Denne aktivitet tager udgangspunkt i et redskab man laver hjemmefra, hvor man derefter tager ud til et område med vand, og så er det bare at smide snøren i og håbe på en god fangst!

Pædagogen der har ambitioner om at aktivere børns naturalistiske anlæg, skal overveje spørgsmålene: hvilke naturoplevelser vækker barnets opmærksomhed og nysgerrighed? Hvilke sanseindtryk vil barnet tage imod og hvordan får vi barnet sat i nogle situationer hvor vi måske kan se nogle nye sider af vedkommende?

Man jager krabberne med redskabet og denne aktivitet kan laves sammen med flere forskellige grupper, den fungerer både helt ned til vuggestuealderen, hvor der dog skal lidt hjælp til, op til 4.-5. klasse og ellers alle med lyst til at jage krabber.

Den krabbe vi typisk finder i denne aktivitet, er Strandkrabben og rammeforudsætningen for denne aktivitet er naturligvis et område med vand og krabber. Strandområder med lange badebroer og afsnit med store sten, er stedet man skal lede. Finder man en god badebro gælder det om at ligge på maven og så krydser man fingre! Da strandkrabben opholder sig på dybere vand om vinteren, er dette en aktivitet der gør sig bedst om sommeren. Vær opmærksom på faren ved små børn og koldt vand hvis I alligevel ikke kan vente.

Emner der kan være oplagte at snakke videre om kan være læring om fangst af dyr og etikken i forbindelse med dette. Man kan snakke om hvilke andre slags dyr man kan jage og spise, både i Danmark og i udlandet. Man kan tale om tilberedning af skaldyr og vigtigheden af forskellige temperaturer under tilberedning.

Strandkrabber er næsten altædende, den spiser nemlig både muslinger, strandsnegle, tang, fiskeæg, rejer og hvad den ellers kan finde mellem sten og planter hvor den går på jagt. I denne aktivitet kan man dog slippe afsted med kun at bruge et stykke pølse eller noget skinke i klemmen, til at lokke krabben med.

Hvis man er en af de seje kan man forsøge sig med at holde en krabbe! Tag stille og roligt fat om bagkroppen så langt bagud som du kan, dermed kan den ikke nå dine fingre med sine store kløer. Alternativt kan man prøve med en helt flad hånd. Man kan også undersøge kønnet på krabben. Hvis halen er mere afrundet – så er det en hun. Hvis den er trekantet og har tre led – så er det en han.

Håbet med denne aktivitet er blandt andet at børnene vil tilnærme sig erfaringer og oplevelser med dyrene, hvilket giver dem sanseoplevelser de kan huske. Det giver dem øget ansvarlighed for dyr og dette leder dem videre til, bedre at kunne forstå dyr som væsener. Når man har denne forståelse, kan man ofte også bedre forstå dyrenes behov og tilpasning til naturen. Dette føres videre til økologiske sammenhænge som fotosyntese og fødekæden, hvor man til sidst kan give barnet en forståelse af globale sammenhænge, f.eks. drivhuseffekten. Denne udvikling skal ses over nogle år, ikke i løbet af krabbefangsten.

At lægge mærke til noget der bevæger sig, er noget der ligger dybt hos mennesket. Det ligger i vores sansesystem, hvilket Kirsten Paludan også har redegjort for. Man ved at menneskets synssans er indrettet således at den har specielle hjerneceller til kun at registrere bevægelser. Spædbørns blik vil ofte være i retning af noget der bevæger sig og barnet vil hurtigt opdage forskellen mellem biologisk og mekanisk bevægelse. Dette vil også blive trænet her da man skal holde en rolig hånd og et skarpt øje på havbunden.

Knæk og bræk!

Jon Hagberg 101171603

Jonas Aaboe 101171358

Litteratur:

Paludan, Kirsten: Skole, natur og fantasi. Aarhus Universitetsforlag, 2005

https://www.skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/byg-en-krabbefanger
pucf17-nu02
pucf17-nu02