I vores VK-forløb ”kulturmøde og interkulturalitet” har vi fået en del viden omkring kultur, kulturforståelser og interkulturel kommunikation. For pædagoger er det særlig vigtigt at have viden om interkulturelle kompetencer når man arbejder med mennesker fra forskellige kultur og religion, da alle mennesker kan have deres egen livshistorier. Vi kan nogle gange have tendens til at have fordomme og stigmatisere mennesker uden at være klar over det, dette blev vi opmærksom på da vi tog ud på vores feltarbejde som befinder sig i et udsat boligområde. Vi har i vores valgmodul valgt at arbejde med kulturmøder i en ungdomsklub der ligger i Taastrup. Målgruppen er fra 13 – 18 års-alderen. Under vores feltarbejde har vi som studerende været observerende, deltagende og har haft samtaler med klubbens pædagoger.
Med udgangspunkt i vores arbejde med kulturmøder og interkulturalitet vil vi komme ind på hvordan man som pædagog kan anvende det i praksis, samt vores egne refleksioner i vores arbejde med kulturmøder.
Hvordan kan man som pædagog understøtte kulturmøder og diversitet som en ressource i praksis? Som pædagog er det vigtigt at man gennem diversitet og kulturmøder skaber et rum hvor der er plads til forskelligheder, hvor vi kan lære af og med hinanden. Dette kan man bruge som en ressource ved at være selvreflekterende over hvordan man kan bruge kulturmøder til at skabe en bedre relation til unge/børn der har brug for at blive anerkendt og ikke dømt. I det pædagogiske arbejde er det vigtigt at man understøtter egen viden til teori for hele tiden at være selvreflekterende i arbejdet med børn og unge.
Hvilke refleksioner kan I gøre jer over jeres egne roller og positioner? Som pædagog er det vigtigt at være reflekterende over sin egen rolle og position i arbejdet med de unge. Det er pædagogen der skaber rummet for de unge, og som er med til at gøre at verden føles tryg for de unge. Ved at være accepterende og inkluderende overfor forskelligheder, skaber man dermed et rum og en kultur, hvor de unge forhåbentligt også selv begynder at være åben, forstående og nysgerrige overfor forskelligheder. Et tiltag kunne blandt andet være at have forskellige former for temaer, hvor man fx på et tidspunkt eventuelt havde et juletema (eller andet) og på et andet tidspunkt havde et eid tema, så alle i klubben føler sig set, hørt og forstået. Her spiller pædagogen en vigtig rolle, da man med sin position ville kunne sætte forskellige former for kulturelle begivenheder i gang.
Hvilke muligheder, begrænsninger og dilemmaer kan der opstå under processen? På den ene side kan man sige at der opstår mange muligheder når flere kulturer mødes, idet det får os til at sætte spørgsmålstegn og være reflekterende over vores egne holdninger, meninger og værdier. Dette kan være med til at vi kan lære af hinanden ved at få udfordret vores syn på virkeligheden gennem flere forskellige perspektiver. Hvis vi tager udgangspunkt i det komplekse kulturbegreb, hvor kultur er noget der er imellem os mennesker socialt og dermed er konstant i forandring, kan man sige at vi ved at have mange forskelligheder, skaber en større mangfoldighed i samfundet, hvilket er med til at give os en rigere kultur imellem os. Kulturmøder er udfordrende, idet vi som mennesker ofte kan føle at andre der tænker og handler meget anderledes end én selv er vanskelige og umulige at have med at gøre. Når man samtidig bedst muligt som pædagog skal tilgodese alles behov, kan der hurtigt opstå dilemmaer, hvor man uanset hvad man gør, aldrig føler man tager det rigtige valg.
Hvilke interkulturelle kompetencer skal pædagoger tilegne sig for at understøtte disse processer? Under vores feltarbejde, var vi ude i en fritids- og ungdomsklub i Taastrup, hvor majoriteten af de unge var med anden etnisk baggrund, og mødet mellem flere kulturer var derfor en stor del af den pædagogernes praksis. Vi observerede flere gange at pædagogerne og de unges syn på virkeligheden var modstridende, og her krævede det derfor at pædagogerne havde de rette interkulturelle kompetencer der skal til for bedst muligt at forstå de unge. Pædagogen skal kunne acceptere og respektere de unges syn på virkeligheden, selvom det muligvis strider imod deres egne værdier og opfattelser af virkeligheden, men skal på samme tid turde stå ved sine egne kulturelle værdier.
Intervention: Aktiviteter der styrker kulturmøder
Vi er kommet frem til nogle aktiviteter der styrker børn og unges kulturel viden og kendskab. Forslag til intervention kunne være at, alle de unge/ børn laver en ret hver der repræsentere deres kultur hvor man mødes gennem sammenspisning, hvor man lærer om de forskellige retter og hvad de repræsentere samt hvilken betydning det har for individet. Et andet forslag kunne være at man dykker ned i landets historie, hvor man får besøg af en veteran som fortæller hvordan det har været at vokse op i Danmark. Disse forslag er med til at dykke ned i noget samfundskultur og tage nogle relevante emner op der er rettet mod individets egen kulturelle forståelse samt landets kulturelle historie.
Seminardagen:
Til seminardagen vil vi i 5 min give hver gruppe tid til at tegne en tegning når de høre ordet “Taastrup” dette skal de fremvise i klassen.
Gruppe 1: Mona, Fatma, Dennis, Mevlit
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03
puce19-ki03