Indledning

S. W. Boysen, som er ph.d. i pædagogik og kreative processer, understreger vigtigheden af at fremme livskvaliteten i socialpædagogisk arbejde, og påpeger, at dette blandt andet kan opnås gennem skabende processer, hvor der er rum for fordybelse og en meningsfuldhed ved at skabe noget. Endvidere skriver han, at der er evidens for at æstetiske processer kan hjælpe en på vej i forståelsen af hvem man er, og hvordan man passer ind i verden (Socialpædagogerne, 2020).

Udviklingen af identitet kan altså opstå ved skabelsen af noget konkret gennem arbejde med følelser, tanker, materialer og kreativitet (Socialpædagogerne, 2020).  

Problemformulering 

På baggrund af ovenstående er denne aktivitet udarbejdet for at besvare følgende problemformulering: 

“Hvordan kan pædagogen fremme livskvalitet ved at skabe rammer for fordybelse og meningsfuldhed gennem æstetisk skabende processer?”

Målgruppe 

Aktiviteten er ikke forbeholdt en bestemt målgruppe. Vi agter dog at fremføre den for følgende: 

Et mindre hold af børn i alderen 6-9 år der går på en specialskole og i specialfritidsinstitution med 121 børn og unge. Børnene har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder multiple funktionsnedsættelser og fælles for de fleste er at de har en individuel form for autisme. Vores børnegruppe vil kunne bevæge kroppen på individuelle motoriske niveauer og have delvist sprog. Kognitivt er de ikke aldersvarende til deres alder. 

Formål med aktiviteten 

Målet med aktiviteten er at tilføje livskvalitet igennem opnåelse af at vække nysgerrigheden, sætte gang i fantasien og sammen skabe et æstetisk fællesudtryk på baggrund af individuelle indtryk omkring et givet tema. Vi håber at der kan skabes rum for at deltagerne opnår en flowtilstand. Vi vil bruge benspænd som: stemningssættende musik der passer til det valgte tema, teknikker, farverne sort og hvid, der alle gerne skulle give brugerne en støtte samt udfordre deres fantasi.  

Deltagerantal 

Denne aktivitet vil kunne tilpasses brugergrupper og antal brugere, alt efter hvor stor støtte den specifikke gruppe kræver, og hvor mange pædagoger/hænder der er til rådighed. 

Fysiske rammer og materialer 

Arbejdsborde til at sidde eller stå ved tøj der kan tåle at få sværte på sig eller forklæder 

  • Trykplader af polystyren til hver enkelt bruger 
  • Tuscher (farve er underordnet) 
  • Blyanter 
  • Tryksværte 
  • Ruller 
  • Plexiglas plade til at putte sværte på  
  • Stort/langt stykke papir til kollektivt tryk 
  • Evt. Papkort til individuelle tryk  
  • Stemningssættende musik  

Aktiviteten 

Lave et afsnit evt. om didaktiske overvejelser, målgruppe, hvilken pædagogik (værkstedspædagogik) vi tager udgangspunkt i og billeder der visuelt demonstrerer hvad vi har opnået gennem vores valgfag. 

Deltagerne kan sidde sammen i rundkreds, hvor genstand(e) eller musik danner grobund for et tema, som kan vække følelser og minder. Deltagerne instrueres derefter til at lukke øjnene, hvor de får 1-2 minutter til at genskabe et minde ud fra temaet, med henblik på at omdanne dette minde til noget, som de kan tegne. Det kan anbefales, at man på forhånd har besluttet et benspænd til motivet til at støtte udvælgelsesprocessen. Kunne fx være, at motivet skal indeholde øjne. Hvis tid er, kan deltagerne opfordres til at dele deres minde med gruppen.  

Dernæst skal deltagerne tage plads ved arbejdsbordene, hvor de nu skal bruge deres fantasi og kreativitet, og tegne deres minde med tusch på trykpladen. For dernæst at prikke deres tryk ud med blyant, samt udklippe det. Dette demonstreres inden af underviser/voksen.  

Deltagerne skal nu rulle sværte på deres udklip for dernæst at trykke deres bidrag på det kollektive tryk på det fælles papir. 

Udklippet kan genbruges, og med ny sværte rullet på, kan deltagerne nu lave et individuelt tryk på et lille papkort/postkort. 

Trykket kan danne baggrund for dybdegående samtaler om brugernes minder enten i grupper eller mere privat én til én. 

Af Peter Müller og Michele Ring-Hansen på valghold Ku04v

Litteraturliste 

Socialpædagogerne (2020). Lokaliseret 26. Okt. 2022 af Sara Marie Dynesen på hjemmeside: https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2020/09/kreativitet-loefter-hverdagen/  
puce20-ku04v