puce17-ki01
puce17-kVi har været på besøg i en specialklasse hvor målgruppen er 8-10 år. Dagens tema handlede om identitet og kønsforståelser. Vi fik lov til at iagttage børnenes undervisning i et par timer. En af drengene fortalte, at han godt kunne lide at have kjole, paryk og høje hæle på. Nogle af børnene gjorde nar af ham mens andre syntes at han så sej ud, da han uopfordret, fremviste billeder af sig selv i kjole mv. Vi talte med klassens pædagog, som udtrykte, at sådanne situationer og temaer kan være udfordrende når børnene har forskellige kulturelle baggrunde. Samtidigt med denne oplevelse er vi blevet opmærksomme på samfundsdebatten, som for tiden retter sit fokus mod den manglede accept af forskellige kønsidentiteter. En mand, som har gennemgået et kønsskifte har udtalt sig at “han ville ønske, at man allerede i folkeskolen blev langt bedre til at tale om kønsidentitet.” (LGBT Danmark, 2016). Vi er derfor blevet inspireret til at lave en pædagogisk intervention, i form af en foldetegning. For at lave foldetegninger behøver børnene ikke have gode tegne kompetencer. Hele formålet er, at de gennem kreativitet får øje på menneskers forskellige kønsidentiteter. Først og fremmest vil børnene blive præsenteret for dette billede hvor de vil blive oplyst om hvordan man overordnet definerer kønsidentiteter:
Ansigt: Hvordan man oplever kønnet
Krop: Hvordan man udtrykker sit køn
Underkrop: Hvilket biologisk køn, man er født med.
Børnene opdeles i grupper af 2-4 også skal de skiftes til at tegne. Undervejs fortæller- og beskriver vi de mest brugte kønsidentiteter, hvor de så herefter skal bruge deres fantasi til at tegne hvordan de forstiller sig, at denne identitet udtrykker sig. Vi vil gøre børnene opmærksomme på, at ens egen identitet er påvirket af, hvilken forståelse, man har for køn og kønsidentiteter. Man kan have en binær eller non-binær forståelse:
Binær kønsforståelse: Forståelse af, at kønnet består af to uafhængige og modsatte former af henholdsvis femininitet og maskulinitet. Hvad angår kønsidentitet er de to former mand og kvinde. Hvad angår kønsudtryk er de to former maskulin og feminin (LGBT Danmark, 2016).
At have en binær kønsidentitet svarer til at definere sig som enten ciskønnet eller transkønnet: Non-binær kønsforståelse: Forståelse af, at kønnet består af en stor variation af kønsidentiteter eller kønsudtryk, som ikke passer ind i en binær kønsforståelse. Inden for denne model anses køn som mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt; en person kan identificere sig som begge, hverken-eller, eller noget mellem de to.
Når børnene er færdige med at tegne i grupperne, skal de folde deres tegninger ud. Vi har et ønske om at se nogle sjove tegninger, som skal understøtte forskellighed. Vi vil oplyse dem om begrebet socialt køn for at give dem viden om, at ens biologiske køn ikke nødvendigvis er det, som man behøver at identificere sig med.
Vores idé er at give børn muligheden for selv at reflektere over- og blive bevidste omkring menneskers forskelligheder, og tydeliggøre at det fremmede og-/eller anderledes ikke nødvendigvis er mindre rigtigt end det, som man selv kender til. Vi mener, at man gennem et kreativt tiltag kan oplyse børnene i en tidlig alder omkring de forskellige kønsidentiteter, hvilket vil gøre temaet mere genkendeligt gennem tid, og dermed mere acceptabelt og naturligt.
Ved at børn tidligt får kendskab til flere forskellige forståelser af kønsidentiteter, som findes, kan det hjælpe til et mere mangfoldigt og anerkendende syn på menneskers forskellighed. For at kunne identificere sig med sin egen identitet, afhænger det i stor grad af den respons og accept man får i mødet med andre. Laura Gilliam formulerer nemlig, at identitet både bliver skabt og ændret i relationen til andre, og at identitet aldrig er fastlåst, men forandrer sig over tid afhængig af den kontekst vi befinder os i (Gilliam, 2015, s. 395-398).
En grundlæggende pointe for os er: at uagtet hvilken kønsidentitet, man identificerer sig som, er kønsidentiteter noget man gør, og ikke er (Jensen, 2018, s. 71-80)
I Danmark er heteronormativitet et begreb for den udbredte norm eller forventning i samfundet om, at man skal være og leve som heteroseksuel. Vi har valgt at inddrage et analytisk begreb, for at belyse kontrasten til normen. Iben Jensen deler begrebet kontrastering op i to; Førstehed er noget man ikke bliver pålagt at tænke over, da det ikke er til gene for det hetero patriarkalske samfund. Derfor bliver man heller ikke gjort opmærksom på det af sine omgivelser. Førstehed kan forstås som det naturlige/genkendelige og normen, og det er derfor ikke noget man sætter spørgsmålstegn til, da det oftest går ubemærket hen. Flertallet, altså majoriteten identificerer sig som heteroseksuelle, og derfor kan det betegnes, som førsteheden i samfundet.
Andethed forklarer Jensen som det, der skiller sig ud fra normen. I køns diskussionen er andetheden mindre acceptabelt, da der hersker en diskurs om det, at være anderledes er mere forkert i forhold til førsteheden (Jensen, 2018, s. 71-80). Antagelsen af første- og andethed afhænger også af, hvilke aktører og situationer konteksten ses fra og hvad der betragtes, som det mest naturlige.
Litteraturliste
Gilliam, L. (2015). Identitet: selv, kategori og fællesskab – Håndbog til pædagoguddannelsen – ti perspektiver på pædagogik. (395-406)Hans Reitzel Forlag. Brostöm, S. & Ankerstjerne, T.
Jensen, I. (2018). Interkulturel kommunikation. I: Grundbog i kulturforståelse. (s. 83-96) Samfundslitteratur 3. Udgave.
Jensen, I (2018). Kommunikation. I: Grundbog i kulturforståelse. (s. 71-80) Samfundslitteratur 3. Udgave.
LGBT Danmark (2016). Lokaliseret d. 29 oktober 2019 på:
http://lgbt.dk/ordbog/koensidentiteter-og-koensforstaaelser/
puce17-ki01