Vi har på ”Kreative udtryksformer – billed og værk” valgmodullinjen beskæftiget os med mange forskellige former for kreative og æstetiske udtryk og billedsprog, og en del af dem har været langt ud over normerne. Vi mødtes til første undervisning på Louisiana i Humlebæk, og fik til opgave at finde to malerier i udstillingen, som vi selv ønskede at ”genmale” på et senere tidspunkt. Turen indebar også at vi blev udfordret til at lave figurer af ostevoks.

Ligeledes har vi arbejdet i alternative medier såsom kreationer af cykelslanger, her blev der forskellige resultater. Flettet kurve, lysdekorationer, en havfrue med sytråd som hår. Tryk-malerier af genbrugsmateriale så som appelsin og citronnet, som bliver malet på, og derefter lagt på papir og kørt igennem en tromle som så giver et udtryk på papiret. Derudover har vi også lavet gips-skulpturer hvor vi fik frit løb til at udfolde os.

Vi har haft god tid og mulighed for at fordybe os kreativt og æstetisk i løbet af undervisningen, og undervisningen har ofte været bygget op af teoretiske indlæg og modeller efterfulgt af kreative udfordringer.

Vores workshop vil involvere en aktivitet, hvor man skal forsøge at tegne sit eget ansigt, hvor det eneste hjælpemiddel er et spejl. Dette er sværere end man tror. Men det bliver sjovt! Og i vil blive udfordret.

Æstetik har på modulet, modsat hvordan begrebet forstås i daglig tale, været forstået som at sanse og at føle, og forstås som den erkendelse der opnås gennem kunstneriske områder gennem sanser, følelser og oplevelser.

Ud fra en model af Malcolm Ross håber vi på at kunne inspirere, og hjælpe jer til at finde jeres impuls, så en æstetisk læreproces vil kunne finde sted. Vi håber at kunne støtte jer i dette, på alle tre pædagogiske niveauer. Ved hjælp af modellen for æstetisk virksomhed af Suzanne Ringsted, skal vi første forsøge at sansebearbejde aktiviteten og medierne vi anvender. I dette tilfælde vil det være blyant, papir og spejle. Forhåbentligt vil I få en æstetisk oplevelse af aktiviteten, samt en bevidst eller ubevidst æstetisk erkendelse om de farver der er anvendt, om egne følelser, eller om indtryk og udtryk. For at konkludere, håber vi altså at kunne støtte jer i at opleve en æstetisk læreproces på egen hånd!


CPE16o-KU13V