Din børnehave med en super god normering har sat et stort rum til rådighed til dit eksperiment. I vælger et bord i midten af rummet, og lægger en dug på bordet. Under eksperimentet har børnene gode samtaler og fælles fokus. De stiller mange gode, nysgerrige spørgsmål, og viser interesse og gå på mod. Efter endt eksperiment hjælper børnene med at rydde op, hvilket giver dig ekstra 5 min. til din pause, og du lader resten ligge til rengøringen, der kommer senere. 

Naturvidenskabelig dannelse

I børns naturvidenskabelige dannelse, får de en begyndende forståelse for naturvidenskabelige processer og en matematisk opmærksomhed. Vi som pædagoger skal sørge for, at skabe læringsmiljøer der er med til at understøtte børns nysgerrighed, læring samt interesser. Det er essentielt, at vi som voksne ikke giver børnene alle svarene, men at børnene selv får lov at eksperimentere, undersøge og opleve forskellige resultater af de naturvidenskabelige processer, som en del af deres naturvidenskabelige dannelse.  

Hvorfor arbejde sciencepædagogisk?

Natur, udeliv og science er et ud af seks læreplanstemaer i den styrkede pædagogiske læreplan. Det er derfor et krav at pædagoger i dagtilbud skal bestræbe et læringsmiljø der skal understøtte at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden (Børne- og socialministeriet, 2018) I den sciencepædagogiske tilgang er der bl.a. fokus på at understøtte børns nysgerrighed, undersøgende leg og voksende forståelse for naturvidenskabelige processer og fænomener. Sciencetilgangen betyder, at læringsmiljøet giver børnene mulighed for at danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge og støtter børnene i at kategorisere og systematisere deres omverden ved hjælp af relations par såsom mange/få, stor/lille, tung/let, over/under (Brostöm & Frøkjær, 2016). 

Litteratur

Borström, S. & Frøkjær, T. (2016). Science i vuggestue og børnehave. MONA.

Børne- og socialministeriet (2018). Det styrkede pædagogiske læreplan.

NU01- Gruppe 2:

Ida, Nanna, Simone og Signe
pucf20-nu01
pucf20-nu01
pucf20-nu01