Kaos fodbold spilles med to hold bestående af 6 spiller pr. hold ca., som skal score på 3 hockeymål, med en amerikansk fodbold. Banens dimensioner udgør omtrent en halv håndboldbane. Målene er dynamiske, så begge hold kan score på hvert mål. Den sidste der har en retningsbestemt berøring bliver målscoreren. Ved kampstart og ved scoring, opgives bolden ved dommerkast, hvor bolden skal røre jorden inden start. Har man et overtal af deltagere, kan de agere menneskelig mur ved sidelinjen.
Teori:
Til at designe aktiviteten har vi gjort bruge af følgende teorier og begreber:
Legitim perifer deltagelse:
Legitim perifer deltagelse er en metode, hvorpå man ved at observere, lytte og forstå de forskellige daglige mønstre der dannes i det fællesskab man er i, kan få skabt en forståelse af hvordan man bedst muligt kan passe ind (Lave & Wenger, 2003, s. 80-85).
Risikofyldt leg:
Fordelen ved risikofyldt leg er, at børnene får styrket deres mod til at tage udfordring, udvikle deres motoriske selvbevidsthed, samt kan fremme relationer mellem børnene ved at opleve det “farlige” sammen og mellem hinanden (Bahrenscheer & Sederberg, 2018, s. 30-31)
Flow:
At være i flow er at opnå en tilstand, hvori man glemmer tid og sted. Dette opnås ved at aktiviteten hverken stiller for høje eller for lave krav, så det bliver for svært eller for kedeligt, men ligger derimod lige der hvor udfordringen er optimal for ens evner (Ågård, 2015, s. 32-34).
Selvbestemmelsesteoriens 1. grundantagelse:
Vi lægger vægt på to ud af de tre menneskelige basale behov for at blive motiveret, ved selvbestemmelsesteoriens 1. grundantagelse. Oplevelse af kompetence, er følelsen af at kunne det en opgave kræver. Oplevelse af tilhørsforhold er en følelsesmæssig tryghed i den aktuelle socialgruppe (Ågård, 2015, s. 20).
Mental sundhed:
Fokus på social og psykisk velfærd. Psykiske kobles til individets tanker, følelser og selvbillede. Det indeholder en positiv selvopfattelse og en grad af selvværdsfølelse. Begrebet er underliggende i det brede og positive sundhedsbegreb (Bahrenscheer et al, 2016, s. 106-108).
Målet med aktiviteten:
Vi har igennem denne risikofyldte leg søgt at skabe nogle forskellige dynamiske roller, hvori vi har skabt forskellige deltagelsesmuligheder for spillerne. Det at alle kan score på alle tre mål, gør at det ikke længere er muligt at melde sig ud af spillet og kun agere forsvar, som i en normal fodboldkamp. Hvis man er skadet, eller ikke føler sig tryg i risikofyldte lege, så er det muligt at deltage perifert, i form af at udfylde rollen som menneskelig mur. I den menneskelige mur ligger et potentiale ved observations mulighederne for de perifere deltagere. Her kan deres motivation fremmes, hvis personen igennem processen føler de har opnået en højere grad af kompetence i forhold til spillet forløb, regler og andre mulige faldgrupper. Samtidigt vil følelsen af at være en del af aktiviteten fremmes, når man har rollen som menneskelig mur. Det er en indflydelsesrig rolle, som er med til at fremme gruppens tilhørsforhold, og dertil skabe en højere grad af indre motivation. Den menneskelige mur vil yderligere hindre at der konstant vil opstå spilstop, som dermed vil hæmme spillernes flowoplevelse.
Ved at tilføje et stort tilfældighedselement til fodbold spillet, via den amerikanske fodbold, håber vi igen på at nedtone nogle af de tekniske færdigheder, således at vi igen kan se en større deltagelse. Denne tilfældighed der ligger i hvor bolden ender, kan samtidig være med til at skabe et rus element i spillet, hvilket kan fremme oplevelsen af at være i flow. Når spillet ikke længere er knyttet an på tekniske og fysiske færdigheder i lige så høj grad, vil der være en langt større mulighed for at deltagerne føler de har de rette kompetencer og føler sig motiverede for at deltage.
De førnævnte pointer omkring at kunne udgøre en fyldestgørende rolle, vil kunne forøge følelsen af at føle sig kompetent, samt øge ens selvtillid og selvværd i aktiviteten, da man kan se sig selv som noget mere værd i en leg, som man ikke nødvendigvis finder interessant. Disse processer vil kunne styrke den enkeltes mentale sundhed, og dermed være sundhedsfremmende.
Litteratur:
Bahrenscheer, A. & Sederberg, M. (2018). Børn i risikofyldt leg. MOV:E, (6), s. 30-39.
Bahrenscheer, A., Kortbek, K. og Sederberg, M. (2016). Sundhed i det pædagogiske perspektiv. I F. B. Olsen (red.), Profession og samfund – grundfagligheden på pædagoguddannelsen. Frydenlund.
Lave, J. & Wenger, E. (2003). Legitim perifer deltagelse i praksisfællesskaber. I B. Nake (Red.) Situeret læring – og andre tekster (s. 78-101). Hans Reitzels Forlag.
Ågård, D. (2015). Optimal udfordring. I Motivation (s. 32-37). Frydenlund.
pucf20-sb01