Hvad er målet med jeres aktivitet/proces/tiltag: I en travl hverdag, hvor børns behov for bevægelse og motorisk udvikling nemt kan glemmes i rutinerne, er det vigtigt at have lette og inspirerende redskaber, der kan tages i brug hurtigt i løbet af hverdagen. Bevægelsesaktiviteter som stopdans og stoledans kan være med til at skabe sjov og meningsfuld bevægelse i dagligdagen. Her giver vi som gruppe 9 dig et par idéer til, hvordan du kan bruge disse redskaber og aktiviteter til at styrke børns kropslige læring på en engagerende måde. Vores aktiviteter er rettet efter den målgruppe vi skal arbejde med på seminar dagen, men alle legene kan justeres efter alder og ønske i børnegruppen.
Hvem er målgruppe/aldersgruppe: Dagtilbud.
Hvilket deltagerantal (Hvor mange egner aktiviteten sig til): en stue gruppe på 18-20 børn ville godt fungere, eller i mindre grupper alt efter børnegruppen og behov.
3 forskellige aktiviteter med fokus på bevægelsesglæde
  • Samarbejde over en hulahopring 
Første aktivitet er to hold, der hver især står på en lang linje og holder hinanden i hænderne. Hvert hold skal få en hulahopring gennem hvert menneske. Så her er det konkurrenceelementet der spiller ind. For her skal hvert hold konkurrere mod hinanden. Som legen skrider frem, tilføjer vi flere hulahopringe på en gang for at gøre det svært. Vi gentager legen en gang mere, men inden det, så giver vi hvert hold mulighed for at lægge en slagplan, så de kan tænke over hvordan de vil gøre det bedre. Det kan også være med til at styrke sammenholdet.
  • Stop/stoledans med hulahopringe – et twist på en klassiker
Stopdans er en klassiker, men ved at tilføje et nyt element som hulahopringe på jorden kan man gøre legen endnu mere spændende. Vi kombinerer altså stop dans med en ny version af stoledans. Her placerer vi hulahopringe på en lang række, og når musikken starter, skal man danse rundt om rækken af ringe. Når musikken stopper, skal man skynde sig at stille sig ind i en hulahopring. Der må kun stå én i hver hulahopring, hvilket giver et konkurrenceelement. Som legen skrider frem, fjernes der løbende hulahopringe for at gøre det sværere.
  • Stopdans med dance moves – kreativitet og bevægelse
En anden sjov variation af stopdans er at tilføje et element af dans og kreativitet. Når musikken stopper, skal man være hurtig til at finde en vilkårlig makker og sammen finde på et dansetrin. Det par, der er længst om at lave et dance move, ryger ud – men her er der en pædagogisk bagdør, som sikrer, at man stadig er en del af legen. Fordi dem, der ryger ud, bliver nemlig dommere og får dermed en ny rolle, hvor de kan være med til at bestemme, hvem der er hurtigst og mest kreative med deres dansetrin.
Formuler kort jeres faglige og didaktiske overvejelser
Vi har som gruppe overvejet vores aktivitet til både målgruppen på seminardagen, men også hvordan den kan ændres til vores specialisering når vi kommer ud i praktik.
Vi har taget brug af Aktivitetshjulet, som er et didaktisk værktøj, der kan bruges til at planlægge og evaluere bevægelsesaktiviteter i undervisningen. Det hjælper med at skabe strukturerede, varierede og effektive bevægelsesforløb, hvor børnene bliver engageret gennem en række centrale faktorer. Modellen opdeler aktiviteter i fire kategorier: Fokus, Formidling og igangsætning, Feedback, Drivkraft og Interaktion. Samlet set bruges aktivitetshjulet til at skabe dynamiske og velstrukturerede bevægelsesaktiviteter. 
Udover aktivitetshjulet har vi også kigget på Flow teorien, som beskriver den tilstand, hvor en person er fuldt opslugt af en aktivitet, og hvor der er balance mellem udfordringer og færdigheder. Her kan man også argumentere for at Zonen for nærmeste udvikling kommer i spil. Der skal være en tilpassende sværhedsgrad eller mulighed for justeringer undervejs for at skabe plads til udvikling og forskelligheder. 
Bevægelsesglæde Modellen er en pædagogisk model, der har til formål at fremme glæden og motivation ved bevægelse hos børn/unge. Modellen viser 4 centrale delkomponenter af bevægelsesglæde, der alle bidrager til en positiv oplevelse af fysisk aktivitet:
  1. Gul glæde (Eksperimentere, fordybelse): 
Denne komponent handler om nysgerrighed og legende læring, hvor børnene kan eksperimentere, være kreative og blive opslugt af bevægelsesaktiviteterne. Her får de mulighed for at prøve sig frem uden nødvendigvis at fokusere på resultater.
  1. Rød glæde (Fællesskab, samarbejde): 
Fællesskabet og relationerne er i centrum. Denne glæde handler om at føle sig som en del af en gruppe, hvor samarbejde og sociale interaktioner skaber positive oplevelser i bevægelsen.
  1. Grøn glæde (Konkurrence, præstere): 
Konkurrenceelementet og stræben efter at forbedre sig selv spiller en vigtig rolle her. Børn finder glæde i at præstere og udfordre sig selv og andre gennem fysiske aktiviteter, hvor målet er at udvikle og nå sine mål.
  1. Blå glæde (Anerkendelse, blive set/hørt): 
Denne komponent omhandler behovet for anerkendelse og at føle sig værdsat i gruppen. Når børn oplever, at deres indsats bliver set og værdsat, øges deres trivsel og motivation for bevægelse.
Bevægelsesglædemodellen viser, hvordan disse fire aspekter tilsammen skaber en helhedsorienteret tilgang til at motivere børn og unge til at bevæge sig. Ved at adressere både det eksperimenterende, det sociale, det præstationsorienterede og anerkendelsen kan lærere tilpasse aktiviteterne, så det opfordrer til forskellige typer af motivation og engagement.
Konklusion
Hverdagen i daginstitutioner støder på lovgivning der netop understreger vigtigheden bag inkludering af sundhed og bevægelse i dagligdagen. Med simple aktiviteter som vores ovenstående kan man som pædagog nemt skabe sjove, lærende og inkluderende bevægelsespauser. Uanset om du vælger den klassiske stopdans med hulahopringe eller varianten med dance moves, vil børnene få pulsen op, samarbejde og bruge deres kreativitet.
Glæden ved bevægelse smitter af på både børn og voksne.
Gruppe 9: 
Julie DJ 10452971 DAG, Sofie KK 10453468 DAG, Anna 10312331 DAG

puce22-sb02
puce22-sb02
puce22-sb02
puce22-sb02
puce22-sb02
puce22-sb02
puce22-sb02
puce22-sb02
puce22-sb02