Jordbæret Hollie og Pæren Paul På Huseventyr

Gruppe 7 

 

Mål og rammer: 

Vi har skabt en bevægelsesfortælling tiltænkt en børnehavegruppe på ca. 5 til 10 børn. 

Begrundelsen for valget af målgruppe og mængden af deltagere er så vi har størst chance for at alle børn bliver hørt, og har mulighed for at være deltagende i aktiviteten. 

Formålet med aktiviteten er at give deltagelsesmuligheder for børnene, videreudvikle på deres bevægelsesglæde (Jensen og Osnes, 2010) og mulighed for at indgå i et socialt samspil med fokus på at udføre en gruppeaktivitet. 

Samt vil vi sætte et fokus på  pædagogisk positioner, for at blive opmærksomme på hvilken rolle vi indtager i forhold til hvilke børn, der er deltagende (Jørgesen, 2019).

Vi ønsker også at bruge vores fortælling til at bruge improvisation som redskab til at inddrage børnenes synspunkter til legen. 

Rammerne for vores aktivitet er faste da det foregår i en fortælling fortalt gennem poster, hvor der vil være nogle fysiske krav til børnenes motoriskefærdigheder.

Vores primærer rekvisitter er vores frugter, dyre figurer, samt har vi gjort brug af en højtaler til at lave lyde børnene skulle følge i legen.  

Her vil vores krav til seminardagen, være at hver gruppe selv skal skabe en post, som fortælling vil udspringe sig fra. Vi vil derfor have karton og tusser med til at de kan skabe en figur som repræsenterer denne post. 

Vi vil også til seminardag have få rekvisitter med, udover tegne redskaberne. Vi har igen vores frugtfigurer med, samt vil vi have en frugtskål med som skal bruges i fortællingen grupperne skaber. 

 

 

Indhold: 

Fortællingen handler overordnet om hvordan Paul og Hollie mødte hinanden og tog på et eventyr i skoven for at finde det største træ at bo i, undervejs møder de en masse forskellige dyr/poster, som leder dem i retning af målet. 

Hvert dyr/post følger frugterne gennem en rute som ses på billedet ovenover. Her vil der være forskellige udfordringer undervejs. 

  • Ræven Mikkel som de møder først, fortæller at skoven er et sjovt sted og der er mange ting at se. De skal kravle under rutchebanen, som markerer indgangen til skoven. Her vil de møde hans ven som sagtens kan hjælpe dem videre. 
  • Herefter møder de sneglen Dorthe som fortæller om sig selv og sine madvaner. Hun truer med at spise frugterne. Her bliver børnene inddraget med deres ideer til at komme væk fra sneglen.
  • Så løber de ind i myren Mogens som vil have hjælp til at bære nogle ting til sin myretue. Da det snart bliver vinter og koldt, før han vil hjælpe os videre. Efter vi har hjulpet ham  fortæller Mogens at Edderkoppen Lotte har været vågen hele natten og sover. Men det er den eneste vej, så vi må ikke vække hende.
    Vi skal være MUSESTILLE.  
  • Edderkoppen Lotte bor i et spindelvæv som børnene gå/kravle over. 
  • De møder sommerfuglen Patricia som lige har lært at flyve. Hun vil gerne hjælpe dem op i træet men kan ikke fordi Patricia har lige lært at flyve og skal hjælpes i gang, børnene skal derfor gynge hende. Hun fortæller at Uglen Ole måske kan hjælpe dem op i skovens største træ.
  • De finder den meget vise Ugle Ole som flyver dem op i træet, på betingelse af at de kan svare på 3 spørgsmål om deres eventyr.
  • Til slut hjælper børnene uglen Ole med at flyve frugterne op i træet og siger så farvel til dem.

Vores faglige og didaktiske overvejelser før aktiviteten er at skabe en bevægelsesfortælling, baseret på et Hoppeline fortæller manuskript. Dette har vi gjort fordi vi ønsker at skabe et fælles legemiljø, som giver børnene mulighed for at forfine deres legepraksis, så de kan lege mere frit samt have medbestemmelse, til at skabe deres egen fantasiverden, indenfor bevægelsesfortælling(Sønnichsen, 2019).
Samt vil vi bruge vores fortælling til at udfordre børnenes sanser, ved at bruge forskellige elementer undervejs, som børnene skal have et ekstra fokus på, ved at bruge deres sanser.  

Vi valgte de 2 børnehavegrupper ud fra deres deltagelse mulighed med udgangspunkt i Etienne Wengers perspektiver på forskellige deltagelsesformer(Sønnichsen, 2019). Hvor den ene var i en fuld deltagelsesposition og den anden en legitim perifer deltagelsesposition. På denne måde kunne vi se vores roller i legen i forhold til de forskellige børn med udgangspunkt i James Christies model. Vi havde før aktiviteten gjort os overvejelser om at vi vil indgå som legekammerater under fortælling med begge børnegrupper (Jørgesen, 2019).    

 Andreas Skaarup Jensen (Paed205038)

Kamilla Justenborg Stender ((Paed205593)

Marlene Rommerdal Simoni (Paed200353)

Tascha Lund Brylov (Paed205193)

Litteraturliste:
  • Maybritt Jensen og Heid Osnes (2010). Lege- og læringsmiljø – bevægelsesglæde og trivsel. Kroppen i leg og læring : Cirkus i børnehave og skole. Drama. 
  • Lasse Stenmann Jørgesen (2019). Pædagogens deltagelse i små børns lege Legens Magi. Akademisk forlag
  • Lise Hostrup Sønnichsen (2019). Bevægelsesfortælling som legestøtte. I: Lise Hostrup Sønnichsen og Hanne Hede Jørgensen. Legens magi :om det professionelle arbejde med at forstå, inspirere, understøtte og rammesætte 1-6-årige børns leg. Akademisk Forlag

puce20-ku08
puce20-ku08
puce20-ku08