Sammenkædende kædefange – hvem ka’ li? 

 

Trine Andreasen – 190742
Peter Skaanning Gade – 185150
Hold: puce20 – sk01

 

Mål og rammer 

 

Vores aktivitet har vi kaldt “hvem kan lide”-kædefange. Én er fanger og skal fx spørge “hvem kan li is?”. Hvis man kan lide is skal man løbe og hvis ikke, skal man blive stående i en af enderne af banen, som fungerer som hellested. Når man bliver fanget stiger antallet af fangere, der skal løbe og fange de andre børn hånd i hånd. Børnene er inden start med til at opsætte en bane med risikofyldte elementer på banen.  Aktiviteten kan laves i 3 variationer, den første, hvor rollerne bytter, så den der har fanget bliver bliver en der skal fanges. Anden variation er hvor, dem der fanges skal løbe i en kæde på max 3 børn. Sidste variation er hvor kæden af fangede kan blive uendelig lang. I denne variation er der tilsidst +en der står tilbage som “vinder”. 

 

Målgruppen er fra 2. klasse. Deltagerantallet kan varieres, men vi har taget udgangspunkt i en gængs skoleklasse. 

 

Målet er at motivere til bevægelse, til at løsne dynamikker op og åbne op for nye positioner og relationer, som i sidste ende skal give fællesskabsfølelse. Aktiviteten kan skabe grobund for nye og dybere relationer, da aktiviteten understøtter dét at se og opleve hinandens kvaliteter, samt at få øje på fælles interesser. Fx hvis fangeren råber; “hvem kan lide biler?” 

Målet er også at alle skal føle at de kan byde ind med noget, blive hørt og set. Vores kropslige aktivitet, understøtter de emotionelle, sociale, sansemotoriske – og kognitive aspekter og skal give erfaringer, så de udmunder sig til handlekompetence. 

Aktivitet foregår indenfor i en hal, hvor der er mulighed for at bruge diverse redskaber. Banens størrelse arrangeres, så den er gunstig for den der fanger, så man er sikker på at der er nogle der kan fanges. Banen indeholder en større madras, som placeres midt i rummet, så de børn der har brug for et mellemstop når de løber, kan det. På den måde er rummet med til at inkludere flere. Der er mulighed for musik, som skal inviterer flere til bevægelse og løb. 

 

Didaktiske overvejelser

Aktiviteten er skabt ud fra et naturvidenskabelig sundhedsperpektiv, samt et socialt relationelt perspektiv. 

Sundhedsperspektivet kommer til udtryk ved at banen indeholder redskaber, hvor børnenes motorik udfordres, samt at den foregår i løb med høj puls. Der er et risikofyldt legeelement da legen bliver nervepirrende og indeholder en risiko for at komme til skade ved høj fart eller kunne falde ind i noget . Carol Dweck beskriver at risikofyldt leg har en positiv virkning, da børnene lærer deres egne og andres grænser at kende, samt deres forudsætninger, herunder styrker og svagheder og kunne presse sig selv (Sederberg & Bahrenscheer, 2019). Aktiviteten lægger op til at bryde med grænser eller tage initiativ, samt give gå på mod. Når børnene skal løbe skal de aflæse hinanden kropsudtryk og nonverbale kommunikation, samt løbe retning, så de ikke løber ind i hinanden. De skal løbe sammen som kæde, hvilket kræver samarbejde og evt taktik om, hvem den næste de vil fange er. De kan også få øje på kvaliteter hos hinanden, der kan hjælpe til relationsdannelse. Hvis børnene har det sjovt sammen og alle føler de kan være og bidrage understøttes fællesskabet. 

Aktiviteten er rammestyret, da rammerne for aktiviteten er sat og legen er stillet, men børnene er medinddraget da de er medbestemmere af  banens udseende, samt finde på “hvem kan li?”. 

Rollen for underviser, vil være “mesteren” her er det vigtigt at være tydelig, træde frem, samt at være rummeligt. Det kan for nogle børn give en tryghed, hvis den voksne sætter rammen, hvori børnene kan boltre sig.

Når børnene er fysisk i kontakt med hinanden, er muligheden for anerkendelse større om dermed mindre risiko for udførelse af mobning. 

 


puce20-sb01