Mål og rammer
Vi har i vores VK forløb haft om kulturmøde og interkulturalitet og har arbejdet meget med kulturbegreber, minoritetsgrupper og forforståelser. Kultur handler i høj grad om de værdier, normer og traditioner vi møder i samfundet. Det rummer derfor mange aspekter, helt fra den danske alkoholkultur til hvor forskelligt man vokser op på tværs af landegrænser.
Dette forløb er særligt relevant for pædagoguddannelsen, fordi Danmark i højere og højere grad bliver et mere multikulturelt samfund, hvilket afspejles i den pædagogiske praksis og dermed bør inkluderes i pædagogisk viden og faglighed.
Feltarbejde
I vores feltarbejde, ville vi undersøge hvordan man arbejder sprogligt med etniske minoritetsbørn i dagtilbud, samt hvordan børnenes kultur inddrages i praksis. Vores undersøgelser viste, at der i daginstitutionen ikke blev arbejdet med børnenes kultur, på trods af at alle børnene er etniske minoriteter. Dette har haft betydning for vores intervention, hvor vi derfor har valgt, at lave en aktivitet med børnenes kultur i fokus. Vi har derfor valgt, at tage udgangspunkt i Banks 5 dimensioner, som er lavet til folkeskolen, men som kan oversættes til andre pædagogiske områder og dermed også i dagtilbudspædagogik (Kampmann, 2011).
Vi bruger især følgende dimensioner; reduktion af fordomme, lighedsskabende pædagogik og udvikling af skolekulturen imod større empowerment, da vi mener at det er vigtigt som kommende pædagoger, at navigere i en multikulturel verden.
Intervention
Målet med vores intervention er, at bringe børnenes kultur og baggrund i spil, således at det kan bruges aktivt i den pædagogiske hverdag og som en ressource, børnene har med hjemmefra. Vi har valgt, at lave en aktivitet med en gruppe på 4 børn fra børnehaven i alderen 4-5 år, hvor de skal lave deres eget skriveunderlag. Skriveunderlaget skal repræsentere børnenes egne forståelser for deres egen kultur og baggrund. Vi vil give børnene mulighed for at vise og fortælle om deres kultur, hvor de blandt andet kan tegne flag, skrive deres navn samt andre ord på henholdsvis deres modersmål og dansk. Vi har valgt, en børnegruppe på 4, for at skabe rolige og klare rammer, både for at kunne være i dialog med børnene, men også for at kunne give dem mulighed for fordybelse. Vi har selv medbragt billeder af flag, for give børnene et visuelt udgangspunkt at tage stilling til. Flagene vil vi bruge til at åbne op for dialogen omkring børnenes kultur og baggrund, og løbende hjælpe dem med at få deres egne flag ned på underlaget.
Vores aktivitet
Da vi kommer hen til institutionen, beder vi en pædagog om hjælp til at samle en gruppe af 4 af de ældste børn. Efterfølgende fortæller vi kort børnene om vores aktivitet, og viser dem hen til et bord inde på stuen. Børnene er kommet ude fra legepladsen, og direkte ind på stuen for at tegne deres underlag. Dette gør at rammerne er lidt utydelige for børnene i starten, og de har svært ved helt at forstå, hvad de skal. Desuden er vi 3 nye personer, der kommer ind i institutionen, så børnenes fokus er på hvem vi, er de ville rigtig gerne vise os tingene på stuen og deres gamle tegninger.
Efterfølgende falder børnene til ro, og er nysgerrige på hvad vi skal lave. De sætter sig op på hver deres stol, og de får nu udleveret et papir foran dem. Vi starter ud med en stille og rolig dialog, for at skabe tillid til børnene, hvor vi spørg om deres navne og om de kan huske os fra tidligere besøg. Efter dette formår vi, at skabe fokus hos børnene, og vi går i gang med at tage en runde, hvor de hver især fortæller hvilke flag de kender, og hvilket sprog der er deres modersprog. Børnene er hurtige til, at pege ud hvilke flag de kender hjemmefra. Ud over det er der særligt to af børnene, der er optaget af hvor deres venner kommer fra, og vil rigtig gerne inkludere det på deres papir. Børnene får lov til, at klippe deres flag ud og/eller tegne dem.
Vi spurgte gentagnede gange ind til deres kulturmåned, som vi er blevet informeret om, at de skulle beskæftige sig med i hele oktober måned. Børnene formår ikke at svare på vores spørgsmål angående dette, og virker undrende over at vi spørger. Vi spørger børnene om de har kendskab til traditionelle madretter fra deres kultur, og om de ved hvordan man siger henholdsvis “hej”, “godmorgen” osv. på deres andet sprog. Her er det kun to af børnene, der kan fortælle os hvordan man siger hej, og nævner desuden kun danske ord i forhold til madretter. Vi oplever at børnene er tilbageholdende, og er lidt generte når de skal fortælle os om deres andet sprog og land. Alle børn får skrevet deres navne på både dansk og deres modersmål, samt får et flag der repræsenterer deres kulturelle baggrund samt et dansk flag på deres underlag.
Udarbejdet af: Alberthe Krejsler, Amalie Bai, Lina Ismail, Leila El-khatib, Sirin Yildirim
puce19-ki02
puce19-ki02