Fantasiens og legens domæne
Vores overordnede mål er at invitere deltagerne ind i legens magiske cirkel, gennem to aktiviteter. Donald W. Winnicott taler om det potentielle rum, som fantasiens og legens domæne, som er det, der opstår i legens magiske cirkel. I stedet for kun at fortælle om teorien bag legens magiske cirkel og det potentielle rum, vil vi gerne vise deltagerne, hvad vi taler om og give dem et indblik i hvad vi har lært på Leg, drama og fortælling.

Målgruppen, for følgende aktivitetsforløb, kan laves med aldersgruppen fra 4 år og op efter. Den er nem at tilpasse gruppens funktionsniveau og deres kognitive udvikling. 

For at skabe den rette stemthed, ser vi det nødvendigt at invitere deltagerne ind i legens magiske cirkel gennem opvarmningslegen – “Send klappet videre” – der er en optakt til vores egentlige leg. Den har til formål at skærpe opmærksomheden og tilstedeværelsen i rummet og mod hinanden, så de bliver parate til at deltage i vores reelle aktivitet. Opmærksomhed og tilstedeværelse i gruppen er nødvendigt for, at kunne gøre deltagerne klar til improvisationslegen “ét-ords fortællinger”. 

I “Send klappet videre” skal alle deltagere stille sig i en cirkel. Herefter starter lege-lederen med at sende et klap videre til personen til enten venstre eller højre for sig. Lege-lederen vil styre tempoet, både med at hæve og sænke det for at udfordre de deltagende. 

At lege med fablen
“Ét-ords fortællinger” – er en leg, hvor deltagerne kommer til at stifte bekendtskab med improvisation og fortælling. Med denne leg vil vi gerne vise, at man hurtigt og uden nogle særlige materialer eller forberedelser, kan udtrykke sig æstetisk og skabe en fabel. 

Udførelse
I “Ét-ords fortællinger” deler vi os ind i mindre grupper på omkring 4-6 personer. Målet er at deltagerne skal blive dygtige i legen, og vi ønsker at engagere dem i at skabe en magisk atmosfære. Der skal bare være plads nok til at grupperne ikke bliver forstyrrede af hinanden og der er ingen materialer, der er nødvendige.

Vi opfordrer grupperne til at starte med at aftale et tema eller en genre for fortællingen, da dette skaber en ramme og gør det mere håndgribeligt. Herefter sætter grupperne sig i en rundkreds, hvor alle deltagerne kan se hinanden. En af deltagerne starter historien med en indledende sætning såsom “Historien begynder med…”, “Der var engang…” eller “Vi befinder os i…”. Når historien er sat i gang, fortsætter den næste, i cirklen, med at tilføje et ord til fortællingen og så fremdeles. Hvis man føler at en sætning er afsluttet, siger man “fuld stop” og starter den næste sætning med et enkelt ord, hvorefter turen igen går videre. Det er ikke meningen, at man skal tænke længe over ordet; ordene skal komme så prompte som muligt, så tempoet er godt og historien flyder. Man kan ikke planlægge fortællingen, man må gå med flowet i improvisationens navn.


Faglige og didaktiske overvejelser
Vores tilgang til planlægning og udførelse, har været inspireret af John Deweys tilgang til læring. For at lære noget nyt, må vi erfare det på egen krop. For at  deltagerne skal forstå teori og begreber, skal de opleve det i virkeligheden. Dewey ser god læring, som et godt og nært samspil med omverdenen. Erfaringslæring er knyttet til den enkeltes handling, tænkning og eksperimentering med sig selv, andre og verden. Ved at invitere deltagerne ind i det potentielle rum bliver der lavet en fiktionskontrakt, hvilket giver dem fiktionens beskyttelse. 

“Når grupper er kreative, leder gruppen den enkelte til at præstere på et højere niveau, end han eller hun ville være i stand til alene […] Gruppen er større end summen af dens dele, og dens succes kan ikke tilskrives en dygtig leder eller stjerne og heller ikke et enkelt medlem af gruppen” 

Vi valgte improvisation som tilgang, fordi det indebærer en åbenhed for alles indspil, hvor ingen enkeltperson i gruppen bestemmer udfaldet af aktiviteten. Alle er fuldgyldige deltagere, fordi ingen kan klare opgaven alene. Den kollektive æstetiske læreproces opstår, når vi som enkeltpersoner både har en individuel søgeproces og en kollektiv søgeproces, hvor i vi søger at forstå, udfordre og udvide hinandens fortolkningshorisont. Der opstår en gensidig spejling, der fører til en konstant assimilation eller akkommodation af de allerede eksisterende skemaer, vi bruger til at fortolke verden igennem.

Vi har en forventning om, at grupperne, i kraft af det fælles tredje, vil få en oplevelse af samskabelse. Samskabelsen har den effekt, at det skaber ejerskab for deltagerne.


Model: Det potentielle rum

Clara Ek Schrøder, Lida Sobhkhiz, Mia Weidekamp, Oline Anderson
puce21-ku06d