Bidrag til seminarkataloget

Vi har været ude i en klub for unge med psykiske sårbarheder. Klubben er et frivilligt initiativ under Gentofte Kommune. Klubbens dagligdag er bygget op omkring samvær, fælles madlavning og aktiviteter såsom spil og f.eks. samling omkring tv´et.

Efter at vi har arbejdet med vores kulturanalyse er vi blevet opmærksomme, hvilke pointer vi kan trække ud af vores opgave og ´operationalisere´ til tiltag i praksis. En af vores kulturelle pointer handlede om, hvordan de professionelle på klubben tænker fællesskab ud fra en national kulturforståelse, hvor at f.eks. ansvarstagen i praktiske opgaver, er afgørende ift. at lykkedes i det sociale fællesskab. I modsætning til dette, oplevede vi fra brugernes perspektiv, at de oplevede fællesskabet bestå på den måde, at man er ligeværdig med de andre brugere, at folk er gode til at lytte til hinanden og at man har en følelses af, at man ikke er anderledes. Ligeledes fortalte en bruger, at man også bare kan bruge klubben som frirum til bare at være, og at man ikke nødvendigvis skulle præstere noget.

Vi har udarbejdet en intervention som et slags pædagogisk værktøj der er udtænkt som en aktivitet. Aktiviteten kan benyttes af flere omgange, hvis der er behov for at “måle på”  om der sker en udvikling med brugerne. Dette åbner både op for de professionelles refleksion over og udvikling af praksis samt brugernes selvrefleksion over egen udvikling.

Begrundelse for intervention ud fra kulturteoretiske pointer og teoretisk ståsted

Vi kan argumentere for at vores intervention vil kunne understøtte den enkeltes personlige udvikling i og med, at aktiviteten ønsker at skabe motivation hos den enkelte bruger og tydeliggøre hvad det er brugeren gerne vil opnå i sit liv og hvorfor. Ved at udføre aktiviteten i fællesskab med de andre brugere, er der mulighed for at der skabes samhørighedsfølelse og dermed et bekræftende “fællesskab”, hvilket kan styrke den enkeltes positive fortællinger (narrativer) i form af at høre til, og være anerkendt i sine som menneske. Det er ud fra de sociale konstruktioner vi som mennesker befinder os i, at vi bliver bekræftet i vores identitet og dermed kan få styrket vores følelse af at være ”accepteret”. I forhold til kulturel identitet tænker vi at interventionen både kan udfordre og styrke den kulturelle identitetsforståelse i forhold til om man “tilhører” minoriteten og/eller majoriteten. F.eks. hvis nogle af brugerne sidder med samme oplevelser af livet, men f.eks. handler forskelligt i dét, så tænker vi at det kan være med til at bekræfte den enkelte i, at man ikke nødvendigvis er anderledes eller forkert og dermed rumme diversitet i gruppen. Ligeledes tænker vi også at øvelsen kan være med til at hjælpe den enkelte hen imod det “mål”, som vedkommende sidder med. F.eks hvis nu man ønsker at føle sig som en del af majoriteten i samfundet.

For at koble vores projekt til kulturel diversitet, tænker vi at øvelsen omfavner forskelligheder og nuancerede perspektiver på livssituationer, ståsteder, sårbarheder og udviklingspotentialer. Dette tænker vi er et redskab ift. at åbne op for positive fortællinger om sig selv samt det at skabe mere nuancerede forståelser af sin egen kulturelle identitet og dermed udfordre sin egne forforståelser. Ligeledes forestiller vi os at øvelsen giver plads til forskellighed/diversitet på den måde, at dem som deltager, kan have forskellige ståsteder, tanker og ”bagland”, og at det er okay. Intentionen er at billedliggøre over for brugerne, at de hver især er på deres individuelle rejser, og at lige meget hvad der ønskes af ændringer, så er de alle fælles om at ville ændre noget.

Pernille Erenskjold Flügel

Signe Galsgaard Jellesen

Ditte Sofie Juul Kjærbo
puce18-ki02