Aktivitetens mål og rammer

Med vores intervention ønsker vi at nedbryde negative/stereotype forforståelser og skabe mulighed for, at der kan opstå en interkulturel kommunikation mellem elever fra henholdsvis en folkeskole og en Rudolf Steinerskole. Ideen tager udgangspunkt i opdagelser og information fra vores feltarbejde, som fandt sted på en Steinerskole. Vores observationer, samtaleinterviews med mere, omkransede en 8. klasse – som vi fulgte indenfor deres forskellige fag og i deres hverdag på skolen. Herigennem lærte vi om, hvad det vil sige at gå på en Steinerskole, og på hvilke måder der tænkes pædagogik ind i hverdagen.

Vores intervention vil tage form i en aktivitet, vi kalder for “kulturel-speeddating”. Her vil vi invitere en håndfuld elever fra hhv. en Steinerskole og en almen folkeskole til et møde og en samtale med hinanden. Eleverne skal selv kunne føre og styre samtalerne med hinanden, derfor er aktiviteten henvendt til en målgruppe i udskolingsalderen, det kunne fx. være elever fra en 8. klasse, som den vi har besøgt og lavet feltarbejde med, og elever fra en 8. klasse i en almen folkeskole. Målet med aktiviteten er, at eleverne på de respektive skoler skal blive klogere på hinandens måde at gå i skole på, og derigennem lære af hinanden.

Det fysiske rammer er ikke så vigtige for aktiviteten, vi skal blot bruge et lokale hvor eleverne kan mødes. Det er dog væsentligt at overveje lokaliteten på dette lokale, da det vil påvirke hvordan eleverne vil møde hinanden. Afholdes mødet på en af de respektive skoler, vil en af grupperne være på “hjemmebane” og den anden “på besøg”. Man kunne evt. med fordel afholde mødet på et tredje, og mere “neutralt” sted. Det kunne f.eks. være på Campus Carlsberg, hvor vi, som arrangører er på hjemmebane, men hvor begge parter, der indgår i mødet, er besøgende, og derfor står i samme position. Som forberedelse til aktiviteten, skal der udarbejdes og printes “samtalekort” som vi nedenfor viser et eksempel på.

Aktivitetens indhold

Vi har valgt at tage udgangspunkt i, at lave aktiviteten med blot en lille gruppe elever; 5 fra hver skole, da vi på denne måde tænker, der vil være størst mulighed for seriøsitet omkring mødet. Principielt tænker vi, at samme aktiviteter også kan afholdes hvor en hel klasse fra hver af de respektive skoler mødes. Tanken er, at vi, inden mødet, godt kunne tænke os at vide noget om elevernes forforståelser af hinandens skoler; hvad ved og tror eleverne fra Steinerskolen om måden, man går i skole på, i en almen folkeskole, og omvendt. Dette kunne undersøges ved, at vi, som arrangører af kulturmødet, afholder en samtale med begge elevgrupper forud for afholdelsen af den kulturelle-speeddating.

Selve kulturmødet vil foregå således, at eleverne får en “makker” fra den anden skole, som de skal have en kort samtale med. Det er her speeddating begrebet træder i kraft, for meningen er, at de på 4 minutter har hhv. 2 minutter hver til at stille spørgsmål til den anden. Derefter får de en ny makker, som de også har 4 minutter til at samtale med. På denne måde får de talt med alle 5 elever i løbet af 20 minutter. Vi er klar over, at det er en ret opstillet måde at føre en samtale på, og at det derfor muligvis kan være svært at holde samtalen i gang. Derfor vil vi på forhånd uddele nogle “samtalekort” med ideer til hvad samtalen kan tage udgangspunkt i. Disse spørgsmål vil rette sig mod at blive klogere på hinandens skoler, og ikke så meget på de enkelte elever. Dette er valgt, da målet med kulturmødet ikke har fokus på at finde ud af hvilken type elever, der går på de respektive skoler, men i langt højere grad, at lære noget om selve skolerne og deres hverdag.

Eksempel på samtalekort:

Efter mødet og samtalerne vil vi på samme måde, som før mødet, undersøge, hvad de to elevgrupper har fået ud af mødet. Vi vil afholde en samtale med begge parter igen, og finde ud af, om de er blevet be- eller afkræftet i nogle af deres forforståelser, og om de har lært noget nyt om hinanden og de forskellige måder at føre skole på.

På den måde bliver formålet med aktiviteten at undersøge hvorvidt vi, gennem speeddating-princippet, kan skabe mulighed for, at der kan opstå en interkulturel kommunikation. Dette gør vi ved først at undersøge deres forforståelser om “de andre”, og derigennem få et billede af deres egen kulturelle selvforståelse. Med udgangspunkt i deres forskellige erfaringspositioner fra hhv. en almen folkeskole og en Steinerskole, skaber vi et fælles fikspunkt omkring skolehverdagen, som vi forventer, vil give forskellige svar, som vil inspirere og skabe en større forståelse for hinandens forskelligheder. Det helt overordnet håb er, at eleverne ikke blot vil lære noget om en anden skoleform, men at de i mødet med “de andre”, også kommer til at få en større selvforståelse, og at det vil rykke på forståelsen af, at ens egen kultur er den eneste “rigtige kultur”.

Gruppe 6: Anders Larsen og Jeanne Helsinghofpuce19-ki03
p
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03